Annonce
Odense

Planer om Nørrebro-kvarter i Odense: Glemt og tildækket tunnel kan få nyt liv

Nørrebro Tunnel med Nørregade, der går under, ses til venstre. Billedet er taget i september 1965. I højre side af billedet ses den dengang nyanlagte Thomas B. Thriges Gade med viadukten under jernbanen. Gaden nederst i billedet er Østre Stationsvej. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt.
Anders W. Berthelsen (S) foreslår at genåbne Nørrebro-tunnellen under togbanen. Tunnellen har siden 1990'erne været gemt under en jordvold. Både økonomi og tekniske udfordringer kan dog spænde ben for planen.

Indtil 1960'erne, da Thomas B. Thriges Gade og dermed også en ny viadukt under jernbanen blev bygget, var Nørrebro-tunnellen i Odense den vigtigste forbindelse under jernbanen mellem byen og havnen.

I dag er den ikke bare glemt, men også begravet, hvilket har været tilfældet siden 1990'erne.

Men under et lag af jord gemmer tunnellen sig stadig, og socialdemokraten Anders W. Berthelsen ser den gerne gravet fri og taget i brug igen som led i den genopbygning af Nørrebro-kvarteret i Odense, der er på tegnebrættet i de kommende år.

- Når det gamle navn Nørrebro nu vækkes til live, vil vi have undersøgt, om også den gamle Nørrebro-tunnel under jernbanen kan vækkes til live, siger han og tilføjer:

- Den har været usynlig siden 1990'erne, da den blev dækket af en jordvold, men vi håber, at det vil være muligt at gøre den synlig og brugbar igen. Det er en tunnel, som mange odenseanere husker, siger han og forestiller sig, at den vil kunne bruges som cykel- og gangtunnel.

Berthelsen medgiver dog, at både økonomi og tekniske udfordringer kan spænde ben.

- Vi er klar over, at også andre parter skal spille med, hvis ideen skal realiseres, samt at det ikke er helt billigt at genåbne tunnellen. Det er Banedanmark, der ejer jernbanearealet, og Park Street Nordicom, som ejer postterminalen. Derfor er ideen ikke taget med i den aktuelle udviklingsplan for området. Men vi beder nu om en teknisk og økonomisk analyse af muligheden, siger han og erklærer sig klar til at se på en eventuel kommunal medfinansiering.

Du er klar til at bruge kommunale kroner på det, selv om kommunen i disse år mangler penge?

- Det kommer helt an på økonomien i det. Jeg vil ikke lægge mig fast på noget overhovedet, men jeg er temmelig sikker på, at mange odenseanere synes, det kunne være godt. Ikke kun de ældre, der husker tunnellen, men også de unge, som får en smutvej mere under jernbanen.

Også hos Konservative har man gjort sig tanker om, at det kunne være en god idé at få Nørrebro Tunnel genåbnet. Partiets ældre- og handicaprådmand Søren Windell understreger dog, at både prisen og de tekniske udfordringer skal undersøges først.

- Men det kunne være fint at binde byen endnu mere sammen, siger han.

Ejeren af postterminalen, Park Street Nordicom, finder tanken om at genåbne Nørrebro-tunnellen "interessant". Det siger seniorrådgiver Christian Seitzberg.

Men om Park Street Nordicom vil være med til at betale en del af regningen, vil han endnu ikke sige noget om.

- Det bliver noget, vi kommer til at drøfte med Odense Kommune, siger han.

Annonce
Nørrebro Tunnel set fra Nørregade i retning mod det daværende Nørrebro. Billedet er fra 1965. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce