Annonce
Danmark

Pilotskoler melder klar til Aula: Stor begejstring for nyt it-system

Siden januar og august i år har 12 kommuner og 24 folkeskoler være pilotskoler- og kommuner på det nye it-system Aula. Arkivfoto: Nils Svalebøg
I løbet af 2019 har 24 skoler i 12 kommuner været pilotskoler for det nye it-system, der indføres på størstedelen af landets folkeskoler i uge 43. Der har været op- og nedture, men pilotkommunen Billund er overordnet glad for det nye system.

It: I januar blev skoler i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus Kommuner såkaldte pilotskoler for it-systemet Aula, der skal afløse Skoleintra og Forældreintra. De skulle teste Aula, inden det var meningen, at systemet skulle sendes ud på landets folkeskoler i august. Efter det blev besluttet at udskyde implementeringen til uge 43, er yderligere otte kommuners skoler blevet pilotskoler.

Siden 1. august har Billund Kommune været pilotkommune, hvilket betyder, at Aula er blevet implementeret på alle kommunens folkeskoler. Ønsket om at komme videre fra det gamle system og være med langt fremme, når det kom til det nye, gjorde, at Billund meldte sig som pilotkommune.

Selv om kommunen kun har været en del af projektet i knap to måneder, har folkeskolerne allerede oplevet både op- og nedture, men kommunen er overbevist om, at det kommer til at fungere, når de sidste detaljer er på plads.

- Selvfølgelig tager det tid at vænne sig til et nyt system, og der er stadig ting, vi godt kunne tænke os, der blev rettet op på. Men der er ingen tvivl om, at der har været utrolig stor lydhørhed fra leverandørerne af systemet. Og vi må bare konstatere, at der allerede efter de første par uger var rettet op på nogle af de ting, der ikke fungerede, fortæller projektleder for Aula i Billund Kommune Mette Autzen.

Annonce

Aula fortsætter efter efterårsferien

Selv om man i Billund Kommune har været vidne til, at der er rettet op på problemer forholdsvis hurtigt, er Mette Autzen meget opmærksom på, at man ikke skal sammenligne Aula med det gamle system, da Aula kan noget andet, end Skoleintra kunne.

- Det eneste rigtige var at lave et nyt system, og derfor er det også vigtigt, at man tænker på det som et nyt system. Al forandring kan være skræmmende, men man skal turde rykke med brugerne. Nogle af de ting, som brugerne efterlyste i starten, som de havde på Skoleintra, efterlyser de ikke længere, fordi det nye system tilbyder andre måder at løse det på.

I Billund Kommune har der været stor opbakning til Aula fra forældrene, som i særdeleshed er begejstrede over at kunne logge på systemet via en app på deres smartphone.

- Vi har kun en lille håndfuld forældre, der ikke har været logget på, for de kan nu gøre det via telefonen i stedet for at skulle tænde computeren, fortæller Mette Autzen.

Planen er, at Billund Kommune sammen de andre 11 kommuner fortsætter med at bruge Aula efter uge 42, som de har gjort i testperioden, da kommunen allerede arbejder med systemet på den måde, landets øvrige kommuner skal efter efterårsferien.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce