Annonce
Sydfyn

Pesticidtest på Sydfyn: Ingen rester i aktive vandboringer - men et fund i lukket boring

Vand og Affald har ikke fundet rester af pesticidstoffet CTA i sine aktive boringer. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Efter test for pesticidrester i det kommunale forsyningsselskabs boringer og vandværker er der kun fundet rester i en allerede lukket vandboring.

Svendborg/Skårup: Der er ikke rester af pesticidstoffet CTA i Vand og Affalds aktive vandboringer i Svendborg Kommune.

Det konstaterer det kommunale forsyningsselskab Vand og Affald efter at have testet samtlige af selskabets vandboringer og seks vandværker. Men i en lukket boring ved Skovmølleværket ved Skårup har man fundet 0,13 mikrogram pr. liter, hvor grænseværdien er 0,01. Boringen blev lukket i juli 2018, da man fandt forurening af et andet pesticidrest, DMS. Det fortæller direktør i Vand og Affald, Ole Steensberg Øgelund, ifølge en pressemeddelelse.

- Det tyder på, at der er en punktkildeforurening ved den lukkede boring. Da det er helt nyt, at vi tester for CTA, kan vi ikke vide, om der har været en forurening, mens boringen stadig var i brug, siger han.

Det er Miljøstyrelsen, som har bedt alle kommuner teste for pesticidresten, der i uforkortet form lyder chlorothalonil-amidsulfonsyre og tidligere er brugt som svampemiddel til blandt andet kartofter, ærter og jordbær.

Grundvandet ved Skovmølleværket skal i den kommende tid undersøges, oplyser Vand og Affalds bestyrelsesformand, Søren Kongegaard (S), der også er byrådsmedlem.

- Kortlægningen vil danne grundlag for en indsats, der skal sikre rent drikkevand i fremtiden. Samtidig er vi i dialog med Naturstyrelsen og Svendborg Kommune om mulighederne for at etablere skov i området omkring vores drikkevandsboringer og på den måde sikre, at vi ikke skaber nye forureninger, siger han ifølge samme pressemeddelelse.

Vand og Affald driver seks vandværker, og de står for omkring to-tredjedele af drikkevandsforsyningen i Svendborg Kommune. Den resterende tredjedel kommer fra i alt 15 private vandværker.

Annonce

CTA

Chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTA) stammer fra chlorothalonil, der fra 1982-2000 blev brugt som svampemiddel til blandt andet hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthus. Det har desuden været brugt i træ- og bundmaling. CTA har hidtil ikke været på listen over stoffer, som vandværkerne kontrollerer for, men det kom for nylig i søgelyset i forbindelse med Danske Regioners screening for stoffer i boringer under jordforureninger.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at CTA kan give skader på arveanlæggene. Derfor er grænseværdien for CTA sat til 0,01 mikrogram/liter vand, hvor den normalt er 10 gange højere.

Det er ifølge Miljøstyrelsen igangsat undersøgelser af, om stoffet kan give skader på arveanlæggene. De færdige rapporter forventes klar i august 2019.

Kilde: Vand og Affald

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce