Annonce
Indland

Pernille Skipper: Økonomiske uenigheder mellem EL og R

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslistens politiske ordfører ved ikke, om EL og De Radikale har nærmet sig hinanden på det økonomiske.

Efter to ugers regeringsforhandlinger hos Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ved Enhedslistens politiske ordfører endnu ikke, om Enhedslisten og De Radikale har nærmet sig hinanden på det økonomiske område.

Det siger Pernille Skipper på vej ind til forhandlinger torsdag. Netop Enhedslisten og De Radikale står længst fra hinanden på det punkt.

- Der er nogle uenigheder mellem Enhedslisten og De Radikale på det økonomiske område.

- Og der sidder nok også nogle spøgelser derinde fra Helle Thorning-Schmidt (tidligere socialdemokratisk statsminister, red.) og Bjarne Corydons (tidligere socialdemokratisk finansminister, red.) tid, siger Skipper med henvisning til regeringsforhandlingerne tilbage i 2011.

- Vi skal alle sammen vise vilje til kompromis og bøje os mod hinanden. Men der er også en rød linje for Enhedslisten, og det er, om vi skal have en ny retning eller videreføre den ulighedsskabende linje fra de seneste fire år og også før det, siger hun.

Skipper vil have et stop for de arbejdsudbudsreformer, der handler om at give skattelettelser i toppen eller "slå på mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet", som hun formulerer det.

- Det er det, vi skal have nogle sværdslag om, siger Skipper.

- Vi kommer ikke med forslag, som ikke er spiselige for andre partier, tilføjer hun.

Om Enhedslistens smertegrænse siger hun:

- Vores smertegrænse er, om vi kommer i den rigtige retning. Også på den økonomiske politik, siger Skipper.

Torsdag er der blandt andet økonomi på dagsordenen hos Mette Frederiksen, som går efter at danne en ren S-regering med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, konstaterer, at han samarbejder godt med Enhedslisten.

- Jeg har et godt samarbejde med Enhedslisten og en god dialog med Enhedslisten, når vi mødes ud over det, der foregår herinde i lokalet.

- Det er i sidste ende Mette Frederiksen, der har bolden i disse forhandlinger. Det er hende, vi forhandler med, og det er hende, som vil være statsminister, siger Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce