Annonce
Debat

Pleje. Sosu-robotternes indtog

SDU Robotics har fået en stor bevilling fra Innovationsfonden til at udvikle en robot, som skal kunne varetage nogle af de manuelle opgaver på danske plejehjem for, citat "... at overtage rutineopgaver, så plejepersonalet får mere kvalitetstid med de ældre".

Det er der i og for sig intet i vejen med, og der skal lyde et dybfølt tillykke til SDU Robotics med at have modet og visionerne til at kigge denne vej. Grunden til, at jeg som byrådskandidat for Alternativet Odense vælger at fremhæve sagen, er, fordi det stiller et moralsk spørgsmål: Hvad ønsker vi på sigt, at den moderne teknologi skal bruges til?

For jeg kan være bekymret for, at der i det nuværende politiske miljø vil sidde en forvaltning og indtænke store økonomiske besparelser ind i det her og glemme det fokus, jeg synes der bør være, nemlig at hvis vi kan få robotter til at løse manuelle opgaver, så skal vi sikre os, at borgerne oplever den samme og gerne større omsorg, end de gør i dag.

Sosu-assistenter over hele landet lever en hård tilværelse, hvor der er stram styring på tid og pleje til den enkelte borger. Og jeg kan frygte, at for borgeren vil en stor del af denne omsorg gå tabt, fordi man nu i stedet har en robot til at trille rundt og løse manuelle opgaver. Mit fokus vil være, at med en sådan robot og alle fremtidige robotter i omsorgsfagene, at man tilsvarende griber muligheden for at give borgerne mere omsorg, end de oplever i dag.

Jeg er på ingen måde teknologiforskrækket. Den 12-årige dreng, der lever inden i mig, er lykkelig for, at jeg overhovedet kan gå på valg og diskutere fremtidsteknologi, såsom robotter. Men det er vigtigt for mig, at vi har de rigtige rettesnore at guide og vejlede os. At vi ikke kun fokusere på, hvad vi kan med teknologien, men hvad vi vil.

Alternativets holdning er, at robotteknologi, AI og den generelle nye industrielle revolution er kommet for at blive. Vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan det kan give os et bedre samfund, hvor borgerne, især de svage, de syge og de ældre, opnår en væsentlig forbedring i den omsorg, de får fra samfundet. Det kan robotter sagtens være en del af - men det er ikke noget, der sker af sig selv. Det kræver, at vi aktivt gør noget for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];