Annonce
Erhverv

Plast er bedre end sit rygte, men vi skal genanvende mere af det

Der er et stort potentiale i det, hvis vi bliver bedre til at genanvende vores plastaffald, mener dagens klummeskribent, Camilla Haustrup Hermansen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Plast i verdenshavene er et stigende problem, og hvis vi ikke gør noget radikalt, risikerer vi, at vi helt går til i platicaffald. Men der er håb forude, hvis vi bliver bedre til at genanvende plastic, mener dagens klummeskribent, Camilla Haustrup Hermansen. Som direktør i emballagevirksomheden Plus Pack arbejder hun med problematikken til hverdag.

Plast er et fantastisk materiale. At forsøge helt at undgå plast i hverdagen er derfor ikke en vej frem. Til stor overraskelse for mange viser analyser ofte, at plast er det mest bæredygtige materialevalg. Det kan eksempelvis være i form af emballage til friske fødevarer, hvor plastens egenskaber forlænger madens holdbarhed, så vi undgår madspild.

De færreste er klar over, at det reelt er under fem procent af en fødevares samlede miljøbelastning, som stammer fra emballagen. Den største andel af miljøbelastningen kommer fra produktion og transport af produktet.

Som sådan udvikles emballage aldrig for sin egen skyld, men kun for at beskytte sit indhold. Det stiller derfor store krav til emballagens funktionalitet og holdbarhed. Og her vinder plasten ofte.

Det er min oplevelse, at mange af os ikke er klar over, hvor ofte vi egentlig møder plasten i dagligdagen. Vi tænker sjældent over, at vores computer og mobiltelefon blandt andet er lavet af plast. At der er plast i bilen, i bussen og i toget. At tandbørsten, fleecetrøjen og gummiskoene indeholder plast. At et moderne sundhedsvæsen er afhængigt af sikre hygiejneprodukter, der ofte er lavet af plast.

Plasten er blevet en så integreret del af vores samfund, at det faktisk kan være svært at styre udenom som forbruger. Årsagen er, at der ikke umiddelbart findes et alternativt materiale, der lige så effektivt kan tilbyde de samme egenskaber og fordele.

Plast er forholdsvis billig at producere og vejer næsten ingenting under transport, så det sparer både brændstof og minimerer CO2. Alligevel er plasten blevet symbol på et generelt samfundsmæssigt problem - nemlig vores stigende efterspørgsel på attraktive forbrugsgoder, som øger den samlede affaldsmængde i samfundet.

Det er et faktum, at Danmark i mange år har været blandt de bedste i verden til at udnytte husholdningsaffaldet og undgå, at det ender på en losseplads. Det er blandt andet sket gennem den kommunale indsamling af husholdningsaffaldet, hvor størstedelen er kørt til forbrænding og blevet omdannet til energi.

Store dele af affaldet har dog potentiale til at blive genanvendt, heriblandt mindst 75 procent af plasten. Desværre er Danmark blandt de europæiske lande, som er dårligst til at genanvende plastemballage fra husholdninger.

Ud af de 216.000 tons plastaffald fra emballage, som danskerne årligt genererer, bliver under 15 procent genanvendt. På den baggrund har konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden i en rapport fra januar måned anslået, at Danmark hvert år taber 1,6 milliarder kroner som følge af manglende genanvendelse og omkostninger til eksport af plastaffald.

Det er mange penge. Og mange ressourcer, som hvert år går tabt.

Udfordringen er, at plast naturligvis kun bør anvendes, hvor det giver mening og skaber værdi. Siden 1960’erne er vi tilsyneladende blevet så dygtige og effektive til at producere plast, at vi desværre ikke længere anser plast som en værdifuld ressource. Det betyder i værste fald, at det havner i naturen og i verdenshavene og ender som en utilgivelig belastning for dyrelivet og miljøet.

Forskning viser, at der alene i verdenshavene udledes otte millioner tons plastaffald om året. Det er så alvorligt, at FN har erklæret plastforureningen i havene en ”fælles bekymring for menneskeheden”.

Globalt producerer vi hvert år 260 millioner tons plastaffald. Hvis udviklingen fortsætter med samme fart som i dag, så når mængden af plastaffald op på 500 millioner tons i år 2030. Det synes ærligt talt helt uoverskueligt.

Vi står overfor et paradigmeskifte i indretningen af vores liv og samfund, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at ændre den kurs, vi er på. Det vil kræve betydelige indsatser og investeringer for alle parter i verdenssamfundet – også i Danmark.

Heldigvis har EU allerede forpligtet alle medlemslande på ambitiøse målsætninger om både at mindske brugen af plast og øge genanvendelsen af plastemballage til henholdsvis 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030. Så vi er i fuld gang med at udvikle cirkulære plastprodukter, der let kan genanvendes, og gentænke vores affaldssystemer, der kan øge genanvendelsen af plast betragteligt.

Heldigvis er det økonomiske potentiale enormt. Ellen MacArthur Fonden har anslået, at hvis Danmark stiller om til cirkulær økonomi, venter en økonomisk gevinst på flere milliarder kroner, nye arbejdspladser, øget eksport samt en reduktion i både CO2-udledning og materialeforbrug.

Det er desværre en sejlivet myte, at vi bare kan erstatte traditionelle plastprodukter med biobaserede eller bionedbrydelige produkter. Der findes desværre ingen plast, som bare forsvinder af sig selv, hvis den havner i naturen.

Lad os i stedet holde hinanden op på, at plast faktisk er en værdifuld ressource. Og lad ikke plastaffaldet gå tabt. Det kan blive til nye, værdifulde produkter, som kan skabe stor værdi for Danmark.

Annonce

Camilla Haustrup Hermansen

Camilla Haustrup Hermansen, 45 år, er fjerde generation i familien Haustrup, der grundlagde Haustrups Fabriker i Odense.

I dag ejer og driver familien Plus Pack, der er en emballage-virksomhed med cirka 220 ansatte.

Medejer og bestyrelsesmedlem i Plus Pack, hvor hun også er ansat med ansvar for forretningsudvikling og innovation.

Baggrund: Har tidligere arbejdet i reklamebranchen, været selvstændig med Cinnamon Communication, cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har en Master of Arts (MA) fra Goldsmiths College, Univervisity of London.

Har netop færdiggjort en bestyrelsesuddannelse fra CBS Ececutive.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce