Annonce
Odense

Plastik i havene har katastrofale konsekvenser for alle dyr

Plastik i vandet kan skade alle i fødekæden. Undersøgelser fra DTU viser, at mikroplastik bliver spist af bl.a. vandlopper, som bliver spist af fisk, der efterfølgende bliver spist af mennesker. Arkivfoto: Tim K. Jensen

Både store og små dyr tager skade af plastik i vandet. Det såkaldte mikroplastik bliver spist af selv de mindste organismer.

Der er grund til bekymring, når man hører, at der bliver fundet mere og mere affald i vandet i Odense Fjord og i Odense Kanal.

For plastik i vandet kan skade alle dyr i fødekæden. Undersøgelser fra DTU viser, at mikroplastik bliver spist af vandlopper og andre former for dyreplankton. De bliver spist af fisk, der efterfølgende bliver spist af mennesker. En 2016-undersøgelse fra DTU Aqua viste således, at 23 procent af de undersøgte fisk havde ét eller flere stykker mikroplastik i mavesækken.

Når først plastikken er røget i vandet, så forsvinder den ikke derfra, medmindre den bliver samlet op.

Det er muligt selv at gøre noget ved problemet, idet Havmiljøvogter uddeler de såkaldte havfaldsposer flere end 300 steder i landet. I Odense sker det fra Lystbådehavnen Stige Ø, Korshavn Lystbådebro og Spar Nord Odense. Poserne kan man tage med og fylde op med skrald, næste gang man er på stranden eller ved vandet.

Grundlæggeren af den danske organisation Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, forklarer, at man ikke ved, om plastik nogensinde bliver helt nedbrudt. En almindelig plastikpose tager 20 år at nedbryde til mikroplast, og plastikringe til dåser tager 250 år at nedbryde. Og selvom det er nedbrudt, så det ikke længere kan ses med det blotte øje, eksisterer det i form af mikroplast.

På verdensplan bliver der produceret mere end 300 millioner ton plastik årligt. Af dem ender 8 millioner ton i havet. Det svarer til, at en skraldebil tømmer sin last i havet hvert eneste minut.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112

Vagt slukkede brand i bil

Annonce