Annonce
Indland

Penicillin var en revolution af lægevidenskaben

Med opdagelsen af penicillin som det første antibiotikum kunne man for første gang helbrede sygdomme som halsbetændelse og lungebetændelse.

Hans Jørn Kolmos, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital kalder det århundredets opdagelse. Han frygter dog, at opdagelsen sættes over styr via overforbrug og et stigende antal multiresistente bakterier til følge

Annonce

I dag tager de fleste af os det for givet, at vi og vores børn kan få penicillin eller anden antibiotika, hvis kroppen ikke selv kan klare en halsbetændelse, en lungebetændelse, et betændt sår eller en urinvejsinfektion.

Men før Sir Alexander Flemings banebrydende opdagelse af penicillin i 1928 - og selve produktionen af den omkring 2. Verdenskrig - var virkeligheden, at man ikke kunne helbrede nogen af delene.

- Fra århundredeskiftet kunne man lave antistoffer ved hjælp af serum mod nogle af sygdommene, hvis man vidste, hvad patienten fejlede. Det gav en mindre dødelighed, men med opdagelsen og udviklingen af penicillin blev der sat en helt ny dagsorden. Det var en revolution, siger Hans Jørn Kolmos, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor på Syddansk Universitet.

- Det var århundredets opdagelse, og det er bestemt ikke uberettiget, at opdagelsen af antibiotika bliver betragtet som det helt store gennembrud inden for lægevidenskab, mener Hans Jørn Kolmos.

For med opdagelsen af penicillin fik man et antibiotikum, der kunne behandle en lang række infektioner forårsaget af de to bakterietyper stafylokokker og streptokokker, som kan give halsbetændelse, lungebetændelse, skarlagensfeber og hud- og sårinfektioner. Infektioner, man før antibiotika i stor stil døde af.

Det kom for alvor i brug til de mange sårede soldater under og efter 2. Verdenskrig. Hurtigt fulgte flere naturlige antibiotika blandt andet udvundet fra jordbakterier, som kunne helbrede tuberkulose, øjeninfektioner, klamydia og mange andre ting.



Unikt lægemiddel
Med opdagelsen af antibiotika fik man et lægemiddel, der til forskel fra alle andre typer lægemidler helbreder patienten ved at fjerne den sygdomsfremkaldende mikroorganisme.

- Antibiotika er unikke, fordi de udelukkende angriber bakterier - ikke de menneskelige celler. Så de dræber bakterier uden at gøre skade på patienterne, og moderne lægebehandling er utænkelig uden antibiotika, siger Hans Jørn Kolmos.

Selvom de fleste mener, at Alexander Flemings opfindelse var en ren tilfældighed, så er Hans Jørn Kolmos af den overbevisning, at Alexander Fleming var på sporet.

- Den tyske professor Paul Ehrlich er den oprindelige godfather til tanken om at finde et stof med giftvirkning på bakterier og ikke på menneskelige celler. Det havde han talt om siden slutningen af 1800-tallet, så det kiggede bakteriologer verden rundt efter, og Fleming arbejdede med stafylokokker og bakterier. Så man kan sige, at heldet begunstiger det beredte sind.

Stigende resistens
Ren tilfældighed eller ej, opdagelsen af penicillin revolutionerede lægevidenskaben med dens enestående helbredende egenskaber, men med årene har man også måttet sande, at penicillin og andre antibiotika er skrøbelige lægemidler. Fordi bakterier - med og uden brug af antibiotika - hele tiden forsøger at gøre sig resistente.

- I 1960'erne begyndte vi at se resistensproblemer, og problemet med resistente eller multiresistente bakterier er støt stigende. Vi ser, at flere og flere sygdomsfremkaldende bakterier blive modstandsdygtige over for de antibiotika, som skulle gøre patienterne raske, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Allerede i dag er sygdomme som tuberkulose, gonorre og visse tarm­infektioner svære at behandle, fordi bakterierne bag sygdommene er resistente over for de tilgængelige antibiotika.

Tikkende bombe
Problemet med resistens over for antibiotika handler, ifølge Hans Jørn Kolmos, om et overforbrug af antibiotika. For jo større forbrug, jo større risici for udvikling af resistens og dermed modstandsdygtighed mod den medicinske behandling. Og her er landbruget den største synder, mener Hans Jørn Kolmos.

- På verdensplan bruges 80 procent af al antibiotika i landbruget - blandt andet som flokmedicinering i svineproduktion, fortæller Hans Jørn Kolmos.

I Danmark står landbruget for omkring 70 procent af forbruget, ifølge Danmap, der hvert år opgør forbruget af antibiotika i Danmark.

- Det er en tikkende bombe og en katastrofe på højde med klimaforandringer. For begynder vi ikke for alvor at skrue ned for forbruget og målrette brugen af antibiotika, så ender vi i en situation, hvor vi igen kan dø af simple infektioner som halsbetændelse, siger Hans Jørn Kolmos.

FN går ind i kampen
”En postantibiotisk æra betyder en ende på moderne medicin, som vi kender den. Ting så almindelige som halsbetændelse vil igen kunne slå ihjel.”

Sådan sagde Margaret Chan, generalsekretær for verdenssundhedsorganisationen WHO tilbage i 2012, og samme Margaret Chan var på talerstolen, da FN i onsdags holdt topmøde om resistente bakterier.

Allerede inden topmødet havde samtlige 193 FN-medlemslande tilsluttet sig en fælles erklæring, hvori hvert land forpligtiger sig til at deltage i kampen mod de modstandsdygtige bakterier.

Om den fælles erklæring bliver mere end ord, er svært at sige, men for Hans Jørn Kolmos, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor på Syddansk Universitet, er det altafgørende, at politikerne forstår problemets omfang.

- Vi er i en situation, hvor der udvikles meget få nye antibiotika, og der udvikles stadig mere resistens, så der skal tages affære. Alternativt har for eksempel den britiske O’Neill rapport forudsagt, at i 2050 vil der være lige så mange, der dør af resistente bakterier som af kræft, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Annonce

Et fremskridt

De dystre udsigter til trods og selvom forsøg på Syddansk Universitet, ifølge Hans Jørn Kolmos, har vist, at de såkaldte non-antibiotika – stoffer, der skulle kunne ophæve resistens over for antibiotika ikke virker, så er der alligevel ét positivt tegn.

– Det skal ikke kun være grædekoneri. For der sker også fremskridt, og det fremskridt handler om det, vi kan kalde mikrobiologiens mørkestof, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Traditionelt har man lavet antibiotika ved at tage bakterier ind fra naturen og dyrke dem i laboratoriet.

- Det kan man dog kun gøre med én procent af alle bakterier, for 99 procent kan ikke dyrkes i et laboratorium. Nogle engelske forskere arbejder nu på at flytte laboratoriet ud i naturen og dyrke bakterier der. Lige nu arbejder de med stoffet teixobactin ud fra jordbakterier. Det er vanvittig kompliceret, og ingen ved, hvor det ender, men der kan være et kæmpe potentiale i det, hvis det lykkes, slutter Hans Jørn Kolmos.

Fra dengang til nu

Da den skotske bakteriolog Alexander Fleming i 1928 opdagede det antibakterielle stof penicillin, og forskerne Ernst Chain og Howard Florey i 1938-1941 fandt ud af at isolere penicillin fra skimmelsvampen, dyrke det i storskala-produktion i whisky- og bourbontanke og bruge stoffet til behandling, var der kun et eneste antibiotikum – nemlig penicillin.

Frem til slutningen af 1960erne vrimlede det frem med nye antibiotika, men siden 1970erne er der ikke sket det store, hvad angår nye former for antibiotika.

I dag findes der, ifølge Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, nogle hundreder forskellige former for antibiotika. Baseret på en 10-20 forskellige klasser med en række forskellige præparater inden for hver klasse.

Naturligt kontra kemisk

Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer, men som ikke angriber menneskeceller.

Stofferne dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter og udvindes herfra. I modsætning hertil fremstilles kemoterapeutika ved en kemisk synteseproces oftest ud fra restprodukter fra farveindustrien.

I dag fremstilles mange antibiotika syntetisk i laboratoriet, og til daglig bruges ordet antibiotika i flæng som betegnelse for såvel antibiotika som kemoterapeutika.

Blandt de naturligt forekommende antibiotika er blandt andet penicilliner, cefalosporiner og tetracykliner. Blandt kemoterapeutika er blandt andet sulfonamider, kinoloner og metronidazol.

Vidundermiddel ved et tilfælde

Længe før opdagelsen af penicillin behandlede mennesker infektioner.

Tilbage i oldtiden brugte både kinesere, indere og de gamle egyptere mug fra skimmelsvamp til at lindre inficerede sår, selvom de ikke forstod sammenhængen mellem mug og antibakterielle egenskaber.

Yderligere er der gennem tiderne blevet brugt både gamle spindelvæv og diverse metaller og legeringer som zink og bronze mod betændte sår og infektioner.

Det videnskabelige gennembrud indtraf dog først, da Alexander Fleming ved et tilfælde opdagede, at svampen penicillium notatum kunne hæmme bakterievækst.

I en petriskål havde forskeren efterladt en koloni af stafylokokbakterier og derefter forladt sit laboratorium på St. Mary’s hospital i London for at holde ferie.

Da han kom tilbage, var stafylokokbakterierne rundt omkring en plet mug i petriskålen døde. Under Alexander Flemings ferie var der nemlig fløjet en lille svampespore ind af vinduet i laboratoriet, som havde bekæmpet nogle af bakterierne i petriskålen.

Efter nærmere undersøgelse fandt Alexander Fleming ud af, at det var skimmelsvampen penicillium notatum, der kunne dræbe bakterier. Det aktive virkningsstof i svampen fik derfor navnet penicillin.

Ophavsmanden til verdens første antibiotikum - penicillin - Sir Alexander Fleming i laboratoriet i London.
Den danske læge K.A. Jensen var manden, der under 2. verdenskrig - i samarbejde med Løvens kemiske fabrik - fik fremstillet det første danske antibiotikum. Så Danmark efter krigens ophør som det eneste tyskbesatte land havde en effektiv penicillinproduktion. Medicinsk Museion, Københavns Universitet
Før antibiotika blev opfundet, kunne tuberkulose ikke helbredes, og patienter blev isoleret på særlige tuberkuloseafdelinger på landets sygehuse som her på Svendborg Sygehus anno 1908. I dag er tuberkulose en af de sygdomme, som resistente bakterier gør det stadigt sværere at behandle. Svendborg Byhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Svogre starter møbelvirksomhed: Kunderne står i kø for at købe håndlavede fynske borde

Fyn

Sådan ser økonomien ud i din kommune: Forsigtig optimisme hos fynske borgmestre

Annonce