Annonce
Sydfyn

Planer om parkouranlæg på Frederiksøen: Ville give os de bedste faciliteter i landet

I dag kan der blandt andet dyrkes parkour indendøre i en hal i Ollerup. I fremtiden bliver det måske muligt at gøre det samme på havnen i Svendborg. Arkivfoto: Yilmaz Polat.
Der kan være nye aktiviteter på vej til Frederiksøen. I hvert fald er der konkrete planer om at lave en parkourbane i forbindelse med havneudviklingsprojektet Den Blå Kant. Teknik- og Erhvervsudvalget tager stilling til forslaget torsdag eftermiddag.

Svendborg: Sydfynske parkour-udøvere kan i fremtiden få et nyt sted - på en ret så central beliggenhed - at boltre sig på.

Et projekt om at lave et stort parkouranlæg på Frederiksøen er således i støbeskeen. Bliver de planer realiseret, vil Sydfyn lægge sig i førersædet, når det kommer til den forholdsvis nye og ganske populære idrætsform, mener Jacob Kramer fra Svendborg Gymnastikforening.

- Det vil måske betyde, at vi har de bedste parkourfaciliteter i hele Danmark, siger han om anlægget, der efter planen skal ligge på Udrustningskajen.

Annonce

Parkour på Sydfyn

Parkour handler kort fortalt om at kunne komme fra punkt A til punkt B så hurtigt som muligt og kun ved brug af kroppen. Udøveren skal bevæge sig i et flow og springe over eksempelvist mure eller op ad vægge eller andre forhindringer.

På Sydfyn kan man blandt andet gå til parkour i Svendborg Gymnastikforening, hvor der er et udendørsanlæg uden foran Svendborg Idrætscenter. Det er også muligt at dyrke idrætsformen i Ollerup (både på gymnastikhøjskolen og i gymnastikforeningen) og på Vejstrup Efterskole. Begge steder er der indendørs faciliteter.

Nu lægges der op til at lave et udendørs parkouranlæg på Frederiksøen. De overordnede tanker er, at den anlægges på Udrustningskajen, der hvor der i dag er minigolfbane.

Projektet er planlagt til udførelse marts - juni 2020 og vil derved stå klart til brug i sommeren 2020, hvis de økonomiske rammer godkendes i Teknik- og Erhvervsudvalget torsdag aften. /heng

Penge fra Salling

Idéen om at lave parkouranlægget er opstået i forbindelse med havneudviklingsprojektet Den Blå Kant, som i grove træk går ud på at forbinde by og havn og at skabe rum for byliv på hele havnen.

I det projekt er indtegnet et række felter på Frederiksøen, som er tiltænkt ophold, bevægelse og leg.

Forslaget kom fra Føtex i Svendborg i begyndelsen af året og gik på, at man kunne lave parkourbane på det ene af felterne på Udrustningskajen, da det ville være så attraktivt et projekt, at det kunne komme i betragtning til at få støtte fra Salling Fondene. Det viste sig at være godt set, for en ansøgning til fonden udløste 250.000 kroner til formålet.

Siden blev det lokale parkourmiljø - heriblandt repræsentanter fra Svendborg Gymnastikforening, Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Vejstrup Idrætsefterskole - inviteret indenfor til at være med til at arbejde videre med projektet, som er på Teknik- og Erhvervsudvalgets dagsorden, når det mødes torsdag aften.

Bliver mere synlig

Jonathan Linde, der underviser i parkour på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, har siddet med i arbejdet omkring det nye parkouranlæg.

Han er mere end positivt stemt for planerne.

- Det vil løfte parkourmiljøet på Sydfyn, at man skaber et område, som er frit tilgængeligt og ligger lige nede på havnen, siger han.

Sydfyn har fine faciliteter nu, fastslår Jonathan Linde, men intet som det, der er lagt op til på Frederiksøen.

- Det eneste åbne areal til parkour i Svendborg lige nu ligger ved SG Huset, og kommer man inde fra Svendborg, kan der være lidt langt derud, ligesom selve anlægget også har sine begrænsninger i design og brugbarhed. De andre steder på Sydfyn er desuden knyttet til skoler og er kun tilgængelige gennem det, skolerne eller foreningerne tilbyder, siger han.

Jacob Kramer fra Svendborg Gymnastikforening ser også fine perspektiver for projektet.

- Ved at lægge det på havnen gør man parkour synligt i hele bybilledet, hvor det nu er ude i en hal i Ollerup eller Vejstrup, siger han.

Justeres undervejs

Jonathan Linde forklarer, at der i første omgang blev lavet et udkast til, hvordan anlægget kunne se ud. Det bliver dog løbende justeret og tilpasset udøvernes behov sammen med en af kommunens landskabsarkitekter.

- Vi har nogle andre ønsker for, at det bliver et parkouranlæg, som vi vil bruge. Jeg vil gerne holde fast i tanken om en masteskov, som var en del af det første udkast, men med den måde, det var sat sammen på, kunne jeg ikke se mig selv bruge det til ret meget, forklarer han.

- Så vi er i gang med at udforme noget, som vil være mere attraktivt for parkourudøverne.

Oven i selve arbejdet med anlægget har de indbudte parkourfolk brugt projektet som anledning til at samle kræfterne om at gøre en fælles indsats for parkouren på Sydfyn.

Det forklarer Jacob Kramer.

- Vi prøver og ser, om vi kan organisere parkouren under Parkour Sydfyn. Vi har jo noget i SG, der findes noget i Ollerup og i Vejstrup, men prøver ligesom at koordinere tilbuddene på tværs, så det er ét miljø, man melder sig ind i, siger han.

Spændende og anderledes

Parkourbanen koster i alt 1,15 millioner kroner. En del af pengene er som nævnt allerede kommet fra Salling Fondene, mens der ansøges om 200.000 kroner fra Lokale- og Anlægsfonden.

De resterende 700.000 kroner skal, er der lagt op til, komme fra puljen for Midlertidige Aktiviteter på Svendborg Havn, hvilket Teknik- og Erhvervsudvalget tager under behandling torsdag eftermiddag.

Udvalgsformand Flemming Madsen (S) medgiver, at parkourplanerne ser lovende ud.

- Det ser i hvert fald spændende og anderledes ud, og jeg kan ikke mindes at have set noget lignende. Så vi må sige, at vi lever op til Svendborgstandarden om, at vi har vores egne løsninger. Vi er originale og kopierer ikke, siger formanden, der desuden sidder med i styregruppen for Den Blå Kant-projektet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce