Annonce
Kerteminde

Pasfall åbner brasserie i Kerteminde: - Det er jo den her del af Fyn, jeg elsker

Der mangler en del endnu, inden Annesofie Pasfall kan åbne sit nye brasserie på torvet i Kerteminde. Foto: Nils Svalebøg
5. marts åbner Annesofie Melgaard Pasfall sit eget brasserie på torvet i Kerteminde.

Kerteminde: Baren er revet ned, den italienske cappucinomaskine står midt på gulvet, og køkkenet er midlertidig opmagasineringsplads i det der indtil efteråret var restaurant Anomia i Kerteminde.

Men maleren er ankommet og gået igang med at friske lokalerne op, om lidt kommer tømreren, og 5. marts åbner Annesofie Melgaard Pasfall sit nye spisested: Brasserie Langegade 2.

- Det bliver en mellemting mellem en café og en restaurant. Et sted, der er i øjenhøjde med almindelige mennesker, fortæller Annesofie Pasfall.

Og første skridt for at komme mere i øjenhøjde med kerteminderne er at få åbnet restauranten op ud mod torvet. Når tømmeren kommer, skifter han to store vinduer ud mod Langegade ud med døre, så der bliver fri indgang til restauranten.

- Vi vil gerne lave et lidt italiensk inspireret miljø, hvor der er åbent, og du kan gå lige fra torvet indigennem restauranten og ud i vores gårdhave, forklarer Annesofie Pasfall.

Og helt i tråd med den sydlige inspiration bliver alle stole ved bordene på torvet til sommer vendt, så de vender ud mod torvet.

- Hvis du tager til Paris, så sidder folk jo ikke overfor hinanden, de sidder jo ud kigger ud på livet på gaden, mens de får en kop kaffe, forklarer Annesofie Pasfall.

Annonce
Grøn bliver en gennemgående farve i det nye brasserie. Foto: Nils Svalebøg

Det var lige mig

Det var lidt af et tilfælde, at den erfarne restauratør endte med at få en restaurant i Kerteminde. I efteråret skulle hun lige ind i Unik i Langegade for at købe en venindegave.

- Og så siger ejeren til mig, at de her lokaler på torvet var ledige, og hvis hun havde været ti år yngre, så havde hun taget dem.

- Så røg det ud af mig: "Det gør jeg". Jeg vidste bare med det samme, at det var lige mig, siger Annesofie Pasfall, der efterhånden har en del erfaring i at starte succesfulde spisesteder.

Faktisk er Brasserie Langegade 2 den femte restaurant, som Annesofie Pasfall er med til at starte op.

I 13 år var hun sammen med sin eksmand Thomas Pasfall forpagter af Munkebo Kro, inden parret i 2013 rykkede til Odense og åbnede Pasfall i Brandts Passage.

- Den er den erfaring, som jeg har fået i alle årene, som jeg tager tager med og bygger videre på her i Kerteminde, forklarer Annesofie Pasfall.

- Men det bliver på en anden måde. På Pasfall arbejdede vi jo på et rigtigt højt gastronomisk niveau i mange år. I Kerteminde bliver der plads til alle. Jeg gider ikke have et fancy sted. Der har jeg været, forklarer Annesofie Pasfall.

På Brasserie Langegade 2 bliver bordene ikke dækket op før klokken 18, så der er plads til, at folk kan komme ind fra gaden og få en øl eller en kop kaffe.

Cykler på arbejde

Da beslutningen var taget om at åbne et brasserie i Kerteminde, var næste skridt at finde en bolig i byen.

- Når du driver forretning, så bor du også i den by, du driver forretning i, forklarer Annesofie Pasfall, der efter at have boet i Munkebo i 20 år netop er flyttet til Kerteminde.

- Det er jo den her del af Fyn, jeg elsker. Vi har jo alt. Skov og strand og hvis du vil noget mere, så er der kort ind til Odense.

- Og det er jo en kæmpefordel at bo her i Kerteminde, så kan jeg jo cykle på arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce