Annonce
Kerteminde

Plastkposefrit Christianhavn tror på stofposerne: - Mange dråber giver jo en å til sidst

Superbrugsen på Christianshavn var de første til at tage imod stofposerne. Her hænger poserne nu på kroge ved kasserne, fortæller Tanja Fox. Foto: Plastikposefrit Christianshavn
Plastikposefrit Christianshavn tager nu hul på sit fjerde år med at sy poser. - Det er en rar følelse, når man faktisk føler, at man gør noget, siger initiativtager til gruppen, Tanja Fox.

Christianshavn: Fredag aften modtog Plastikposefrit Christianshavn lokaludvalgets anerkendelsespris for gruppens arbejde med at gøre Christianshavn fri for plastikposer.

Gruppen har syet omkring 4000 stofposer og går nu ind i sit fjerde år med at forsøge få lokalbefolkningen til at droppe plastikposerne.

Det var den gruppe, som Bitten Nannestad i Mesinge var inspireret af, da hun begyndte at drømme om, at Hindsholm også skulle have en gruppe, der syr stofposer.

Det er Tanja Fox, der er initiativtager til gruppen på Christianshavn.

Hun glæder sig over, at hun nu ofte ser gruppens stofposer i bybilledet.

Annonce
Plastikposefrit Christianshavn mødes to gange om måneden i det lokale beboerhus, hvor de har fået lov til at låne syværkstedet. Foto: Plastikposefrit Christianshavn

Tanja blev klimadeprimeret

Hun etablerede gruppen, da hun følte, at hun blev blev ramt af det, hun selv betegner som en "klimadepression" efter, at hun havde set, hvordan plastikken påvirker vores jord.

- Jeg følte mig handlingslammet. Jeg synes, at der skete for lidt, og jeg følte, at jeg burde gøre noget, fordi jeg synes, at det går for langsomt med de tiltag, der bliver gjort, fortæller hun.

Hun sad med en gammel t-shirt og tænkte:

- Hvorfor skal jeg smide den ud? Den kunne jeg måske lave til en pose.

Det gjorde hun, og i dag er den nærmest et klenodie, forklarer hun, fordi den omsyede t-shirt nemlig blev begyndelsen på Tanjas Fox kamp for at gøre Christianshavn fri for plastikposer.

Efter et indslag i lokal-tv og en artikel i den lokale avis, hvor hun fortalte om sin idé med at sy stofposer, blev hun kontaktet af Kirsten Andersen.

- Det er ofte sådan, at hvis man står alene og hopper, så sker der ikke noget, men hvis man er to, så kommer der pludselig mange.

I dag er der omkring 20, der hjælper med at sy poser. De mødes omkring to gange i det lokale beboerhus, hvor de har fået lov til at låne syværkstedet gratis, fordi de laver ting til lokalområdet.

Der bliver ikke syet efter et fast mønster. Den, som syr, kan sy lige præcis det, de gerne vil.

- Så vi kan have bittesmå poser til en børnebrille og kæmpestore poser til storindkøb. Så sidder vi og griner af de forskellige poser, der er.

Den lokale brugs har poserne

Man kan nu få Plastikposefrit Christianshavns poser flere steder i lokalområdet. Superbrugsen på Christianshavn var nogle af de første, der sagde ja til at have dem. Her hænger de på nogle kroge ved kasserne.

Tanja Fox lægger vægt på, at når gruppen kalder sig "plastikposefrit," skal det også være gratis af få en pose.

- Vi er frivillige, og det handler ikke om penge, men om at gøre noget for sit lokalmiljø, pointerer hun og håber, at andre grupper, der kalder sig "plastikposefrit" heller ikke tage penge for deres poser.

- Lige nu er vores problem faktisk, at der er mange, der gerne vil have vores poser, og vi kan slet ikke følge med.

Tanja Fox fortæller, at hun bliver meget glad, når hun hører, at der er andre i landet, der etablerer grupper, hvor de sidder og syr poser.

- Det betyder, at der er nogle, der gør noget. Det er en rar følelse, når man faktisk føler, at man gør noget, selv om jeg da godt ved, at det er en dråbe, men mange dråber giver jo en å til sidst. Og det er en glæde at gøre noget sammen med andre mennesker, fastslår hun.

Plastikposefrit Christianshavn udskrev en logo-konkurrence, hvor et barn fra Børnebyen på Christianshavn vandt. Institutionen Børnehaven har også taget initiativ til, at der bliver syet inderdørsfutter, som skal erstatte de blå plastiksutter, der ofte ligger ved indgangen til institutioner. Foto: Plastikposefrit Christianshavn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce