Annonce
Faaborg-Midtfyn

Pensionist frifundet for vold: Genboer røg i totterne på hinanden over p-plads

Adelgade i Faaborg fungerer som sivegade for trafikken i midtbyen. Arkivfoto.
Dommer frifandt pensionist for vold efter at have kigget video fra 'overfald'

Faaborg: En 66-årig pensionist blev onsdag ved retten i Svendborg frifundet for vold mod en 48-årig genbo. Sagen viser tydeligt, at det gode naboskab i Adelgade i det centrale Faaborg er kraftigt udfordret.

Ud over anstrengte personlige relationer mellem nogle af beboerne, har kaotiske parkeringsforhold forpestet stemningen.

Det var da også netop uoverensstemmelser omkring parkering i Adelgade, som var anledning til at to af gadens beboere mødtes i retten, efter de ganske korporligt var røget i totterne på hinanden.

Annonce

Gennem to år har han råbt ukvemsord efter mig og lovet mig øretæver tre-fire gange om ugen.

48-årig, foruettet faaborgenser i retten.

For få P-pladser

Selv om Adelgade-beboerne betaler parkeringslicens for bruge gadens p-båse ud over den almindelige tidsbegrænsning, er der ikke pladser nok til alle, og det giver bøvl.

Den 48-årige årige mand, som politianmeldte sin genbo for overfald, kører på scooter, og den 66-årige tiltalte mener, han har opført sig meget provokerende, når han har parkeret "knallerten", som han kaldte køretøjet.

- Ofte har han kastet den ind i en hul mellem de parkerede , så den har taget pladsen for to biler. Han er bare provokerende, forklarede den 66-årige.

To år med trusler

Omvendt sagde den 48-årige, at hans genbo er aggressiv og truende:

- Gennem to år har han råbt ukvemsord efter mig og lovet mig øretæver tre-fire gange om ugen, fortalte han byretsdommer Henrik Riis Andreasen.

Det ophedede forhold mellem de to mænd, kogte over den 14. juli om eftermiddagen, da den 48-årige stod og spartlede sin gadedør og hørte råb bag sig.

- Jeg kunne tydeligt høre, det var min aggressive genbo. Han råbte igen, at jeg kunne få nogle på hovedet og kom busende frem mod mig, fortalte den forurettede.

Straffelovens paragraf 244

Den 66-årige stod tiltalt efter straffelovens paragraf 244: "Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Han mødte op i retten uden forsvarer og nægtede sig skyldig.

Politiets anklager Rose Grove var i den milde ende i sit krav til en strafudmåling og krævede manden idømt 10 dagbøder af 300 kr.

Var manden blevet dømt, havde han fået "pensionistrabat", svarende til halvdelen af bødestørrelsen.

Nu endte det hele altså med frifindelse, da der efter dommer Henrik Riis Andreasens opfattelse, ikke var ført bevis for, at den 66-årige havde ramt den 48-årige med sine slag.

Avisen skriver som hovedregel kun navne på dømte i straffesager, hvis de får en dom på et års fængsel eller derover.

Overfald på film

Han forklarede, han havde tændt kameraet på sin mobiltelfon, fordi han følte sig truet.

- Jeg filmer dig, meddelte han sin ophidsede genbo.

- Jeg er sgu ligeglad lød svaret, inden den 66-årige slog ud.

Så langt er parterne enige, og så meget er sådan set også dokumenteret af den filmstump, den 48-årige fik optaget.

Parkeringsbåsene i Adelgade, Faaborg, har længe givet anledning til irritation blandt beboere, der betaler licens for at holde i dem uden tidsbegrænsning. Foto: Torsten Cilleborg

Ifølge ham snittede slaget fra den 66-årige ham på højre kind og ramte halsen. Pensionisten erkendte at have slået ud:

- Men kun fordi, jeg ikke ville finde mig i, at han stod og filmede mig. Det fik mig op i det røde felt, og fik mig til at bruge udtryk, jeg ikke vil gentage her, men det var ikke sådan, at jeg svor ham evig troskab. Jeg slog ud efter hans telefon, nok et par gange, men ramte hverken telefonen eller ham, forklarede han.

Optagelsen, som politiets anklager Rose Greve ved hjælp af et memorystick afspillede for retten på sin pc, kunne ikke give noget helt entydigt svar på, hvem der talte sandt.

En tredje Adelgade-beboer, som overværede optrinnet, kunne kun fortælle, at han havde set en arm bevæge sig, men ikke hvor den havde ramt. Vidnet var dog sikker på, at den 48-årige ikke var blevet truffet i hovedet.

Dermed blev det vanskeligt at anklager Rose Greve at føre egentlig bevis for, at den 66-årige havde fuldbyrdet en voldshandling.

Formaning fra dommer

I det hele taget fik fremstillingen af nabostriden et lettere komisk skær, og dommer Henrik Riis Andresen måtte tage sin egen kamp med et forræderisk smil, da han skulle forfægte rettens værdighed, mens de to kamphaner fortsatte mundhuggeriet i hans retssal. Det blev en kamp, byretsdommeren vandt med en behjertet formaning:

- Se nu af finde ud af det her med hinanden, så i genfinder roen i jeres gade. Det er helt ude af proportioner, at bagateller skal afgøres her. Det bør i selv kunne finde ud af ved at drikke en kop kaffe sammen og tale om tingene, sagde han, da han frifandt den 66-årige efter den tvivlsomme bevisførelse.

Rose Greve havde krævet den 66-årige idømt 10 dagbøder af 3000 kr. for "overfaldet".

Tiltalte var både lettet og overrasket og modtog dommerens besked med:

- Så jeg slap fri? Tak skal du have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce