Annonce
Fyn

Partiforening halveret efter Løkke-exit: - Jeg er færdig med Venstre

Jan Radoor (tv.) har trukket sig fra bestyrelsen i Odense Venstre Nord og desuden meldt sig helt ud af partiet i protest mod den måde, som Lars Løkke Rasmussen er blevet behandlet på. To andre medlemmer af den pågældende partiforening har gjort det samme og ifølge Jan Radoor har han hørt fra flere andre, der har meldt sig ud af Venstre. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Halvdelen af bestyrelsen - deriblandt formanden - for lokalforeningen Venstre Odense Nord har trukket sig, efter Lars Løkke Rasmussens tilbagetræden som formand. - Jeg er færdig med Venstre, siger Jan Radoor, der har meldt sig helt ud af Venstre efter mere end 20 års medlemskab.

Mens mange begynder at tale om Jakob Ellemann-Jensen som den bedst egnede til formandsposten for Venstre, fortsætter splittelsen af Danmarks næststørste parti.

Lars Løkke Rasmussens tilbagetræden som formand for Venstre og ikke mindst den måde, det foregik på ved det, der er blevet kaldt "Braget i Brejning", får nu halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i lokalforeningen Venstre Odense Nord til at trække sig fra deres tillidsposter.

Det drejer sig mere konkret om formand Tom Kallehauge, næstformand Flemming Bang Dammann, kasserer og æresmedlem af Venstre Conny Gade og bestyrelsesmedlem Jan Radoor, der ellers tidligere på ugen begyndte at gøre sig klar til at overtage formandsposten fra Tom Kallehauge.

På et bestyrelsesmøde, der fandt sted mandag den 26. august, gjorde Jan Radoor det dog samtidigt klart, at han ville trække sig, hvis Lars Løkke Rasmussen blev tvunget til at gå uden først at have haft chancen for at fremlægge sin vision for Venstre.

- Der er mange, der har sagt, at jeg skulle sove på det. Men det bliver ikke anderledes. Jeg er færdig med Venstre. Jeg er stadig liberal, men jeg er færdig med Venstre. Man kan simpelthen ikke behandle en mand på den måde. Det er uværdigt, siger Jan Radoor, der har været medlem af Venstre i mere end 20 år og også tidligere har siddet som formand for Venstre Odense Nord.

Efterfølgende har Jan Radoor fået besked om, at både formand Tom Kallehauge og Conny Gade også udtræder af bestyrelsen.

- Det er ikke så meget det, at Venstre nu skal have en ny formand. Det er måden, det er sket på, som gør, at jeg har mistet al tillid til rigtig mange medlemmer af partiet. Dem kan jeg altså ikke stå på et landsmøde og se i øjnene. Jeg stoler simpelthen ikke på dem, siger Jan Radoor, der mener, at medlemmerne skulle have modstået presset fra blandt andet medierne og holdt kritikken internt.

Jan Radoor mener, at Lars Løkke Rasmussen skulle have haft lov til at fortsætte eller i det mindste have haft mulighed for at fremlægge sin politik for Venstre på et fremrykket landsmøde.

- Men det kan da godt være, at der skulle ske noget i forhold til Kristian Jensen og måske også Lars Løkke. Men det er jo landsmødet, der bestemmer. Det er ikke noget, som nogen medlemmer i et forretningsudvalg eller i hovedbestyrelsen skal bestemme, siger han.

Tom Kallehauge har ikke ønsket at kommentere eller bekræfte sin udtræden af bestyrelsen.

Æresmedlemmet Conny Gade bekræfter, at hun har trukket sig som kasserer. Det skyldes ifølge hende både, at hun ikke længere har kræfterne til bestyrelsesarbejdet og behandlingen af Lars Løkke Rasmussen.

Annonce

Det falder fra hinanden

Jan Radoor peger på, at Venstre Odense Nord blev kåret som årets lokalforening under det sidste landsmøde i Venstre.

- Det blev vi, fordi vi gør rigtig mange ting i vores lokalforening. Men nu kan hele baduljen falde fra hinanden, når vi er tre medlemmer af bestyrelsen, der trækker sig, siger Jan Radoor, som har hørt fra flere medlemmer, der har valgt at melde sig ud af partiet - også fra andre lokalforeninger på Fyn.

- De medlemmer og lokalforeninger, som har talt offentligt om at udskifte formandskabet, har jo sikkert gjort det, fordi de mente, at det var nødvendigt at reagere af hensyn til partiet. Hvad tænker du om de bevæggrunde?

- Jeg mener, at de har pustet til ilden. Og så er det jo illoyalt. Det gør, at jeg ikke længere føler mig hjemme i partiet. For mig er det ikke det samme parti, som jeg var medlem af for en uge siden, siger Jan Radoor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce