Annonce
Indland

Patienter venter 14 måneder på at få afgjort sygehusklager

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det tager mere end et år at behandle en klage, hvilket ifølge Styrelsen for Patientklager skyldes udflytning.

Folk, der klager over de danske sygehuse, må i snit vente 14,5 måneder på en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager. Det er næsten et halvt år længere, end hvad styrelsen selv har som mål.

Det skriver Politiken.

Direktør i paraplyorganisationen for pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil er bekymret over udviklingen.

- 14,5 måneder er alt, alt for lang tid, og det er meget alvorligt for patienterne. Det krænker patienternes retsfølelse, at man indgiver en klage, efter at man har oplevet noget alvorligt, og så får man ikke behandlet sin sag i tide, siger Morten Freil.

Ifølge direktøren har ventetiden slemme konsekvenser for de patienter, der klager, og danske patienter generelt.

- Det betyder, at mange patienter ikke kan få afsluttet et alvorligt kapitel i deres liv, og at systemet ikke kan lære af fejlene. De vil gerne sikre sig, at andre ikke bliver udsat for samme fejl, siger han.

Styrelsen for Patientklagers mål er ni måneders ventetid, men i dag tager det næsten et halvt år længere at behandle en klage.

Ifølge styrelsens direktør, Lizzi Krarup Rasmussen, skyldes det, at klagesagerne har ophobet sig, fordi styrelsen blev udflyttet til Aarhus. Det skete af to omgange - først i 2015 og senere i 2018.

Efter de to udflytninger sagde næsten alle de ansatte op. Kun fire medarbejdere og to ledere sagde ja til at følge med til Aarhus.

Styrelsens direktør fortalte til Altinget sidste år, at hun efter medarbejderflugten ikke kunne udelukke, at ventetiden ville blive længere.

- Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten, skriver Lizzi Krarup Rasmussen i et skriftligt svar til Politiken.

Morten Freil er enig i, at løsningen på den lange ventetid ikke er at bruge mindre tid på hver klage. Styrelsen burde dog aldrig være flyttet uden at have en plan for at uddanne tilstrækkeligt med personale, mener han.

- Vi advarede, allerede før man lavede den her udflytning, at det ville betyde længere behandlingstider. Men man valgte så at gøre det alligevel, og man kan sige, at vi desværre fik vi ret, siger han.

Regeringen er i gang med at lave en handlingsplan på området. Den vil Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sætte farten op på.

- Så må vi se på, hvad der er brug for af ressourcer for at få nedbragt både sagsbehandlingstiden og sagspuklen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs Altingets historie fra oktober 2018 om medarbejderflugten i styrelsen efter udflytningen
Læs historien hos Politiken
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce