Annonce
Odense

Penge til dige: Blå byrådspartier vil hjælpe stormflodsramte borgere

Vand sprøjtede ind i haven, da havet slog mod muren hos Benny Clausen i Seden Strandby efter Nytår. Muren har han selv sat op, men nu kan der være kommunal hjælp på vej til et dige. Arkivfoto: Sugi Thiru

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil finansiere en tredjedel af omkostningerne til et dige i Seden Strandby ved Odense Fjord, der har været hårdt ramt af stigende vandstande, og presse staten til at gøre det samme. Socialdemokraterne er åbne for at finde en løsning.

Der kan være hjælp på vej til de stormflodsramte borgere i Seden Strandby, hvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kommer igennem med et nyt politisk forslag, der skal behandles på næste byrådsmøde.

Partierne foreslår, at Odense Kommune finansierer 1,9 millioner af de 5,7 millioner kroner, som et dige i området koster. Det svarer til en tredjedel. Samtidig skal der lægges pres på Folketinget, som også skal bidrage til medfinansiering af diget med en tredjedel. Den sidste tredjedel skal områdets beboere selv betale.

Politisk ordfører for Venstre i Odense, Christoffer Lilleholt, mener, det er en samfundsopgave at sikre, at folk kan bo i deres huse.

- Nogle har boet der i mange år, og pludselig kommer der flere tilfælde af stormflod, der kan give udgifter, som er meget svære at betale for den enkelte borger. Det er kommunens opgave at hjælpe dem, på samme måde som vi er med til at klimasikre andre områder i kommunen. Vi havde gerne set, at vi kunne bidrage med mere, men det er så det, vi kan finde midler til, og det håber vi er spiseligt for de øvrige partier i byrådet, siger han.

- Et af de største velfærdsgoder er, at man kan være sikker i sit eget hjem. At man ikke skal gå og være bange for, at der kommer en uventet regning på 100.000 kroner om et år, fordi man skal have nye gulve og lavet vægge på grund af vandskade, som forsikringen måske ikke dækker. Det er en enorm usikkerhed, mener Christoffer Lilleholt.

Pengene til diget skal findes i budgettet for 2020 og foreslås taget fra forskellige anlægs- og byudviklingspuljer, heraf 900.000 kroner fra Borgmesterforvaltningen og én million kroner fra By- og Kulturforvaltningen.

Annonce

Kort fortalt

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har lavet en indstilling til Odense Byråd, der skal hjælpe de stormflodsramte borgere i Seden Strandby samt beredskabet i forbindelse med forhøjede vandstande fremover.Forslaget kommer efter Odense Fjord og andre udsatte steder på Fyn er blevet ramt af stormflod to gange siden årsskiftet.

Odense Kommune skal ifølge forslaget bidrage til anlæggelsen af et dige i Seden Strandby med en tredjedel af omkostningerne, svarende til 1,9 mio. kr. ud af 5,7 mio. kr. Pengene tages fra anlægs- og byudviklingspuljer.

Derudover skal borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på vegne af Odense Byråd skrive til de relevante udvalg i Folketinget med ønske om at staten ligeledes bidrager til etableringen af diget med en tredjedel af omkostningerne.

Forløber alt efter planen kan diget stå færdigt i august 2020.

Borgmesteren skal i øvrigt, som medlem af bestyrelsen i Beredskab Fyn, få beredskabet til at beskrive, hvilke investeringer der skal foretages for bedre at være rustet til fremtidige stormfloder og i højere grad hjælpe berørte borgere. Ønskerne til nye investeringer skal indgå i budgetforhandlingerne for 2020.

Vil se på forslag med nye briller

Formand for Seden Strandby Grundejerforening, Anders Brændholt Rasmussen, finder det glædeligt, hvis de tre borgerlige partier kan komme igennem med forslaget. Han mener, det er obligatorisk for både kommunen og staten at tage medansvar for udviklingen og være med til at finansiere sikringen af området.

- Jeg har hele tiden talt for en tredeling af det økonomiske ansvar. Andet er ikke rimeligt, siger han.

Han ser det som en fordel i forhold til at få statslig medfinansiering, hvis kommunen allerede har påtaget sig en tredjedel af omkostningerne, men frygter, at langsommelig sagsbehandling i Odense Kommune omkring etableringen af diget vil gøre det svært at nå at søge de statslige puljer, der findes til formålet.

Mens Socialdemokratiet og andre partier på centrum-venstrefløjen i Odense Byråd tidligere har afvist at agere økonomisk redningsplanke for de stormflodsramte borgere, er Anders W. Berthelsen (S), medlem af by- og kulturudvalget, villig til at overveje og forhandle om det nye forslag.

- Vi har en ny situation og skal se på det med nye briller, så vi er åbne for en drøftelse. Det er positivt, at man har taget statslig medfinansiering med. Vi har hele tiden sagt, at hvis kommunerne bare selv løser problemerne, så ødelægger vi også vores forhandlingsmuligheder over for regeringen og Folketinget. Det er vigtigt, at landspolitikerne går forrest, så man kan få hjælp alle steder i landet, der rammes at stormflodsskader, siger socialdemokraten.

Han vil dog gerne granske forslaget til den kommunale medfinansiering, og hvad det er, kommunen kommer til at undvære, hvis pengene kanaliseres over i et etableringen af et dige.

Forslaget omfatter også en opprioritering af Beredskab Fyns muligheder for hjælpe i forbindelse med stormflod. Beredskab Fyn får mulighed for at foreslå nyt og bedre udstyr og materiel, som kan tages med i forhandlingerne om budgettet for 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce