Annonce
Rejser

Planter på parade: Her kunne man godt tilbringe en evighed i skyggen af et palmetræ

Om sommeren flytter nogle af planterne fra væksthuset udenfor i solen. Her et kig ind i tesalonen Nattergalen. I den modsatte ende af det store paradehus findes en butik, hvor man blandt andet kan købe planter fremavlet af Stig Lauritsen og Greg Kobett. Især pelargonier findes der mange spændende slags af. Foto: Anja Limkilde
Arkitekterne og havedesignerne Greg Kobett og Stig Lauritsen har skabt et lille haveeventyr i et engelskinspireret væksthus fra 1800-tallet. Her kan man gå på opdagelse i en privat samling af sjældne planter, drikke te i salonen og gemme sig for solen i skyggen af et træ, mens man nyder udsigten til Gisselfeld Slotspark.

Lyset falder gennem væksthusets vinduer og tegner fine silhuetter af palmeblade. Vand klukker et sted i en stenfontæne, og buddhahoveder eller udhuggede fugle i sten dukker op som eksotiske detaljer mellem de lige så eksotiske planter.

To palmer strækker sig op mod glasloftet. Det har de gjort, siden Paradehuset ved Gisselfeld blev bygget i 1876, for at greven og den engelskfødte grevinde kunne vise deres rigdom og magt frem i planter og blomster fra hele verden. Måske er palmerne ældre endnu, for før det engelsk-inspirerede orangeri blev opført, fandtes andre blomsterhuse på godset. Huse, som H.C. Andersen så og beskrev overstrømmende på et af sine mange godsbesøg, der også skulle have givet inspiration til eventyret ”Den grimme ælling”. I hvert fald optræder palmerne på de første plantelister, som forpagterne af Paradehuset, landskabsarkitekterne Greg Kobett og Stig Lauritsen, har studeret.

Pelargonier var også en af grevernes foretrukne prydplanter, og det har især Stig Lauritsen taget til sig. Han har en overdådig samling af duftende pelargonier i væksthuset. Han var ellers arkitekt med forkærlighed for snorlige linjer, hvide vægge og minimalisme, indtil han mødte Greg, fortæller han smilende. Men kærligheden til haver og planter har han nu altid haft, og faktisk overvejede han at blive nellikegartner, inden han kom ind på arkitektskolen.

Annonce
Havedesigner Stig Lauritsen samler på pelargonier, hvilket kan ses i den køligere del af orangeriet. Foto: Anja Limkilde

Nu har han kombineret fagene, og sammen med Greg Kobett designer han haver ved siden af arbejdet med planterne i Paradehuset, hyggen om gæsterne i tesalonen eller Gartnerens Logi og en bed and breakfast, som er indrettet i det tidligere opholds- og omklædningshus for gartnerne, der arbejdede på Gisselfeld.

Paradehusets historie

Da de i 2001 overtog Paradehuset ved Gisselfeld Kloster var det i ”pittoresk forfald”, har Stig Lauritsen tidligere sagt. Siden er væksthuset fra 1876 blevet renoveret så nænsomt efter traditionerne, at det fik en europæisk kulturarvspris i 2006.

- Det er så originalt som muligt, men nogle ting har vi ændret lidt. Vi har blandt andet fået træk og slip og varmt vand. Det var vel på tide, at vi kom op i dette århundrede, siger Greg Kobett, der er uddannet landskabsarkitekt i San Luis Obispo i Californien og efterfølgende gik på arkitektskolen i København.

Greg Kobett er landskabsarkitekt, og sammen med Stig Lauritsen forpagter han Paradehuset ved Gisselfeld Kloster. Foto: Anja Limkilde

- Vi har også fået vandslange, for der findes ikke længere vandekoner, der kommer klokken fem om morgenen og henter vand i søen, tilføjer han med et grin.

I 1870’erne var en hel hær af gartnere og vandekoner ansat på Gisselfeld for at passe Paradehuset, mistbænkene og køkkenhaven. Overgartneren var en vigtig mand, der gik med bowlerhat og stok og boede i en villa med italiensk-inspireret veranda og udsigt til Paradehuset. I overgartnerboligen bor Greg Kobett og Stig Lauritsen selv. Det er også der, de driver deres havearkitekt-tegnestue fra. Og i baghuset, hvor gartnerne kunne tage bad og skifte tøj, har de indrettet et eklektisk bed and breakfast med to værelser og stråhatte, der kan skygge for solen. Overnatter man der, bør man stå tidligt op og nyde, at man har hele godsets have for sig selv, inden besøgende bliver lukket ind klokken 10.


Både Greg og jeg har haft fantastiske bedsteforældre, der havde haveuniverser, som var helt magiske, og det er nok den passion, som vi prøver at bringe med over i det her lille stykke paradis, som vi har skabt.

Stig Lauritsen


Paradehuset ved Gisselfeld Kloster blev bygget i 1876. I mange år blev det ikke holdt ved lige, men efter Stig Lauritsen og Greg Kobett overtog det, er det blev gennemgribende renoveret med respekt for det oprindelige. Foto: Anja Limkilde

Paradehuset blev bygget i sin tid som en del af en trend, der bredte sig gennem Europa. De adelige skulle have orangerier med planter og blomster fra hele verden for at udstille deres formåen.

- Den overdådighed i prydplanter skulle vise, hvilken magt man havde, fordi vækster er meget svære at holde pæne og imponerende. Så det krævede virkelig noget. Og gik det galt, kunne det tydeligt ses. Så det var prestigefyldt, fortæller Greg Kobett.

Annonce

Et haveparadis

I dag er det forpagterparrets planter, der står på parade i det lyse væksthus. I den østvendte og varmeste del bevæger man sig rundt mellem skulpturelle, scenografiske sukkulenter og kaktusser.

I det højloftede midterste rum findes subtropiske planter, som de gamle palmer, oliventræer, laurbær, granatæbler og blomstrende fuchsia.

Der er tre klimazoner i væksthuset, så når man går turen rundt, er det som at bevæger sig gennem forskellige lande og deres forskelligartede planter. Alle planter, skulpturer og krukker har Stig Lauritsen og Greg Kobett indsamlet på rejser i hele verden. Foto: Anja Limkilde
I Paradehuset ved Gisselfeld Kloster findes teasalonen Nattergalen, hvor man kan købe lidt at drikke og spise. Foto: Anja Limkilde

Tesalonen Nattergalen er indrettet i den vestvendte fløj med duftende, blomstrende pelargonier til at sætte stemningen. Udendørs finder man overdækkede bænke eller et bord i skyggen af et træ med omvendte krukker hængende som klokker fra grenene. Går man på opdagelse, finder man også en meditationshave og citrustræer med solgule frugter.

Mens væksthuse i gamle dage var botaniske informationscentre, er Greg Kobett og Stig Lauritsens paradehus mere til inspiration.

- Både Greg og jeg har haft fantastiske bedsteforældre, der havde haveuniverser, som var helt magiske, og det er nok den passion, som vi prøver at bringe med over i det her lille stykke paradis, som vi har skabt, siger Stig Lauritsen, der kalder paradehuset for paradiset forhave.

Og på en varm sommerdag kan man godt sidde i skyggen af et træ med et glas lemonade og ønske, at man kunne bruge en evighed her.

Paradehusets historie

1851: Verdensudstillingen i London blev inspiration for en europæiske trend i orangerier og paradehuse. Det var væksthuset Crystal Palace, der inspirerede til at bygge huse af støbejern og glas i europæiske byer og ved europæiske godser og slotte i slutningen af det 19. århundrede. I 1870’erne blev den nuværende botaniske have i København grundlagt.

1869: Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe blev overdirektør for Gisselfeld og igangsatte en del forbedringer, blandt andet i haven, og anlagde broer.

1876: Greven besluttede at bygge et væksthus efter engelsk inspiration. Arkitekten bag hed Herholdt, og han tegnede Paradehuset i støbejern og glas mod syd og en murstensvæg mod nord. Huset er symmetrisk i sin opbygning, men indeholder tre klimazoner - en i hovedbygningen, hvor der er middelhavsklima, og to forskellige temperaturer i sidebygningerne, der vender mod øst (varmest) og mod vest.

1894: Paradehuset blev for første gang renoveret. Skorstenen blev flyttet, og endegavlene blev beklædt med røde mursten.

1930’erne: Paradehuset blev kun begrænset vedligeholdt, så i 1930’erne var det i fare for at blive revet ned på grund af nedstyrtningsfare.

1980’erne: En jerndrager faldt ned fra den øverste del af taget, og det satte gang i en mindre renovering af Paradehusets hovedrum og østfløj. Men man arbejdede ikke videre med resten af huset.

1999: Orkanen i december 1999 ramte også Paradehuset, og hele tagfladen i vestfløjen blev ødelagt.

2004: En gennemgribende renovering af Parahuset begyndte med hjælp fra en del fonde. Meget blev ført tilbage til original stand, men huset blev også ført op til dato, for eksempel med et træk og slip-toilet, personalekøkken med varmt vand, trinløse adgangsdøre og nyt varmesystem. Derudover blev taget lavet, der kom murstensgulve, ovenlysvinduer og maling og kalkning af hele huset.

2006: Paradehuset fik tildelt EuropaNostra-diplom for nænsom renovering.

2010: Renoveringen forsatte i sydøstfløjen. Renoveringerne er støttet af Realdania, Kulturarvstyrelsen, Augustinusfond og Sonningfond.

Man kan besøge Paradehuset og parken ved Gisselfeld tirsdag til søndag hele juni og juli. Åbningstiderne er hver dag fra klokken 10 til 17. Det koster 60 kroner for voksne at besøge parken og Paradehuset. Børn mellem 5 år og 12 år betaler 25 kroner, og yngre børn har gratis adgang.

I forbindelse med Paradehuset ligger Gartnerens Logi, en bed and breakfast inde i godsets park. Den er indrettet i den tidligere gartner-omklædningsbolig og bliver også drevet af Stig Lauritsen og Greg Kobett.

Se mere på:  www.paradehuset.dk/gartnerens-logi.

Annonce
Odense

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Assens

Karina og Brian finder tyrolertøjet frem: Bierfest vælter Vissenbjerg

Odense For abonnenter

Tre små børn og en restaurant går ikke: Nu er stedet sat til salg

Sport

I Odense Idrætshal hylder folket sine helte - og Axelsens evne til at mestre selv det største pres

Sport For abonnenter

Søndag kan Axelsen vinde Denmark Open - Hongkongs super-smasher fik boldene tilbage i hovedet

Odense

Yppig nøgenhed: Læserbrev bragte kendt, men glemt statue frem i lyset

Nordfyn For abonnenter

Efter slotsfruens bortgang: Datteren fortsætter med at drive Harridslevgaard

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Sport For abonnenter

Søndagsnavne - med eks-GOG'er Emil Jakobsen, Michael Outzen, der sætter ord på tragisk hændelse, og B1909-general i comeback

Kerteminde

Redningsaktion fik Folmers køer tilbage på land: - Det var lige før, at de var begyndt at svømme

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

GOG

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Odense For abonnenter

Analyse: Derfor åbner letbanen ikke til nytår

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Annonce