Annonce
Odense

Planer om Nørrebro-kvarter i Odense: Glemt og tildækket tunnel kan få nyt liv

Nørrebro Tunnel med Nørregade, der går under, ses til venstre. Billedet er taget i september 1965. I højre side af billedet ses den dengang nyanlagte Thomas B. Thriges Gade med viadukten under jernbanen. Gaden nederst i billedet er Østre Stationsvej. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt.
Anders W. Berthelsen (S) foreslår at genåbne Nørrebro-tunnellen under togbanen. Tunnellen har siden 1990'erne været gemt under en jordvold. Både økonomi og tekniske udfordringer kan dog spænde ben for planen.

Indtil 1960'erne, da Thomas B. Thriges Gade og dermed også en ny viadukt under jernbanen blev bygget, var Nørrebro-tunnellen i Odense den vigtigste forbindelse under jernbanen mellem byen og havnen.

I dag er den ikke bare glemt, men også begravet, hvilket har været tilfældet siden 1990'erne.

Men under et lag af jord gemmer tunnellen sig stadig, og socialdemokraten Anders W. Berthelsen ser den gerne gravet fri og taget i brug igen som led i den genopbygning af Nørrebro-kvarteret i Odense, der er på tegnebrættet i de kommende år.

- Når det gamle navn Nørrebro nu vækkes til live, vil vi have undersøgt, om også den gamle Nørrebro-tunnel under jernbanen kan vækkes til live, siger han og tilføjer:

- Den har været usynlig siden 1990'erne, da den blev dækket af en jordvold, men vi håber, at det vil være muligt at gøre den synlig og brugbar igen. Det er en tunnel, som mange odenseanere husker, siger han og forestiller sig, at den vil kunne bruges som cykel- og gangtunnel.

Berthelsen medgiver dog, at både økonomi og tekniske udfordringer kan spænde ben.

- Vi er klar over, at også andre parter skal spille med, hvis ideen skal realiseres, samt at det ikke er helt billigt at genåbne tunnellen. Det er Banedanmark, der ejer jernbanearealet, og Park Street Nordicom, som ejer postterminalen. Derfor er ideen ikke taget med i den aktuelle udviklingsplan for området. Men vi beder nu om en teknisk og økonomisk analyse af muligheden, siger han og erklærer sig klar til at se på en eventuel kommunal medfinansiering.

Du er klar til at bruge kommunale kroner på det, selv om kommunen i disse år mangler penge?

- Det kommer helt an på økonomien i det. Jeg vil ikke lægge mig fast på noget overhovedet, men jeg er temmelig sikker på, at mange odenseanere synes, det kunne være godt. Ikke kun de ældre, der husker tunnellen, men også de unge, som får en smutvej mere under jernbanen.

Også hos Konservative har man gjort sig tanker om, at det kunne være en god idé at få Nørrebro Tunnel genåbnet. Partiets ældre- og handicaprådmand Søren Windell understreger dog, at både prisen og de tekniske udfordringer skal undersøges først.

- Men det kunne være fint at binde byen endnu mere sammen, siger han.

Ejeren af postterminalen, Park Street Nordicom, finder tanken om at genåbne Nørrebro-tunnellen "interessant". Det siger seniorrådgiver Christian Seitzberg.

Men om Park Street Nordicom vil være med til at betale en del af regningen, vil han endnu ikke sige noget om.

- Det bliver noget, vi kommer til at drøfte med Odense Kommune, siger han.

Annonce
Nørrebro Tunnel set fra Nørregade i retning mod det daværende Nørrebro. Billedet er fra 1965. Foto: Arkiv.dk/Fotograf ukendt.
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce