Annonce
Indland

Peter Madsen indleder kamp mod livstid i landsretten

Kvindemorderen Peter Madsen var tidligere kendt som raketentusiast, ubådsbygger og foredragsholder. Onsdag skal han i Østre Landsret, hvor han forlanger at få sin livstidsstraf ændret.

Onsdag begynder ankesag om ubådsdrab i Østre Landsret. Striden står om, hvorvidt ét drab kan udløse livstid.

Fængsel på livstid. Lovens strengeste straf. Det bliver omdrejningspunktet, når Østre Landsret onsdag indleder ankesagen mod kvindemorderen Peter Madsen.

Nærmere bestemt bliver omdrejningspunktet, hvorvidt et enkelt drab er nok til at udløse en livstidsdom, når retspraksis forholdsvis klart siger, at der skal to eller flere drab til.

For landsretten skal ikke vurdere sagens beviser. Landsretten skal ikke tage stilling til, hvorvidt Peter Madsen dræbte Kim Wall og mishandlede hende seksuelt eller ej.

Den del af dommen har den tidligere ubådsbygger og raketentusiast Peter Madsen accepteret. Det er alene strafudmålingen, han vil have lavet om.

Da sagen blev afgjort i Københavns Byret tilbage i april, bad forsvarer Betina Hald Engmark om en dom på 14 års fængsel, hvis ikke retten ville gå med til en frifindelse. Og det ville retten, som det er de fleste bekendt, ikke.

Om Engmarks påstand i landsretten vil være den samme, er uvist. Men ud fra de højesteretsdomme, der findes i drabssager, ligger det nogenlunde fast, at et drab straffes mellem 12 og 16 års fængsel.

I en enkelt sag har Højesteret idømt fængsel på livstid for et enkelt drab. I den sag gik en morfar amok i fogedretten i København. Han dræbte en advokat og sårede sin ekssvigersøn med skud i forbindelse med sag om forældresamvær.

Dengang blev der lagt vægt på, at morfaren nøje havde planlagt sine handlinger, og at han kun fejlede i forsøget på at dræbe svigersønnen, fordi han løb tør for patroner.

Og så blev der lagt vægt på, at han dræbte en advokat på arbejde i retten.

Peter Madsens drab på Kim Wall kan ikke sammenlignes med drabet på advokaten. For nok er der det fællestræk, at Madsen også planlagde sit overgreb mod Kim Wall, men i hans tilfælde var det navnlig brutaliteten og mishandlingen, som førte til den hårde straf.

Peter Madsens ankesag kommer til at køre over tre dage. Det er længe for en såkaldt stafudmålingsanke. Det hænger sammen med, at den flere hundrede sider lange dom fra byretten skal gennemgås. Der ventes dom 14. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce