Annonce
Fyn

Pas på mystiske opkrævninger: Virksomhed fik flere fup-regninger fra udlandet

Tommy Hummelmose fattede mistanke til de falske fakturaer, som nogle gange er så smart formuleret, at det kan være tvivlsomt, hvor meget bedrageri der rent juridisk er i det. Foto: Vibeke Volder
Odense-virksomhed har midt i sommerferien modtaget regninger på næsten 9000 euro, som er det rene fup. Virksomheden advarer andre, og det samme gør Rigspolitiet.

Får man hen over sommeren regninger på store beløb på noget, man ikke helt erindrer noget om, er der både som privat og som virksomhed grund til at være ekstra opmærksom. Det kan nemlig være det rene fup.

Og opmærksom og mistænksom var direktør Tommy Hummelmose fra virksomheden Intelligent Banker i Odense, da han forleden fik nogle rudekuverter med fakturaer på noget, han bestemt ikke mente var noget, han skulle betale for.

- Nu ved jeg, hvordan proceduren er for varemærkeregistering. Det har jeg selv stået for, og derfor kender jeg proceduren og de udgifter, der er forbundet med det. Derfor skal der ikke komme fakturaer fra andre instanser, fortæller Tommy Hummelmose.

For ham var det fem fakturaer modtaget i sidste uge fra Ungarn, Serbien og Schweiz til næsten 9000 euro for registrering af varemærket Moneezy, som vakte hans opmærksomhed. Han har ikke kontaktet firmaerne med fakturaerne, men googlet dem på internettet og fundet frem til, at man også i Storbritannien advarer mod den slags fup og snyd.

Annonce

Direktørsvindel

Det kaldes CEO fraud - eller på dansk direktørsvindel, når svindlere udgiver sig for at være chefen i en virksomhed og enten på mail eller telefon beder en medarbejder om at overføre et større beløb til en konto – ofte i udlandet.

Den pligtopfyldende medarbejder, der ikke fatter mistanke, kan hurtigt komme til at overføre pengene direkte til svindlerne, og pengene er næsten altid tabt.

Svindlerne slår oftest til, når de ved, chefen eller direktøren er væk fra kontoret og derfor er svær at få fat i til at bekræfte en pengeoverførsel.

Svindlerne stresser medarbejderne med korte deadlines.

Svindlerne hacker chefens mail og ved derfor, hvordan chefen formulerer sig - derfor lyder de falske mails troværdige.

Svindlerne kan finde på at ringe og meget overbevisende udgive sig for at være chefen. Hvis medarbejderne ikke ved, hvordan chefen lyder, kan man hurtigt blive overbevist om, at man har den rigtige chef i røret.

Mange virksomheder får ikke informeret deres medarbejdere, der derfor handler i god tro.

Danske medarbejdere er ofte pligtopfyldende og tillidsfulde og overfører derfor pengene hurtigt i troen på, at de gør det rigtige.

Kilde: Nykredit

Tilbud - ikke en regning

Det er ifølge Rigspolitiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) netop sommerferien, som er højsæson for snyd med både fupfakturaer og mistænkelige mails, hvor bedragere fra især udlandet forsøger at lokke penge ud af virksomheder, foreninger eller private. I mange tilfælde udgiver de sig for at være direktøren eller et bestyrelsesmedlem, der beder om en pengeoverførsel. Det er det, man kalder for CEO-fraud, eller på dansk direktørsvindel.

- I sommerferien er der ofte kun få medarbejdere på arbejde, og de skal måske løse nogle andre opgaver end de plejer. Så når der kommer en mail, der beder om en pengeoverførsel, kan der være større risiko for, at en vikar ikke stiller spørgsmål eller kender de normale sikkerhedsrutiner ved betalinger og overførsler, og i stedet bare gør, som man bliver bedt om, siger Trine Møller, centerchef i LCIK.

Hos Intelligent Banker har Tommy Hummelmose nærlæst det med småt på de fem fakturaer. På en af dem står, at regningen ikke er en regning, men et tilbud. Alligevel er der givet bankoplysninger for, hvor pengene skal sendes hen.

- Det kan godt være et juridisk kneb. Nogle firmaer forsøger at dække sig ind med, at man får en ydelse, når man betaler, men for mig kan det være en skin-ydelse. Vi er derfor nok mere over i retning af noget bondefangeri, og det kan være juridisk vanskeligt at gennemskue, om det er strafbart, mener Tommy Hummelmose, som af samme grund endnu ikke har meldt det til politiet.

Uærligt og bedrageri

Han sammenligner det med, at man får et Bilka-katalog ind ad døren. Man er ikke forpligtet til at købe, men man må godt.

- Det her minder bare ikke om et Bilka-katalog, men om en faktura på noget, man har bestilt, og det kan få nogle i en ferieperiode til at betale, siger han.

Tommy Hummelmose vil gerne gøre andre opmærksomme på, at fupfakturaerne er i omløb, og at de kan se meget korrekte ud med firmalogo og alting, men at der er grund til mistænksomhed.

- Det er uærligt. Det er at udnytte virksomhederne, som står i en feriesituation, og afsenderne skal grundlæggende straffes for det. Det er i min verden bedrageri, siger virksomhedsejeren.

Tommy Hummelmose har ikke meldt forsøget på at narre penge ud af hans firma til politiet, men advarer andre. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Chefredaktøren anbefaler: Frygt er terrorens farligste virkemiddel

Retten i Odense valgte at dobbeltlukke dørene i landsdækkende mulig terrorsag og nedlægge navneforbud trods protester fra pressen. Manden blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Læs historien her

Annonce