Annonce
Odense

Penge til dige: Blå byrådspartier vil hjælpe stormflodsramte borgere

Vand sprøjtede ind i haven, da havet slog mod muren hos Benny Clausen i Seden Strandby efter Nytår. Muren har han selv sat op, men nu kan der være kommunal hjælp på vej til et dige. Arkivfoto: Sugi Thiru

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil finansiere en tredjedel af omkostningerne til et dige i Seden Strandby ved Odense Fjord, der har været hårdt ramt af stigende vandstande, og presse staten til at gøre det samme. Socialdemokraterne er åbne for at finde en løsning.

Der kan være hjælp på vej til de stormflodsramte borgere i Seden Strandby, hvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kommer igennem med et nyt politisk forslag, der skal behandles på næste byrådsmøde.

Partierne foreslår, at Odense Kommune finansierer 1,9 millioner af de 5,7 millioner kroner, som et dige i området koster. Det svarer til en tredjedel. Samtidig skal der lægges pres på Folketinget, som også skal bidrage til medfinansiering af diget med en tredjedel. Den sidste tredjedel skal områdets beboere selv betale.

Politisk ordfører for Venstre i Odense, Christoffer Lilleholt, mener, det er en samfundsopgave at sikre, at folk kan bo i deres huse.

- Nogle har boet der i mange år, og pludselig kommer der flere tilfælde af stormflod, der kan give udgifter, som er meget svære at betale for den enkelte borger. Det er kommunens opgave at hjælpe dem, på samme måde som vi er med til at klimasikre andre områder i kommunen. Vi havde gerne set, at vi kunne bidrage med mere, men det er så det, vi kan finde midler til, og det håber vi er spiseligt for de øvrige partier i byrådet, siger han.

- Et af de største velfærdsgoder er, at man kan være sikker i sit eget hjem. At man ikke skal gå og være bange for, at der kommer en uventet regning på 100.000 kroner om et år, fordi man skal have nye gulve og lavet vægge på grund af vandskade, som forsikringen måske ikke dækker. Det er en enorm usikkerhed, mener Christoffer Lilleholt.

Pengene til diget skal findes i budgettet for 2020 og foreslås taget fra forskellige anlægs- og byudviklingspuljer, heraf 900.000 kroner fra Borgmesterforvaltningen og én million kroner fra By- og Kulturforvaltningen.

Annonce

Kort fortalt

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har lavet en indstilling til Odense Byråd, der skal hjælpe de stormflodsramte borgere i Seden Strandby samt beredskabet i forbindelse med forhøjede vandstande fremover.Forslaget kommer efter Odense Fjord og andre udsatte steder på Fyn er blevet ramt af stormflod to gange siden årsskiftet.

Odense Kommune skal ifølge forslaget bidrage til anlæggelsen af et dige i Seden Strandby med en tredjedel af omkostningerne, svarende til 1,9 mio. kr. ud af 5,7 mio. kr. Pengene tages fra anlægs- og byudviklingspuljer.

Derudover skal borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på vegne af Odense Byråd skrive til de relevante udvalg i Folketinget med ønske om at staten ligeledes bidrager til etableringen af diget med en tredjedel af omkostningerne.

Forløber alt efter planen kan diget stå færdigt i august 2020.

Borgmesteren skal i øvrigt, som medlem af bestyrelsen i Beredskab Fyn, få beredskabet til at beskrive, hvilke investeringer der skal foretages for bedre at være rustet til fremtidige stormfloder og i højere grad hjælpe berørte borgere. Ønskerne til nye investeringer skal indgå i budgetforhandlingerne for 2020.

Vil se på forslag med nye briller

Formand for Seden Strandby Grundejerforening, Anders Brændholt Rasmussen, finder det glædeligt, hvis de tre borgerlige partier kan komme igennem med forslaget. Han mener, det er obligatorisk for både kommunen og staten at tage medansvar for udviklingen og være med til at finansiere sikringen af området.

- Jeg har hele tiden talt for en tredeling af det økonomiske ansvar. Andet er ikke rimeligt, siger han.

Han ser det som en fordel i forhold til at få statslig medfinansiering, hvis kommunen allerede har påtaget sig en tredjedel af omkostningerne, men frygter, at langsommelig sagsbehandling i Odense Kommune omkring etableringen af diget vil gøre det svært at nå at søge de statslige puljer, der findes til formålet.

Mens Socialdemokratiet og andre partier på centrum-venstrefløjen i Odense Byråd tidligere har afvist at agere økonomisk redningsplanke for de stormflodsramte borgere, er Anders W. Berthelsen (S), medlem af by- og kulturudvalget, villig til at overveje og forhandle om det nye forslag.

- Vi har en ny situation og skal se på det med nye briller, så vi er åbne for en drøftelse. Det er positivt, at man har taget statslig medfinansiering med. Vi har hele tiden sagt, at hvis kommunerne bare selv løser problemerne, så ødelægger vi også vores forhandlingsmuligheder over for regeringen og Folketinget. Det er vigtigt, at landspolitikerne går forrest, så man kan få hjælp alle steder i landet, der rammes at stormflodsskader, siger socialdemokraten.

Han vil dog gerne granske forslaget til den kommunale medfinansiering, og hvad det er, kommunen kommer til at undvære, hvis pengene kanaliseres over i et etableringen af et dige.

Forslaget omfatter også en opprioritering af Beredskab Fyns muligheder for hjælpe i forbindelse med stormflod. Beredskab Fyn får mulighed for at foreslå nyt og bedre udstyr og materiel, som kan tages med i forhandlingerne om budgettet for 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce