Annonce
Nyborg

Penge til julebelysning kom i hus

Hans Henrik Kongsmark og Ulrik Nielsen, henholdsvis handelschef og formand for Nyborg Handel, kommer på en svær opgave i den kommende tid. Sammen skal de overbevise byens handlende om at bidrage til driften af den nye julebelysning. I alt skal der bruges 300.000 kroner, hvoraf kommunen betaler det halve. Arkivfoto: Kasper Riggelsen
Byrådet har sagt ja til at afsætte 752.000 kroner til indkøb af nye guirlander og faste installationer i Nyborgs handelsgader. Derudover betaler kommunen årligt 150.000 kroner til driften. Ullerslev og Ørbæk får et noget mindre driftstilskud, nemlig 75.000 kroner til deling.

Østfyn: De nye guirlander og lyskæder er ikke købt ind endnu.

Men selv om der stadig er over et halvt år til jul, så er det ved at være på høje tid, hvis nyborgenserne skal have julelys i øjnene, når de går deres indkøb i den gamle kongeby, lod næstformanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Martin Stenmann (S), forstå på det seneste byrådsmøde.

Her blev politikerne enige om at afsætte ikke mindre end 752.000 skattekroner til indkøb af ny julebelysning og faste installationer i Nyborgs handelsgader. Derudover forpligter kommunen sig til at betale 150.000 kroner årligt til driften.

Til sammenligning må Ullerslev og Ørbæk klare sig med det udstyr, man nu engang har, mens det årlige driftstilskud er på 75.000 kroner til deling.

Men det var ikke forskellen byerne imellem, som fik kommentarer med på vejen i byrådssalen. Det gjorde derimod det faktum, at politikerne på det selv samme møde skulle tage stilling til besparelser på ældreområdet for cirka 14 millioner kroner.

- Det kan måske virke lidt mærkeligt, at de to sager behandles på samme møde, men sådan er det nu engang. Hvis der er noget, der samler vores kommune, trods alt, så er det sådan noget som jul. Og Nyborg Kommune er efterhånden kendt i hele landet som et sted, hvor man er meget ambitiøs omkring julemarkedet, forklarede formanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Peter Wagner Mollerup (V).

- Gennem de sidste to år er der sket to ting, som har gjort, at man var nødt til at sætte sig ned og lave en plan for julebelysningen. Dels er der sket det, at det gamle udstyr bliver ved at med at skulle repareres. Der er også sket en anden ting. Handelsstandsforeningens medlemmer er ikke så mange, som de var engang. Så hvordan formår man at holde sammen på hele byen i forhold til julebelysningen og dækningen af omkostningerne til det, tilføjede han.

Annonce

Fifty-fifty

Arbejdet med at finde den rigtige model har været længe undervejs. Især ét spørgsmål har været centralt, nemlig hvem der skal eje julebelysningen til en samlet investering på over en million kroner - kommunen, handelsstandsforeningen eller en ny julebeysningsforening.

Man er endt med at give ejerskabet til de handlende. I forhold til driften er man blevet enige om en fifty-fifty ordning, hvor kommuen og handelstandsforeningen deles om udgifterne.

- Men vi håber på, at mange flere end i dag fremover har lyst til at bidrage til julebelysningen. Så selv om man er en stor virksomhed eller et hotel, der ikke lige ligger i city, er man mere end velkomme til at bidrage. Det er i vores alles interesse, bemærkede Peter Wagner Mollerup.

Også SF's Suzette Frovin opfordrede til sammenhold.

- Vi har brugt meget tid på at tale om julebelysning året rundt. Nu har vi fundet en model, og nu er det vigtigt at alle gode kræfter forener sig. Vi skal ikke sidde om et år igen og tage stilling til om det er den rigtige model. Det er også en appel, der går ud af huset. Det ville være ærgerligt, hvis vi skal til lommerne igen, fordi det viser sig, at der mangler nogle penge. For kan man forestille sig en by uden julebelysning. Nej, det kan man ikke.

Ifølge de handlendes egen formand, Ulrik Nielsen, er man da også henvist til at appellere til folks gode vilje. For at hjælpe den lidt på vej vil foreningen udstyre bidragydere med et diplom, som de kan sætte op i butiksdøren. Selv tror han på, at det er nok til at sikre det nødvendige sammenhold.

Den nyudnævnte handelschef i Nyborg, Hans Henrik Kongsmark, udtrykker det på en lidt anderledes måde:

- Alle er godt klar over, at forsøg på at krybe under radaren og ikke at bidrage ikke er holdbart i længden. Der er ikke noget, der gratis. Så er det bare andre, der skal betale. Derfor handler det om at få italesat, at det er til et fælles bedste.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce