Annonce
Middelfart

Plastfri zone. Middelfart skal være fri for engangsplast i 2020 – ja tak!

Lokaldebat: Klimafolkemødet i Middelfart var en succes, og forhåbentlig kan vores lokale folkemøde gøres til en mere national begivenhed sammen med Region Syddanmark. Et folkemøde må dog ikke stå alene. I Middelfart kommune bør vi gå forrest på mange klimafronter.

En af de helt store syndere og muligheder for vores klima er udfasning af engangsplast og genanvendelse af eksisterende plast.

Vi støder på plast mange steder i hverdagen, men når det flyder som affald på gader, ikke sorteres korrekt eller blot bliver benyttet én enkelt gang, så er det hårdt for vores miljø.

I Middelfart kommune kan vi gå forrest. Vi kan udvikle handelslivet som en plastfri zone for engangsplast, og vi kan tiltrække butikker, som genanvender plast i nye design og som secondhand-varer. Der kan også samarbejdes om udfasning af plastikposer.

Vores turisme-erhverv kan med samarbejde fra kommunen få klimavenlig turisme med blandt andet erstatning af engangsplastbæger på værelser og andre overnatningssteder.

I kommunen kan vores institutioner få læring om genanvendelse af plast på korrekte måder, og vores institutioner kan også blive fri fra engangsplast. En smuk ambition ville være, at Middelfart Kommune var fri for engangsplast ved klimafolkemødet i 2020!

Annonce
Mikkel Dragmose-Hansen (SF), byrådsmedlem i Middelfart. Arkivfoto: Mette Mørk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce