Annonce
Kultur

Peger mod kommunen: Vi kunne godt tænke os penge

Paul Smith er formand for Vestfyns Hejmstavnsforening, som passer på Hjemstavnsgården i Gummerup. Arkivfoto: Martin Kloster
Lige midt i de måske værste økonomiske tider for Assens Kommune, har Vestfyns Hjemstavnsforening sendt en ansøgning kommunal driftsstøtte til Hjemstavnsgården i Gummerup. Der er ikke angivet et beløb, men i ansøgningen gør Vestfyns Hjemstavnsforening det klart, at det på længere sigt vil være vanskeligt at dække forbrugsudgifter og forsikring af bygningen af de indtægter, foreningen realistisk har mulighed for at generere. Formand for Vestfyns Hjemstavnsforening, Paul Smith, fortæller her, hvorfor behovet er der.

Hvad ligger det beløb på, I ønsker til støtte af driften af Hjemstavnsgården?

- Tilskuddet, vi godt kunne tænke os, er i hvert fald sådan, at vi kan sige til de ordinære udgifter, vi har. Det vil sige alle de faste udgifter til vand, strøm, varme og forsikringer. At vi sådan nogenlunde kan holde stedet kørende. Det er nok 100.000 kroner om året.

Så kan jeg udlede af det, at I gerne vil have cirka 100.000 kroner af Assens Kommune?

- Så vidt muligt det hele. Indtægter ved arrangementer kan ikke holde det gående, fordi så mange mennesker kommer der ikke. Det er ikke Egeskov, vi taler om.

Er vi ude i ligefrem, at Hjemstavnsgården er truet på sin eksistens på sigt, hvis der ikke kommer et tilskud?

- Det gør det i hvert fald uhyrligt svært at opretholde driften af stedet, fordi fonde giver ikke til drift.

- En ting er at drive stedet. En anden ting er, der er store investeringer ved de gamle bygninger, der er fredet, fordi der er noget af det, der trænger til at blive restaureret.

Kunne man løse det anderledes - kommunen vil ikke være med, fonde er ikke en mulighed, er der så en tredje mulighed?

- En tredje mulighed er så, at man skal finde nogle andre foreninger, man kan gå i samarbejde med, som har nogenlunde samme interesse som os, og som også ligger i lokalområdet.

Er det noget, I allerede tænker på nu?

- Vi er ikke nået så langt endnu, så vi er begyndt at forhandle om det. Men vi har talt om det i bestyrelsen, at det også er en mulighed.

Hvem kunne det være med?

- Lige de nærmeste er Hørvævsmuseet på Krengerup og Lilleskov Teglværk.

Har I været i dialog med de to "partnere" allerede?

- Nej, men vi har et bestyrelsesmedlem som også er frivillig på Hørvævsmuseet. Så vi har en mulighed via ham, for det er en ret ny tanke, der er kommet til os.

- Skulle man så lave en slags overbygning med de tre institutioner under?

- Det kunne blive en mulighed. Der er intet der er givet.

- Vi er godt klar over, at kommunen har store økonomiske problemer med at få deres budget til at hænge sammen.

- Med den forankring, den (gården, red.) har historisk, ville det være en katastrofe, hvis den skulle glide af hænde for de lokale kræfter.

Annonce

Hjemstavnsgården i Gummerup

Hjemstavnsgården i Gummerup kan dateres tilbage til 1760’erne. Gården er i dag hjemsted for et museum, der viser livet på landet. Til gården hører flere bygninger, der er omgivet af marker og haver. I 2009 købte Museum Vestfyn Hjemstavnsgården af støtteforeningen Vestfyns Hjemstavnsforening. Ved årsskiftet 2015/2016 fik foreningen gården "retur". Frivillige vedligeholder stedet. Assens Kommune gav en driftsbevilling på 300.000 kroner årligt i tre år fra 2016-2018.

Vestfyns Hjemstavnsforening kom ud med et overskud på 222.548,11 kroner i 2018, og i banken stod 331.982,62 kroner pr. 31. december 2018 - efter sidste drifttilskud fra kommunen. Vedligeholdelse kostede sidste år 141.000,28 kroner, og forsikringer kostede 55.818,01 kroner, det var de to største udgiftsposter.

Hjemstavnsgården i Gummerup ønsker et drifttilskud fra Assens Kommune. Arkivfoto: Martin Kloster
Hjemstavnsgården i Gummerup. Arkivfoto: Martin Kloster
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce