Annonce
Indland

PET har efterforsket tyrkiske spionagesager i et år

Præsident Recep Erdogan har ført en voldsom kampagne med personer, der mistænkes for at være knyttet til Gülen-bevægelsen. I et år har PET forsøgt at afdække, som personer i Danmark har ydet den tyrkiske efterretningstjeneste strafbar bistand. (Arkivfoto)

Tyrkisk efterretningstjeneste skal have fået strafbar hjælp under jagt på regime-modstandere i Danmark.

I næsten et år har Politiets Efterretningstjeneste forsøgt at undersøge tre sager om strafbar hjælp til den tyrkiske efterretningstjeneste på dansk jord.

Mistanken handler om personer, der i Danmark skal have indsamlet oplysninger om mennesker, som skulle være knyttet til Gülen-bevægelsen.

Fethullah Gülen, der er imam, og som bor i USA, mistænkes af Recep Erdogans styre for at have iværksat et kupforsøg i Tyrkiet i juli 2016.

Som led i den efterfølgende klapjagt på tilhængere af Gülen skal der også have været aktiviteter i Danmark. Flere herboende skal være blevet anmeldt til de tyrkiske myndigheder.

Og det er i den forbindelse, at PET besluttede at rejse sigtelse i tre sager om overtrædelse af den såkaldt milde spionageparagraf i straffeloven.

Oplysningen kom frem i marts sidste år, da Justitsministeriet besvarede et spørgsmål fra socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen.

§ 108 i straffeloven drejer sig om at gøre noget, som sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke på dansk territorium.

Men efter næsten 12 måneders undersøgelser er der endnu ingen afklaring.

PET oplyser til Ritzau, at sagerne fortsat efterforskes. Man kan ikke sige noget om en tidshorisont og vil ikke udtale sig nærmere. Sigtelserne blev rejst 27. februar sidste år, oplyses det.

Sidste forår udtrykte Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, tilfredshed med PET's skridt.

- At man på den måde fra en udenlandsk stat har lavet stikkervirksomhed over for danske statsborgere er fuldstændig uacceptabelt, sagde han til Berlingske.

Den tyrkiske ambassade i Danmark har angiveligt indsamlet oplysninger om fire personer og 14 skoler, som af de tyrkiske myndigheder vurderes til at være tilhængere af Gülen-bevægelsen, rapporterede Kristeligt Dagblad i foråret 2017.

- Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det, forklarede Adnan Bülent Baloglu, der var ambassadens religiøse rådgiver. Kort efter blev han kaldt hjem til Ankara.

Omtalen af den tyrkiske overvågning fik udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til at drøfte emnet med sin tyrkiske modpart. I sommeren 2017 kunne Samuelsen fortælle, at Tyrkiet tog afstand fra den hjemkaldte rådgivers udtalelser.

Det sker sjældent, at spionageparagraffer fører til egentlige tiltaler og straffesager.

Sidst var i 2012, da en finsk professor ved Københavns Universitet blev idømt fængsel i fire måneder for at have givet oplysninger til personer på den russiske ambassade.

I 2002 blev en tolder idømt samme straf, fordi han frem til 1989 havde givet oplysninger til DDR's efterretningstjeneste Stasi om danske statsborgere og om det danske toldvæsens struktur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce