Annonce
Indland

Patientforening: Der skal ikke opereres på nærhospitaler

25 lokale sygehuse er lukket de seneste ti år, mens der er samlet mere og mere ekspertise på de store supersygehuse som her Aarhus Universitetshospital, der er danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri på størrelse med en dansk provinsby.

Vi skal ikke rulle specialplanen tilbage og genetablere de lokale sygehuse, siger Danske Patienter.

Glem snakken om nye nærhospitaler og fokuser i stedet på at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor kommuner og regioner forpligtes til at samarbejde tættere om patienterne.

Sådan lyder rådet og advarslen fra Morten Freil fra paraplyorganisationen Danske Patienter i forbindelse med et nyt forslag fra Socialdemokratiet om oprettelse af såkaldte nærhospitaler.

- Navnet nærhospitaler får advarselslampen til at blinke. Det signalerer, at man vil flytte specialiseringen ud i kommunerne igen, og det ville være forkert, for specialiseringen har været en succes, siger han.

Ifølge Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal de nye nærhospitaler, som hun ønsker at oprette mindst ti af, imødegå tendensen til at mange patienter med det nye specialiserede sygehusvæsen skal køre langt efter behandling og kontroller.

Derfor vil partiet lade flere behandlinger, kontroller og ukomplicerede operationer ske lokalt.

- Men vi bliver bekymrede, når man lægger op til at foretage også operationer på de her nye institutioner. For hvad sker der med de faglige miljøer, når man begynder at sprede lægerne igen, siger Morten Freil.

Han mener, at de nye institutioner skal holde sig helt fra operationer.

- At begynde at operere lokalt igen er en farlig vej at gå. I stedet kan man lokalt samarbejde om kontroller og skanninger osv., hvor patienten ikke behøver at komme ind på hospitalet, siger han.

- Kald det udvidede sundhedshuse i stedet for nærhospitaler, og som ledes af regioner og kommuner i fællesskab med fælles økonomi, organisering og fælles ledelse, siger Morten Freil.

- Der er en masse ting, som der er behov for, foregår tættere på borgerne. Men vi skal ikke rulle specialplanen tilbage og begynde at genetablere de lokale sygehuse. Det er simpelthen ikke den rigtige vej at gå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce