Annonce
Indland

Pia K. står ved tale: Brugte ordet klimatosse med et smil

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Næstformand mener, at ordet "klimatosse" var en forkert vending, men Pia Kjærsgaard står ved den dagen derpå.

Stifter af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard står ved sin tale på valgaftenen søndag, hvor hun brugte ordet "klimatosser", da det stod klart, at partiet ville blive mere end halveret ved EU-parlamentsvalget.

Vendingen blev sagt med et smil, forklarer hun.

- Alle, der så og hørte mig i går, ved, at det blev gjort med et smil, men det bliver brugt mod os, fordi vi ligger ned, og så synes man, det er sjovt at bruge mod mig.

- Det blev sagt med et smil og modtaget med et smil. Alle, der var til stede, ved det, siger hun.

På de sociale medier har Pia Kjærsgaard modtaget udbredt kritik for brugen af ordet, men det er hun så vant til, siger hun.

Hun kom også med en opsang til pressen, hvoraf dele blev kaldt "spydig", og hun skældte ud på EU-systemet, fordi sagen om mulig misbrug af EU-midler endnu ikke er afgjort i Meld- og Feld-sagen.

Dansk Folkeparti gik fra at få fire mandater ved valget i 2014 til at få et mandat i 2019.

En af dem, der var til stede, da Pia Kjærsgaard brugte vendingen med et smil, var næstformand Søren Espersen, der mener, at det er et "forkert ord, der bliver brugt der".

- Men jeg er enig med Pia Kjærsgaard i, at "klimahysteriet" på en måde har taget overhånd i disse Greta Thunberg-tider (16-årig svensk klimaaktivist, red.)

- Det er som om, at om 13 år er det slut. Jeg ville ikke have brugt ordet klimatosser, men har forståelse for, at Pia har sagt det i en vred stund. Det er et ikke-velvalgt udtryk, siger han dagen efter talen.

Tidligere stemmesluger ved valget til EU-Parlamentet Morten Messerschmidt ville heller ikke have brugt vendingen.

- Jeg synes ikke, man skal kalde det tosseri. Klimadebatten er relevant, men også meget ude af proportioner. Debatten har været skinger, men jeg vil ikke kalde folk for tosser, siger han til TV2 News.

Pia Kjærsgaard mener ikke, at hun har en særlig opgave som Folketingets formand i en valgkamp.

- Nej, overhovedet ikke, for jeg er politiker i denne valgkamp og skal forsvare mine synspunkter og mit folketingskandidatur. Sådan har det altid været med formænd i en valgkamp.

- Man er fungerende formand og skal sørge for at de ting, der er på ens bord skal ordnes, men derefter er der ikke meget med dem at gøre, siger hun.

Kun spidskandidat Peter Kofod (DF) blev valgt ind, mens Anders Vistisen (DF) ikke fik genvalg. Han ville gerne have været spidskandidat, men ledelsen satte ham stolen for døren og insisterede på, at hans nære ven, Peter Kofod, fik den øverste plads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce