Annonce
Debat

Pension. Ingen må være bekymret for, om de får en god alderdom

For nylig kunne vi læse om Heidi, der er en af Nyborgs dygtige social- og sundhedshjælpere. Hun er 49 år, og hun er bekymret for, om hun kan arbejde 10 år endnu.

Hun fortæller, at hun er mere end almindelig træt efter arbejde og om, hvordan hendes lange arbejdsliv har betydning på noget så personligt som hendes egen lyst til nærkontakt.

Jeg ved godt, at vi har en stor udfordring med arbejdsmiljøet i vores velfærdsjob. Men jeg må indrømme, at jeg var noget overvældet over Heidis fortælling.

En af vores vigtigste opgave som kommunalpolitikere er at sørge for, at alle borgere får den bedst mulige velfærd. Det gælder både i dannelsen af vores børn, i trygheden for dem, der mister deres job og en værdig ældrepleje. Kommunens kerneopgave er at levere god og tryg velfærd.

Men vi er også arbejdsgivere for en masse dygtige medarbejdere. Vi har et enormt ansvar for at sikre, at vores medarbejdere har de bedst mulige arbejdsmiljøer at være i. Uanset om det er for skolelærerens forberedelsestid, medarbejderne i vej og park eller for sosu-hjælperen i ældreplejen. Der har vi en enorm opgave i at sikre nok medarbejdere, gode udviklingsmuligheder og sunde fysiske arbejdsforhold.

Når det så er sagt, så skriger Heidis fortælling jo på handling om pensionsalderen. Vores kommende regering skal lave en ordentlig løsning på tilbagetrækningen. Det er ikke godt nok, som vi har indrettet vores pensionssystem i dag.

Vi har en kæmpe udfordring i at sikre nok medarbejdere i både vores velfærdsjob og i vores håndværksfag. Jeg er overbevist om, at pensionsalderen er en af grundene til, at folk ikke søger mod disse fag. Jeg forstår godt de mennesker, der ikke vil stå som 49-årig og være bekymret for, hvor nedslidte de er, inden de kan gå på pension.

Det kan ikke være rigtigt, at vi har fået indrettet et samfund i dag, hvor man er bekymret om, hvorvidt man overhovedet får muligheden for en god alderdom.

Vi skal finde en løsning, der sikrer, at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet til en værdig alderdom. Det kræver muligvis en differentiereret pensionsalder, så de mennesker, der har et fysisk eller psykisk hårdt arbejde, kan få muligheden for en lidt tidligere tilbagetrækning. Jeg mener faktisk ikke, det er rimeligt, at proceskonsulenten og fængselsbetjenten skal gå på pension på samme tid, eller at sosu-medarbejderen og rådgivningskonsulenten i banken har ens tilbagetrækning.

Det skriger på handling, og jeg håber Christiansborg læser om Heidi i Nyborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Bombetrussel førte til evakuering af IC3-tog

1994 En bombetrussel, der i går blev indtelefoneret til billetkontoret på banegården i Odense, betød, at et IC3-tog blev evakueret og togdriften afbrudt i 20 minutter. Meldingen lød på, at en bombe på et tog ville eksplodere kl. 7.45 – og det fik DSB til at rette søgelyset mod et tog, der netop skulle afgå fra Fredericia. Toget blev tømt for passagerer og kørt ud på et øde sidespor uden at noget skete. For en sikkerheds skyld valgte man at standse alle forbipasserende tog i 20 minutter omkring det tidspunkt, hvor eksplosionen skulle ske. Vicekriminalkommissær Jørgen Mikkelsens, Fredericia Politi, siger, at politiet tager altid den slags anmeldelser alvorligt – selv om der næsten altid er tale om tomme trusler. 1969 Takstforhøjelsen i de odenseanske bybusser skabte ingen vanskeligheder i morges. Bybuschaufførerne mærkede ingen reaktioner på den ekstra femøre, som folk tilsyneladende tog i stiv arm. Det hele var også nøje tilrettelagt med tydelige skilte og anden oplysning om de nye priser. Takstforhøjelsen ved vedtaget i byrådets møde i aftes med kun Alfred Andersen (SF) som modstander. De to bybusdirektører Høffding og Westergaard ilede ud fra byrådssalens tilhørerloge for at give deres personale besked om forhøjelsen, og hele natten blev der arbejdet med at montere skilte og skifte poletposer ud, så man var klar til de nye priser straks fra morgenstunden. 1944 Som følge af den mørke boligsituation i Odense har formanden for socialudvalget, overportør C.V. Jørgensen og formanden for de kommunale bygninger, kontorbestyrer Georg Jørgensen, for nylig været i København for at forsøge at skaffe nogle barakker til hurtig opstilling. Men i aftes vendte C. V. Jørgensen hjem med uforrettet sag, da det ikke var muligt at få bevilget træ til nye barakker. Årsagen til den akutte bolignød i Odense skyldes ikke tilflyttere men skal søges i de mange giftermål. Hver uge bliver 20-30 par gift i denne tid, og de skal jo have et sted af bo. Man kan jo ikke forhindre folk i at gifte sig, men når der kun opføres så nye boliger, skal det selvfølgelig give boligmangel.

Annonce