x
Annonce
Læserbrev

Pas godt på jer alle sammen

Først tænkte jeg: Ikke et ord om Corona-virus eller lignende, som vi hører om morgen, middag, aften og nat i øjeblikket.

Men?

Mere eller mindre alle har en mening om den, virussen, lige fra dommedagsprofeter, professionelle sundhedsmedarbejdere, selvbestaltede guruer m.fl. er for og eller imod alle tiltag, og deler ivrigt deres mening i diverse medier.

I Jyllands Posten søndag funderer analytiker Andràs Simonyi: For den vestlige verden handler dette også om, hvorvidt demokratier er mere udsatte eller i virkeligheden mere modstandsdygtige.

Selvfølgelig en bemærkning refereret ude af kontekst, men som fik mig til at tænke, at dette vil vise demokratiernes styrke.

Demokratierne, som hjælper alle deres borgere, modsat diktaturer og totalitære stater, hvor det efter min mening, handler om "survival of the fittest" eller om man har penge til at købe pleje og behandling.

Flertallet tager det meget seriøst, men stadig er der nogen, som sjusker med vores alles liv, på trods af alle opråb og advarsler fra ministre, politi, sundhedsmyndigheder og især fra vores Dronning Margrethe, af nogen sammenlignet med "The Force" i Star Wars.

Igen, som så ofte før, er jeg taknemmelig over at være dansk, ikke en ny følelse for mig, men en følelse, som igennem mange år er kommet tilbage igen og igen, især på rejser rundt i verden, samt en undren over, hvad der gør, at nogen er fødte til et rimeligt sikkert liv, mens andre er fødte til et liv med sult, tørst, krig, sygdom, undertrykkelse med mere, som de selv er uden skyld i, en undren over hvorfor os?, hvorfor mig? Hvilket held har gjort at jeg er født her? Og ikke i Guatemala, Yemen eller lignende steder, hvor man ikke har et system, der spænder et sikkerhedsnet ud under os.

Jeg er dybt taknemmelig for det og vil takke alle vores medborgere, vores meddanskere for at gøre dette muligt.

Læste Mette Marie Hansens klumme søndag, kan se vi har en fælles taknemmelighed og giver hende ret i, at vi køber en masse junk, døde ting, vi tror, vi ikke kan leve uden.

Det har ofte undret mig, at hele livet samler vi alle de der ting om os, som vi føler, vi må have og ikke kan leve uden, når vi så endelig har det hele, så skal vi af med det igen, vi flytter i mindre huse, lejligheder o. l. fordi det vi lever i, er blevet for stort, for svært at holde, vi er blevet plejekrævende eller sågar er døde.

Har besluttet, at nu må vi gøre noget virkeligt alvorligt for at få sorteret fra, givet videre eller smide ud, alle de der ting, vi bare har og ikke har brugt i årevis, som efterhånden stresser mig mere og mere, de fylder alt for meget i vores liv.

I stedet vil jeg hellere fokusere på den glæde, vi har af i øjeblikket at have en ung niece hos os, hun var på besøg her, da hendes bofæller blev udsat for en hostende og prustende underviser på en større læreanstalt i Odense. Corona-klovn? Godt man har lukket alle skoler og læreanstalter ned. Vi besluttede, at hun hellere må blive her, til alt er mere sikkert. Vi hygger os sammen, hører musik, går ture med hundene, lægger puslespil m.m.

Forleden mødte jeg under en gåtur med en af vores hunde 2 unge damer, der var ude at gå tur med deres kat! Ja, deres vildt skønne kat, der ovenikøbet var smart nok til at holde sig på behørig afstand af min gamle boxer, selv om katten ikke var i snor. Hvordan de har trænet katten til det, ved jeg ikke, måske har den selv valgt det? Helt klart, at den gik tur med dem, vi hilste på behørig afstand, træls jeg ikke fik spurgt de unge damer noget mere om den helt fantastisk dejlige kat.

Pas godt på jer alle.

Anne-Marie Larsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce