Annonce
Nyborg

Pensioneret præst: Kirken skal ikke servere spaghetti og spille dårlig musik

Søren Holm sluttede sine mange år som præst i Ullerslev/Flødstrup med en konfirmation. I en alder af 60 år har han trukket sig tilbage som pensionist. Foto: Simon Holt.
Ifølge Flødstrups netop pensionerede sognepræst, Søren Holm, har kirken svaret på en stigende åndløshed. Men samtidigt er kirken selv en del af problemet. Fyens Stiftstidende var med til en af Søren Holms sidste konfirmationer.

Flødstrup: - Hvis du vil have en let sammenligning, så kan vi snakke om præstegården.

Ordene falder stille ned på det brune tæppe i præstegårdens entré.

Sognepræst Søren Holm har boet i Flødstrup i 28 år, og han tager traditionen tro præstekjolen på i den nøgne entré, som han snart endegyldigt forlader. Det er søndag 7. april, og den 60-årige præst har sit næstsidste konfirmationshold, inden han går på pension.

Søren Holm vælger at nævne debatten om præstegården i Flødstrup.

Menighedsrådet i Flødstrup-Ullerslev sogne har besluttet sig for at sælge den gamle, kulturhistoriske præstegård i Flødstrup til fordel for en ny, moderne præstebolig i Ullerslev.

Det er for Søren Holm et billedligt eksempel på, hvordan let man kan skelne mellem det åndløse menneske og det åndelige. Ifølge præsten har der i mange år været en stigende tendens til åndløshed i samfundet, som viser sig ved det moderne menneskes søgen efter det enkle, lette og effektive. Og det er netop, hvad sagaen om præstegården handler om for Søren Holm, der ikke er stor fan af idéen om at bygge en ny præstebolig i Ullerslev.

Den stigende tendens til åndløshed efterlader, ifølge Søren Holm, ikke bare det enkle menneske fragmenteret tilbage, men også kirken og staten er truet. Den gode nyhed er dog, at svaret kan findes i kirken og hos de mennesker, som er ved at finde sine pladser på de små kirkebænke i Flødstrup Kirke lige over for den gamle præstegård i Flødstrup.

Annonce
Søren Holm sluttede sine mange år som præst i Ullerslev/Flødstrup med en konfirmation. I en alder af 60 år har han trukket sig tilbage som pensionist. Foto: Simon Holt.

Udfordringen / det åndsløse menneske

En lille uge inden konfirmationen møder Fyens Stiftstidende Søren Holm i sit nye hjem i det centrale Nyborg. Stuen er fyldt med gaver og flasker fra den officielle afskedsreception, som han holdt ugen forinden.

Ifølge Søren Holm bunder mange af samfundets og det moderne menneskes problemer og bekymringer i, at det enkelte menneske i stigende grad forkaster en stor del af det åndelige aspekt af livet.

- Dyr går ikke omveje for at nyde udsigten, men det gør mennesket. Det ligger i et hvert menneske, at vi er refleksive, og af den refleksion bliver mennesket også åndeligt, da definitionen på det åndelige menneske er det, at man reflekterer over sin eksistens. Ud af det kommer så de forskellige religioner, men åndeligheden er altså ikke forbeholdt religiøse mennesker. Alligevel er der en klar tendens til, at vi i dag ser flere mennesker, som ser sig selv som en form for deres egen gud og ikke sætter sig selv i relief. Det efterlader mange mennesker tomme tilbage.

Søren Holm gør det klart, at det ikke nødvendigvis er kristendommen, der er svaret for det enkelte menneske på et globalt plan. Men i kraft af at danskerne lever i et velfærdssamfund, hvor præmissen er en stærk sammenhængskraft, så bliver kristendommen ekstrem relevant, da den moderne danske stat er bygget på kristendommens værdier.

- Hvis vi mister vores fælles værdier, der er dybt forankret i den kristne tro, så falder det hele sammen. For hvis vi som samfund ikke har et fælles åndeligt fundament, som vi kan bygge på, så vil hele det hele skride.

Kirkens rolle

Selvom det ville være oplagt for Søren Holm at pege på den kirkelige institution som redskab for opgøret med åndløsheden, så har kirken i de senere år lidt af en identitetskrise, som folkekirken bliver nødt til at få løst, før den kan blive en relevant løsning.

- Det, jeg er træt af ved folkekirken, er, at den ikke vedstår at være kirke. Folkekirken er blevet en del af det moderne åndsliv og ser sig selv som en del af det almindelige åndsliv og den almindelige struktur i samfundet. Folkekirken begår en fejl ved at bestræbe sig på at modernisere sig selv. Præsten skal ikke gå ned fra prædikestolen for at være i øjenhøjde, der skal ikke være spaghettigudstjenester eller dårlig musik, det kan folk få andre steder.

Søren Holm mener derimod, at kirken ved at hanke op i sig selv og fremstå som et fast fundament i en globaliseret tidsalder, hvor alt er blevet flydende.

- Kirken render rundt som en undskyldning for sig selv. Mange præster undskylder for kirkens mystik og gåder. Kirken skal finde tilbage og tilbyde noget anderledes til det, som mennesket ikke møder i sin hverdag. Kort sagt skal kirken egentlig bare være, hvad den egentlig er.

Når Søren Holm bliver spurgt til et konkret eksempel på, hvad kirken skal finde tilbage til, vender han sig mod det konfirmandhold, som den kommende søndag skal konfirmeres.

- Jeg spurgte undervejs i undervisningen, om konfirmanderne kendte til det både at frygte og elske. Jeg fortalte dem så, at jeg her tænkte på vores forældre, for dem frygter og elsker vi på samme tid. Ikke at vi ligger i sengen og frygter dem, men at vi frygter at skuffe dem. Vi er ikke ligeglade med, om de føler en stolthed over os. Og sådan er det på samme måde med Gud og gudsfrygten. Det er denne gudsfrygt, som er forsvundet, fordi børn og voksne hele tiden får at vide, at der ikke er noget at være bange for.

Søren Holm sluttede sine mange år som præst i Ullerslev/Flødstrup med en konfirmation. I en alder af 60 år har han trukket sig tilbage som pensionist. Foto: Simon Holt.

Kirkens muligheder

Tilbage i Flødstrup skinner solen over det nyeste kuld af konfirmander, der så småt er ved at blive hentet af smarte biler og motorcykler. Mange af dem var inden konfirmationen tydeligt nervøse, mens de sammen med Søren Holm i våbenhuset og ventede på at træde ind på kirkegulvet.

Imens de forsvinder ned ad Kertemindevej, krydser Søren Holm vejen og vender tilbage til præstegården. Han glæder sig over at have sendt de unge mennesker af sted fra konfirmationen.

- Jeg har både i dag og tidligere fortalt dem, at de skal gå ud i livet og sætte spørgsmålstegn og søge en tilværelse for sig. Her kan den kristne tro være en stor hjælp for dem i deres fremtidige hverdag. Men lige nu skal de bare nyde dagen og festen, for hvor meget kan du egentlig huske fra din egen konfirmation? Jeg husker ikke noget.

Søren Holm sluttede sine mange år som præst i Ullerslev/Flødstrup med en konfirmation. I en alder af 60 år har han trukket sig tilbage som pensionist. Foto: Simon Holt.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce