Annonce
Sport

Piotr Wozniacki: Caroline var nervøs på grund af karrierestop

Edgar Su/Reuters
En nervøs og presset Caroline Wozniacki ramte ikke topniveauet, men det var forståeligt, mener far og træner.

Det var en meget nervøs Caroline Wozniacki, der natten til mandag vandt sin kamp i første runde af tennisturneringen Australian Open og dermed forlængede karrieren mindst én kamp endnu.

Det fortæller hendes træner og far, Piotr Wozniacki, efter kampen mod amerikanske Kristie Ahn, som endte 6-1, 6-3 til danskeren.

Han erkender, at det har været med til at forøge presset på danskeren, at hun allerede inden turneringen har meldt sit karrierestop ud.

Derfor handlede det ikke så meget om at spille på en bestemt måde som at få styr på nerverne i dagens kamp, fortæller han.

- I dag var det kun det mentale aspekt, siger han.

- Hun var selvfølgelig nervøs, fordi hun vil ikke tabe her. Hun kommer til Australien og vil slutte sin karriere.

Imens har mange andre topspillere først meldt ud efter den sidste turnering, at karrieren var slut, påpeger han.

Hendes modstander i første runde, amerikanske Kristie Ahn, der ligger nummer 92 i verden, så dog også ud til at være mærket af omstændighederne, hvilket Piotr Wozniacki også bemærkede.

Derfor gjorde det ikke så meget, at Caroline Wozniacki spillede mere henholdende, end de har trænet på.

- Det er så nemt som journalist, coach og far at diskutere og analysere en kamp, men jeg har aldrig været i den situation, siger han.

- Jeg er utroligt glad for, at Caroline vandt, så jeg håber, at hun får lov til næste gang at spille på den måde, som hun selv ved, hun kan.

Næste modstander bliver vinderen af kampen mellem slovenske Kaja Juvan, der er nummer 127, og stortalentet, den 19-årige ukrainer Dayana Yastremska, der er seedet som nummer 23 i turneringen.

Yastremska er kendt for et ekstremt aggressivt spil og har i lyntempo taget turen op ad ranglisterne.

Piotr Wozniacki regner da også med, at det bliver hende, som Caroline Wozniacki kommer til at møde, efter at kampen er spillet senere mandag.

- Det er helt klart, at på den måde, som Yastremska har spillet i sidste turnering (Yastremska nåede finalen i Auckland kort inden Australian Open, red.), så vinder hun.

- Så Caroline skal blive klar. Men Caroline er klar mod den slags spillere, så det bliver en spændende kamp, vurderer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce