Annonce
Fyn

Pas på farten: Stor stigning i antallet af ulykker med elcykler

Antallet af dræbte elcyklister er fordoblet fra 2012 til 2018. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.
Der kommer flere og flere elcyklister på vejene. Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at det også betyder flere og flere ulykker, hvor elcyklister er involveret. Fra 2012 til 2018 er der sket en fordobling i antallet af dræbte elcyklister.

Fredag aften kørte en 62-årig mand på elcykel ind i siden på en lastvogn i nærheden af Årslev på Midtfyn. Kvæstelserne fra sammenstødet endte med at koste manden livet. Og han er ikke den eneste elcyklist, der er blevet dræbt i trafikken.

Ifølge nye tal fra Vejdirektoratet er antallet af dræbte elcyklister steget fra mellem to og tre personer om året i perioden fra 2012 til 2017, til seks dræbte elcyklister i 2018 på landsplan.

Derudover er antallet af tilskadekomne også steget kraftigt.

I 2012 var der seks tilskadekomne elcyklister. I 2018 har politiet registreret, at tallet er steget til 84 personer på landsplan. Det samme billede gør sig gældende på skadestuen i Odense, hvor der også er en sket en voldsom stigning i antallet af tilskadekomne elcyklister.

I 2015 registrerede skadestuen på Odense Universitetshospital, at der var tre personer, der kom til skade ved at køre på elcykel. Det tal er i 2018 steget til 92 personer.

Grunden til, at tallet er højere på skadestuen i Odense end på landsplan, skyldes, at tallene fra Vejdirektoratet er registreret af politiet, mens tallene på skadestuen i Odense registreres, når borgerne selv henvender sig, hvor politiet ikke nødvendigvis har været indblandet.

Annonce
Overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen, Jens Lauritsen, mener at farten og uforudsigeligheden i høj grad har en stor betyning for antallet af tilskadekomne elcyklister. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Flere på elcykler

Ifølge overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på OUH, Jens Lauritsen, kan stigningen i antallet af tilskadekomne elcyklister skyldes flere ting.

- For det første ser vi, at der er flere og flere, der kører på elcykel. Derfor er det også naturligt, at der er flere, der kommer til skade. For det andet er muligheden for at kode elcyklister ind i sygehussystemet forholdsvis ny, hvilket gør, at vi er blevet mere sikre på, at personalet skildrer mellem de forskellige typer af cyklister, end de tidligere har gjort.

Farten er afgørende

Det er dog ikke kun en stigning i antallet af elcyklister, der er skyld i de mange tilskadekomne. Hvis man spørger politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Christian Berthelsen, er farten også en afgørende faktor for de mange ulykker.

- Fordi en elcykel kan køre væsentlig hurtigere end en almindelig cykel, kan det være svært for bilisterne at vurdere, hvor hurtigt elcyklerne kører og afstanden til cyklen. Og det er ofte her, vi ser, at der sker uheld.

Det giver overlæge, Jens Lauritsen ham ret i.

- Som udgangspunkt er det ikke farligere at køre på elcykel, men fordi hastigheden er højere, betyder det også noget for skadens størrelse. Bilisterne forventer, at der går et stykke tid, inden cyklisten kommer frem i krydset, fordi de ikke kan se, om det er en elcykel eller en almindelig cykel. Og formentlig er kollisionshastigheden højere ved en elcyklist, end den er ved en almindelig cyklist.

Ikke trænet nok

Derudover mener både overlæge Jens Lauritsen og politiassistent Christian Berthelsen, at det kan betyde rigtig meget for sikkerheden, hvis man ikke er trænet til at kunne kontrollere sin elcykel.

- Når man på en almindelig cykel selv lægger kræfter i at træde rundt i pedalerne, skal man være i bedre form for at køre med den hastighed, som elcykler kan, siger han og tilføjer:

- Hvis en elcykel skal køre med 25 kilometer i timen, kan cyklisten nærmest nøjes med at røre ved pedalerne. Man behøver ikke at være så motorisk trænet for at køre på cyklen, og man har måske ikke så god kontrol over den, som man ville have over en almindelig cykel.

Og det at kunne styre hastigheden har stor betydning for, hvor godt man kan kontrollere selve cyklen, mener politiassistenten.

- Vi ser rigtig mange solouheld med elcyklister, fordi de ikke kan styre den hastighed, de kører med. Folk mister simpelthen herredømmet over cyklen, siger Christian Berthelsen og fortsætter:

- Ofte ser vi, at det er ældre mennesker, der køber en elcykel, og de er måske ikke så hurtige til at reagere ude i trafikken.

En nærmere undersøgelse

Udover at være påpasselig med farten lægger Jens Lauritsen også vægt på, at man skal være opmærksom på, hvordan man fordeler vægten på cyklen. Hvis man kører med meget vægt i cykelkurven foran eller bagpå cyklen, kan det gøre cyklen mere ustabil, end hvis vægten er i cykeltasker ved hjulet.

Efter fredagens ulykke på Midtfyn har Ulykkes Analyse Gruppen besluttet sig for at finde ud af, om der er nogle specifikke aldersgrupper og køn, der er særligt udsat i elcykelulykker. Derudover vil gruppens medarbejdere også kigge nærmere på, om der er forskel på de læsioner almindelige cyklister pådrager sig i forhold til dem, elcyklister får. Der forventes at komme en afklaring på følgende i løbet af ugen.

Foruden Ulykkes Analyse Gruppen på OUH er også Havarikommissionen for vejtrafikulykker i gang med en omfattende undersøgelse af elcyklister og ulykker.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce