Annonce
Nyborg

Penge til julebelysning kom i hus

Hans Henrik Kongsmark og Ulrik Nielsen, henholdsvis handelschef og formand for Nyborg Handel, kommer på en svær opgave i den kommende tid. Sammen skal de overbevise byens handlende om at bidrage til driften af den nye julebelysning. I alt skal der bruges 300.000 kroner, hvoraf kommunen betaler det halve. Arkivfoto: Kasper Riggelsen
Byrådet har sagt ja til at afsætte 752.000 kroner til indkøb af nye guirlander og faste installationer i Nyborgs handelsgader. Derudover betaler kommunen årligt 150.000 kroner til driften. Ullerslev og Ørbæk får et noget mindre driftstilskud, nemlig 75.000 kroner til deling.

Østfyn: De nye guirlander og lyskæder er ikke købt ind endnu.

Men selv om der stadig er over et halvt år til jul, så er det ved at være på høje tid, hvis nyborgenserne skal have julelys i øjnene, når de går deres indkøb i den gamle kongeby, lod næstformanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Martin Stenmann (S), forstå på det seneste byrådsmøde.

Her blev politikerne enige om at afsætte ikke mindre end 752.000 skattekroner til indkøb af ny julebelysning og faste installationer i Nyborgs handelsgader. Derudover forpligter kommunen sig til at betale 150.000 kroner årligt til driften.

Til sammenligning må Ullerslev og Ørbæk klare sig med det udstyr, man nu engang har, mens det årlige driftstilskud er på 75.000 kroner til deling.

Men det var ikke forskellen byerne imellem, som fik kommentarer med på vejen i byrådssalen. Det gjorde derimod det faktum, at politikerne på det selv samme møde skulle tage stilling til besparelser på ældreområdet for cirka 14 millioner kroner.

- Det kan måske virke lidt mærkeligt, at de to sager behandles på samme møde, men sådan er det nu engang. Hvis der er noget, der samler vores kommune, trods alt, så er det sådan noget som jul. Og Nyborg Kommune er efterhånden kendt i hele landet som et sted, hvor man er meget ambitiøs omkring julemarkedet, forklarede formanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Peter Wagner Mollerup (V).

- Gennem de sidste to år er der sket to ting, som har gjort, at man var nødt til at sætte sig ned og lave en plan for julebelysningen. Dels er der sket det, at det gamle udstyr bliver ved at med at skulle repareres. Der er også sket en anden ting. Handelsstandsforeningens medlemmer er ikke så mange, som de var engang. Så hvordan formår man at holde sammen på hele byen i forhold til julebelysningen og dækningen af omkostningerne til det, tilføjede han.

Annonce

Fifty-fifty

Arbejdet med at finde den rigtige model har været længe undervejs. Især ét spørgsmål har været centralt, nemlig hvem der skal eje julebelysningen til en samlet investering på over en million kroner - kommunen, handelsstandsforeningen eller en ny julebeysningsforening.

Man er endt med at give ejerskabet til de handlende. I forhold til driften er man blevet enige om en fifty-fifty ordning, hvor kommuen og handelstandsforeningen deles om udgifterne.

- Men vi håber på, at mange flere end i dag fremover har lyst til at bidrage til julebelysningen. Så selv om man er en stor virksomhed eller et hotel, der ikke lige ligger i city, er man mere end velkomme til at bidrage. Det er i vores alles interesse, bemærkede Peter Wagner Mollerup.

Også SF's Suzette Frovin opfordrede til sammenhold.

- Vi har brugt meget tid på at tale om julebelysning året rundt. Nu har vi fundet en model, og nu er det vigtigt at alle gode kræfter forener sig. Vi skal ikke sidde om et år igen og tage stilling til om det er den rigtige model. Det er også en appel, der går ud af huset. Det ville være ærgerligt, hvis vi skal til lommerne igen, fordi det viser sig, at der mangler nogle penge. For kan man forestille sig en by uden julebelysning. Nej, det kan man ikke.

Ifølge de handlendes egen formand, Ulrik Nielsen, er man da også henvist til at appellere til folks gode vilje. For at hjælpe den lidt på vej vil foreningen udstyre bidragydere med et diplom, som de kan sætte op i butiksdøren. Selv tror han på, at det er nok til at sikre det nødvendige sammenhold.

Den nyudnævnte handelschef i Nyborg, Hans Henrik Kongsmark, udtrykker det på en lidt anderledes måde:

- Alle er godt klar over, at forsøg på at krybe under radaren og ikke at bidrage ikke er holdbart i længden. Der er ikke noget, der gratis. Så er det bare andre, der skal betale. Derfor handler det om at få italesat, at det er til et fælles bedste.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce