Annonce
Fyn

Phishing, vishing og smishing: Sådan skal du reagere, hvis du er blevet svindlet

De bliver dygtigere og dygtigere, svindlerne. Det er ikke længere kun dårligt oversatte Nigeria-breve, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af godtroende borgere. Det er topprofessionelle svindlere, der ved, hvilke knapper de skal trykke på. Illustration: Colourbox.
Et stigende antal danskere bliver udsat for digital svindel. Men hvordan ved du, at du har fået en svindler i røret eller i din mailboks? Læs her hvordan, og hvad du skal gøre.

I takt med den stigende digitalisering er det også blevet nemmere og hurtigere at franarre folk deres penge.

Det sker typisk ved, at svindlerne sender en e-mail (phishing) eller en sms (smishing) og forsøger at få modtageren til at udlevere deres personlige oplysninger. Det kan være betalingskortoplysninger, Nem-ID-oplysninger eller andre private oplysninger - ofte under påskud af, at deres konti er i fare.

Men ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil nogensinde anmode om betalingskortoplysninger, NemID eller andre login-informationer via e-mail eller sms.

Phishing kan også foregå ved, at svindlerne ringer dig op og fortæller dig, at du har vundet i en konkurrence, og at du skal udlevere dine personlige oplysninger for at modtage præmien. Dette kaldes også for vishing.

Uanset hvad skal du ikke reagere. Slet mailen, sms'en eller knald røret på!

Annonce

Kontakt banken og politiet

Har du alligevel oplyst dine kort- eller personoplysninger, skal du gøre følgende:

  • Ring til din bank eller Nets og få straks dit kort spærret. Er pengene allerede blevet trukket, skal du også kontakte din bank, så de kan rådgive dig i den pågældende situation.
  • Du bør altid anmelde det til politiet. Det kan du gøre over telefonen eller på politiets hjemmeside. En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for din henvendelse kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at dine oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

Hvis andre har fået adgang til dit NemID, skal du spærre det straks. Det kan være koderne fra nøglekortet eller dit kodeord. Sådan gør du:

  • Ring til NemID’s privatsupport på telefon 72 24 70 50.

Opret en kreditvarsel

Er dine personlige oplysninger blevet franarret, skal du også altid kontakte politiet og indgive en anmeldelse. Desuden bør du oprette en kreditvarsel, som vil være et signal til banker og virksomheder om, at de skal være særlig opmærksomme med identitetskontrol, før de yder lån eller kredit.

Sådan opretter du en kreditadvarsel:

  • Gå ind på borger.dk. Søg på "Kreditadvarsel" i søgefeltet. Tryk "Start" i feltet "Indsæt eller fjern markering om kreditadvarsel i CPR". Log ind med NemID og følg vejledningen.
  • Vil du senere slette kreditadvarslen, skal du logge ind samme sted og slette markeringen om kreditadvarsel.

Download app'en Mit Digitale Selvforsvar

Føler du dig utryg i forhold til at beskytte dit privatliv på nettet, og vil du gerne have konkret viden til at undgå it-kriminalitet, kan du downloade app'en Mit digitale Selvforsvar.

Det er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler. Den holder dig blandt andet opdateret om fup-mails, falske konkurrencer, digital svindel eller trusler fra vira og andet skadelig software.

Sker skaden, vejleder den med konkrete råd til at løse problemet. Find også gode råd, hvis du opdager mystisk aktivitet på din netbank, eller hvis varerne, du købte på nettet, aldrig dukker op.

Mit digitale selvforsvar drives i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce