Annonce
Danmark

Pia K: Trist at Lindholm-planer bliver stoppet

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Regeringen skylder svar på, hvor udviste udlændinge skal være, hvis ikke på Lindholm, siger Pia Kjærsgaard.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har skrinlagt alle planer om at have et udrejsecenter for kriminelle, udviste udlændinge på øen Lindholm i Stege Bugt.

Men nu skylder han ifølge Dansk Folkeparti svar på, hvor de så skal være.

Det siger udlændinge- og integrationsordfører for partiet, Pia Kjærsgaard.

- Jeg synes, det er trist, at planerne nu blive stoppet. Og jeg må jo nu spørge Mattias Tesfaye om, hvor han så planlægger at afviste, kriminelle udlændinge skal være.

- Jeg håber ikke, at de fortsat skal være på Kærshovedgaard, hvor de skaber stor utryghed for de omkringboende danskere, siger Pia Kjærsgaard.

Ministeren skriver i sin begrundelse, at det er uforholdsmæssigt dyrt at lave et udrejsecenter på øen, hvilket vil koste omkring en million kroner per beboer årligt.

- Jamen det er endnu dyrere at beholde dem i Danmark. Og den kriminalitet, de begår, fordi de ustandseligt kommer ud i samfundet, koster også mange penge.

- Det er helt grotesk, at man pludselig taler om pris. Det plejer hverken Socialdemokratiet eller de røde støttepartier at gøre, siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

- Hvis det er pengene, det kommer an på, så send dem hjem. For det er dyrt at have kriminelle udlændinge i Danmark.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede, efterspørger som Pia Kjærsgaard svar fra regeringen på, hvor udviste, kriminelle udlændinge skal bo.

- Man må ikke glemme, at der i mange tilfælde er tale om farlige mennesker, og det havde derfor i vores optik været optimalt at placere dem på netop Lindholm.

- Jeg er spændt på at se, hvor centeret nu i stedet skal ligge. Bliver det mon i Nordjylland, bliver det i Syddanmark, eller bliver det måske på Bornholm? Ingen ved det, skriver han i en kommentar.

Pia Kjærsgaard siger yderligere, at hun har svært ved at genkende Socialdemokratiets løfter om at fastholde den stramme udlændingepolitik.

- Det eneste, jeg har hørt siden valget, det er lempelser. Jeg har ikke hørt om andet. Det, synes jeg, er en rigtig trist kurs. Specielt når man har lovet at fastholde den stramme udlændingepolitik, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce