Annonce
Nyborg

Perlesten en pestilens: 180 nye flisegange i Strandalléen

Hele vejen langs Strandalléen er der et to-tre meter bælte med perlesten, som gør livet surt for skraldemændene. Foto: Carsten Olsen
Skatteborgerne må tage skraldet i form af en ekstraregning til flisegange i Strandalléen i Nyborg.

Nyborg: Perlesten pynter.

Men hvis man er skraldemand og skal trække rundt med en op til 40 kilo tung affaldsbeholder, kan perlesten være en pestilens.

Det siger næsten sig selv. Og Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet lod således allerede i sommeren 2018 Nyborg Forsyning & Service forstå, at det ikke i det lange løb går at lade skraldemændene trække rundt med affaldsbeholderne i perlestenene langs hele Strandalléen i et af byens mest eftertragtede villakvarterer.

Og nu er tiden kommet til at gøre noget ved sagen.

- Hvis ikke vi gør noget ved det, kommer der et påbud fra arbejdstilsynet, konstaterer den fungerende formand for Nyborg Kommunes teknik- og miljøudvalg, Søren Svendsen (V).

Det er Nyborg Forsyning & Service, der står for afhentning af husholdningsaffaldet i Strandalléen.

Men de arealer langs Strandalléen, der er belagt med perlesten, er kommunale, så det er Nyborg Kommune, der nu står med udgiften til en mere farbar belægning.

Annonce

Regulativ for husholdningsaffald

Der er mange regler, der skal følges, når borgerne sætter affald frem til skraldemændene. Her er nogle af dem:

"Borgere og grundejere skal så vidt muligt placere beholdere m.v. således, at håndgrebene vender udad, så renovationsmedarbejderen lettest muligt kan få fat i beholderens håndgreb"

"Adgangsvejen skal være plan, jævn og med kørefast belægning".

"Adgangsvejen skal være ryddet for andet affald, biler, trailer, cykler, materialer, udragende grene m.v.".

"Adgangsvejen skal være vel belyst, ren og vedligeholdt og skal være ryddet for eventuel sne og må ikke være glat".

"Borgere og grundejere skal sikre renovationsmedarbejderens adgang uden risiko for at blive forulempet af løse hunde".

"På standpladsen for ejendommens affaldssæk/beholder/container må der på tømningsdagen være max. 3 meter mellem affaldssæk/beholder/container til 'gråt' affald og beholder/container til 'grønt' affald".

Jævn og fast

Og det er ikke kun Arbejdstilsynets regler, der fritager skraldemændene for at skulle trække affaldscontainere gennem perlesten.

Det gør Nyborg Kommunes eget regulativ for håndtering af husholdningsaffald også.

Det fastslår, at adgangsvejen for skraldemændene skal være "plan, jævn og med kørefast belægning".

Og perlestenene i Strandalléen er hverken jævne eller faste.

Det er fliser til gengæld, så nu har teknik- og miljøudvalget nu valgt at lade skatteborgerne tage skraldet i form af en ekstraregning til flisegange.

Og dét endda hele 180 af slagsen - én for hver ejendom i Strandalléen.

Sendes i udbud

Der er endnu ikke sat pris på de 180 nye flisegange i Strandalléen.

Sikkert er det kun, at grundejerne skal ikke betale noget af egen lomme, fordi der jo er tale om kommunale arealer.

Til gengæld vil grundejerne få besked på, at de - som det også gælder for husejere, der har et kommunalt fortov ud for matriklen - skal holde flisegangene rene og rydde dem for sne.

- Men vi vil i øvrigt holde et møde med grundejerne, hvor vi orienterer nærmere om projektet, lover fungerende udvalgsformand Søren Svendsen.

Det er i øvrigt ikke første gang, kommunen har haft Arbejdstilsynet på nakken for ikke at sikre skraldemændene ordentlige adgangsveje.

I 2018 fik Nyborg Kommune således et påbud om at sørge for en jævn belægning på stien mellem husene i Skippergade og Østervoldgade i den centrale del af byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce