Annonce
Indland

Peter Madsen indleder kamp mod livstid i landsretten

Kvindemorderen Peter Madsen var tidligere kendt som raketentusiast, ubådsbygger og foredragsholder. Onsdag skal han i Østre Landsret, hvor han forlanger at få sin livstidsstraf ændret.

Onsdag begynder ankesag om ubådsdrab i Østre Landsret. Striden står om, hvorvidt ét drab kan udløse livstid.

Fængsel på livstid. Lovens strengeste straf. Det bliver omdrejningspunktet, når Østre Landsret onsdag indleder ankesagen mod kvindemorderen Peter Madsen.

Nærmere bestemt bliver omdrejningspunktet, hvorvidt et enkelt drab er nok til at udløse en livstidsdom, når retspraksis forholdsvis klart siger, at der skal to eller flere drab til.

For landsretten skal ikke vurdere sagens beviser. Landsretten skal ikke tage stilling til, hvorvidt Peter Madsen dræbte Kim Wall og mishandlede hende seksuelt eller ej.

Den del af dommen har den tidligere ubådsbygger og raketentusiast Peter Madsen accepteret. Det er alene strafudmålingen, han vil have lavet om.

Da sagen blev afgjort i Københavns Byret tilbage i april, bad forsvarer Betina Hald Engmark om en dom på 14 års fængsel, hvis ikke retten ville gå med til en frifindelse. Og det ville retten, som det er de fleste bekendt, ikke.

Om Engmarks påstand i landsretten vil være den samme, er uvist. Men ud fra de højesteretsdomme, der findes i drabssager, ligger det nogenlunde fast, at et drab straffes mellem 12 og 16 års fængsel.

I en enkelt sag har Højesteret idømt fængsel på livstid for et enkelt drab. I den sag gik en morfar amok i fogedretten i København. Han dræbte en advokat og sårede sin ekssvigersøn med skud i forbindelse med sag om forældresamvær.

Dengang blev der lagt vægt på, at morfaren nøje havde planlagt sine handlinger, og at han kun fejlede i forsøget på at dræbe svigersønnen, fordi han løb tør for patroner.

Og så blev der lagt vægt på, at han dræbte en advokat på arbejde i retten.

Peter Madsens drab på Kim Wall kan ikke sammenlignes med drabet på advokaten. For nok er der det fællestræk, at Madsen også planlagde sit overgreb mod Kim Wall, men i hans tilfælde var det navnlig brutaliteten og mishandlingen, som førte til den hårde straf.

Peter Madsens ankesag kommer til at køre over tre dage. Det er længe for en såkaldt stafudmålingsanke. Det hænger sammen med, at den flere hundrede sider lange dom fra byretten skal gennemgås. Der ventes dom 14. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce