Annonce
forside

Peder Most nær solgt på auktion

ARV: Navnebrættet fra skonnerten, der gjorde Svendborg landskendt i 1953, bliver logo for bygarden

SVENDBORG: - Hovsa, det er da vist vores...

Sådan tænkte både Peder Most Gardens bestyrelsesmedlem Peter Hansen og en forældre til en af gardens medlemmer ved besøg på Svendborg Auktionerne forleden.

Blandt mange gode tilbud var et navnebræt fra det gode skib "Peder Most", der for snart 50 år siden for første gang gjorde Svendborg-garden landskendt.

Det skete, da skibets ejer, daværende skibsreder, konsul A. E. Sørensen, stillede skibet til rådighed for et propagandakrydstogt til en række danske byer i anledning af Svendborgs 700 års købstads-jubilæum.

Glemte aldrig garden

Med om bord var som gast skibsrederens søn, Mogens Huusfeldt Sørensen, der døde i foråret. Livet igennem bevarede han sejlturen som et godt minde og forsømte sjældent nogen lejlighed til at betænke garden med rundhåndede gaver, bl.a. til nye instrumenter og uniformer.

Mest generøs var skibsrederen, da han for nogle år siden skænkede et kirkeskib til en dansk kirke i Sydslesvig.

Det var hans ønske, at Peder Most Garden skulle spille ved overrækkelsen, og han bekostede personligt gardens bustur til Nordtyskland og kørte med den hjem.

Et par dage efter modtog garden et brev fra skibsrederen, der sagde tak for turen med et brev - og en vedlagt check på 100.000 kroner.

- I skal have brættet

Et andet brev havde testamentarisk tilsnit.

Det var, da han for nogle år siden udtrykte skriftligt ønske om, at navnebrættet fra "Peder Most", der siden skibets salg til udlandet for en del år siden havde smykket hans garage ved villaen i Strandløkken, skulle tilfalde garden, når han engang ikke var mere.

Det var dét brev, de to auktionsgæster huskede, da de pludselig stod overfor navnebrættet og andet bohave fra rigsmandshjemmet ved Svendborgsund.

En henvendelse til auktionarius var nok til at få brættet lagt til side, og nu tyder alt på, at det lokalhistoriske klenodie vil gå en ny æra i møde som en slags logo for den populære Svendborg-garde.

Med på den nye sejltur?

- Jeg ved endnu ikke, hvor vi i givet fald skal anbringe brættet, siger gardens formand, Gerda Bang. - Måske i eller ved klublokalet.

Der kan også blive tale om at give navnebrættet et comeback, når den minderige Danmarksturné til sommer gentages - denne gang dog ikke med skibet "Peder Most", der nu under andet navn sejler under fransk flag.

750 års jubilæumsturen sejles med "Frem" af Kolding, fortæller, formentlig med en lille snes dages havnebesøg i perioden 4.-20. juli.

50 års jubilæet, der altså også er Svendborgs 750 års købstads-jubilæum, markeres også med en stor fest for tidligere garde-medlemmer og andre med tæt tilknytning til garden fra dens start i 1953 til i dag.

Mon ikke navnebrættet til den tid vil smykke festlokalet?

"Peder Most"-skonnertens næsten historiske navnebræt, der formentlig nu finder varig plads ved Peder Most Garden. Foto: ??????

Så flot var den tre-mastede skonnert "Peder Most", da den i 1953 vendte hjem efter rundtur til danske havne med rådhårede drenge fra Svendborg. Fra bogen "Et Svendborg-rederi"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce