x
Annonce
Indland

Pelosi har fået travlt på sine gamle dage

Jonathan Ernst/Reuters

Nancy Pelosi fylder 80. Hun har et magtfuldt embede i Kongressen og bør kunne klare meget på rutinen. Så let er det ikke altid, når Donald Trump er præsident.

Når man er 80, begynder man vel at drosle lidt ned med arbejdet, hvis man ikke i forvejen er pensionist.

Eller man klarer en del af arbejdet på mange års rutine og erfaring.

Ikke Nancy Pelosi.

Hun fylder 80 år den 26. marts. Hun er stadig i "business" som toppolitiker i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., hvor hun er formand for Repræsentanternes Hus - det ene af Kongressens to kamre.

Hun har været medlem af forsamlingen i over 30 år, så hun kender Washingtons politiske spil ud og ind.

Men hun har alligevel fået kam til sit hår på sine ældre dage.

For intet har været, som det plejer, efter at Donald Trump i januar 2017 tiltrådte som USA's præsident.

Pelosi er demokrat, og Trump er republikaner. Som det amerikanske system er skruet sammen, kræves det, at præsidenten og Kongressen bliver enige.

At de mødes og snakker sammen. Forhandler.

Det samarbejde har, specielt i det seneste halve år, slået gnister.

For det var Pelosi, der som formand for Repræsentanternes Hus formelt slog hammeren i bordet og i december erklærede, at nu rejses der rigsretssag mod Trump for embedsmisbrug.

Han blev frikendt i Senatet, Kongressens andet kammer, den 5. februar.

Det var dagen efter, at han havde holdt sin State of the Union-tale - præsidentens tale om nationens ve og vel.

Det skete i Repræsentanternes Hus, og Nancy Pelosi sad lige bag ham, da han talte.

Inden talen rakte hun hånden frem mod Trump, der ikke tog den. Efter talen rev hun en trykt udgave af talen i stykker, mens kameraerne så på.

Siden har Trump gang på gang rettet hård kritik mod Pelosi, der er blevet et af hadeobjekterne på Trumps vælgermøder.

Mens Trump først kastede sig over politik i valgkampen op til præsidentvalget i 2016, har Pelosi arbejdet med politik i det meste af sit voksne liv.

Hun voksede op i en politisk aktiv familie i Baltimore, Maryland.

Sammen med sin mand, Paul Pelosi, som hun har fem børn med, flyttede hun til Californien, og her begyndte hun at arbejde for Demokraterne.

I 1981 blev hun formand for delstatens demokratiske parti, og seks år senere blev hun valgt til Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Her har hun været medlem lige siden.

Hun har flere gange gjort sig bemærket. I 2007 blev hun den første kvindelige formand for Repræsentanternes Hus.

Tilbage i 2010 gav kommentatorer i Washington D.C. hende en stor del af æren for, at daværende præsident, Barack Obama, fik sin sundhedsreform igennem.

Det var flere gange ved at kikse i Kongressen, men den drevne Pelosi fik ifølge kommentatorerne samlet et kongresflertal, da det blev alvor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce