Annonce
Indland

Pesticid i drikkevand er mindre farligt end først antaget

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fund af chlorothalonil-amidsulfonsyre i april betød, at borgere i Ledøje skulle hente vand på byens torv.

Der er ikke en særlig sundhedsrisiko ved pesticid-nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside. Det sker på baggrund af studier af stoffet foretaget af virksomheden Syngenta.

DTU Fødevareinstituttet har derfor opdateret den sundhedsmæssige vurdering af pesticidet.

Tidligere i år blev midlet fundet i grundvandet i alle dele af landet og i drikkevandet i Ledøje i Egedal Kommune.

Efterfølgende gik Styrelsen for Patientsikkerhed ud og sagde, at stoffet potentielt kunne være sundhedsskadeligt. Det medførte, at borgerne ved Ledøje Vandværk i en periode måtte hente vand fra en tank på byens torv.

Inden sommerferien kom det frem, at Rigsrevisionen har sat sig for at undersøge, om overvågningen af grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget, er god nok.

Området er sat under lup i kølvandet på de seneste års sager, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i drikkevand rundtom i Danmark.

Miljøstyrelsen informerede tilbage i april i år alle landets kommuner om, at drikkevand hurtigst muligt skulle testes for chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Det skete efter fund af stoffet i drikkevand. Desuden viste en sundhedsmæssig vurdering af stoffet, at det ned til en grænseværdi på 0,01 mikrogram per liter ikke kunne afvises, at det kunne være sundhedsmæssigt problematisk at indtage vandet.

Men resultaterne fra undersøgelser viser altså nu, at pesticidet er mindre farligt end først antaget.

Grænseværdien for rester af midlet i drikkevand bliver derfor hævet til 0,1 mikrogram per liter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce