Annonce
Sport

Pengepræmierne har vokseværk i dansk golfturnering

Vinderen af Made in Denmark får 3,75 millioner kroner, efter at pengepræmierne er blevet hævet i Himmerland.

Golfturneringen Made in Denmark har i år fordoblet præmiepengene til 22,5 millioner kroner.

Med den nye præmiesum er turneringen gået fra at være en af de mindre til en af de mellemstore på European Tour.

Præmiepengene er et middel til at lokke endnu bedre spillere til Danmark.

- Hvis man ser bort fra de fire majorturneringer, så er det stort set kun Rolex Series (otte turneringer på European Tour, red), der har flere præmiepenge end os, siger turneringens promotor Flemming Astrup.

Umiddelbart er planen at fastholde præmiesummen på 22,5 millioner kroner frem til 2023, hvor den danske turnering foreløbig har kontrakt med European Tour.

Made in Denmark er med tilskuertal på over 80.000 fordelt over fire dage blandt de turneringer, der tiltrækker flest tilskuere i Europa, og interessen fra sponsorer og spillere er stigende.

Populariteten kan på et tidspunkt betyde, at præmiepengene kan få endnu et nøk opad.

- Lige nu er der ikke noget, der indikerer, at vi fordobler præmiesummen igen.

- Men kan vi blive ved med at tiltrække publikum, og bliver sponsorerne ved med at bakke op, og er de villige til at steppe op, så kan jeg heller se, hvorfor det ikke skulle ske, siger Flemming Astrup.

I år kan Made in Denmark fremvise det stærkeste felt i historien, men alligevel tæller startlisten ikke særlig mange spillere fra den absolutte verdenstop.

Bedste mand på verdensranglisten er sidste års vinder, engelske Matt Wallace, der rangerer som nummer 25.

Derudover stiller turneringens fire øvrige vindere siden starten i 2014 op. Det samme gør hele den danske elite på nær den skadede Thomas Bjørn. Også engelske Lee Westwood er med.

Andre europæiske topspillere som Rory McIlroy, Paul Casey, Sergio García og Henrik Stenson foretrækker at spille på PGA Touren i Nordamerika, hvor niveauet er højere.

- Stenson, McIlroy, Casey og Garcia er fra Europa, men golfmæssigt er de amerikanere, siger Flemming Astrup.

- Det har ikke så meget med pengene at gøre, at de ikke kommer. Det er mere, at de skal flyve frem og tilbage, og så vil de gerne spille mod de bedste, hvilket de kan i USA, siger han.

Andre europæiske turneringer har samme udfordring som Made in Denmark.

- Vi kan ikke forvente at få et felt, der er så meget stærkere, end det vi har, vurderer Astrup.

Selv om præmiesummen er hævet i Himmerland, så hører turneringens samlede budget på omkring 50 millioner kroner ifølge promotoren til blandt de absolut mindste på European Tour.

Made in Denmark spilles fra torsdag til søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce