Annonce
Indland

Partier om hundeloven: Regeringen er splittet i spørgsmål om raceforbud

Venstres fynske dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, mener ikke, at raceforbuddet skal afskaffes. Men han møder modstand internt i regeringen. Arkivfoto: Michael Bager
  • Folketingets partier er rygende uenige om hundelovens forbudsliste over ulovlige hunderacer. Nogle kalder det for tosset symbolpolitik, andre mener, det skaber tryghed.
  • Se her, hvad partiernes dyrevelfærdsordførere mener.

Erling Bonnesen (V) - Behold raceforbuddet

- Vi ønsker ikke at vende tilbage til tiden før, loven trådte i kraft, hvor der var frygt og risiko for skambid. Det er hundeejerens ansvar at kunne dokumentere sin hunds ophav, og kan man ikke det, så får det de konsekvenser, som det gør.

Orla Østerby (K) - Behold raceforbuddet

- Der er 13 racer, som er ulovlige, og sådan er det. Det skal ikke diskuteres nu. Der skal måske komme en evaluering af hundeloven på et tidspunkt, men lige nu står loven ved magt, og det bakker vi fuldt ud op om.

Carsten Bach (LA) - Afskaf raceforbuddet

- Vi synes ikke, det giver mening at forbyde hunde alene på baggrund af udseende. Desuden viser den evaluering, man har lavet af raceforbuddet, at det ikke har nedbragt antallet af bideepisoder. Vi tager emnet op med jævne mellemrum internt i regeringen, for det er ingen hemmelighed, at det er en dagsorden, vi står alene med i trekløverregeringen.

Karina Due (DF) - Behold raceforbuddet

- Det frustrerende ved loven er, at det er op til ejeren at bevise, at en hund er lovlig. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. Derfor har vi hele tiden kæmpet for, at der skal være et redskab, som hundeejerne kan bruge til at løfte bevisbyrden. Det er nu på vej i form af et DNA-register over de ulovlige hunderacer. Vi har ikke intentioner om at lave yderligere ændringer i hundeloven.

Simon Kollerup (S) - Behold raceforbuddet

- Raceforbuddet blev indført efter en række sager, hvor mennesker og dyr var blevet angrebet af aggressive og farlige hunde. Det skabte utryghed, og jeg mener, at man som borger først og fremmest skal kunne færdes trygt. Derfor mener jeg, at listen med forbudte hunderacer er vigtig, fordi den skaber tryghed for danskerne.

Andreas Steenberg (R) - Afskaf raceforbuddet

- Vi mener, det er symbolpolitik og alt for firkantet. På den ene side kan der godt være nogle hunde, der er for farlige. På den anden side ser vi også eksempler på folk, der har en god og fredelig hund, men så viser det sig, at den måske indeholder spor af en ulovlig hunderace, og så skal den aflives. Vi mener, at man i stedet skal lave en mere fleksibel model, hvor man tager konkret stilling til, om den enkelte hund udgør en fare eller ej.

Christian Poll (Å) - Afskaf raceforbuddet

- Det er ret tydeligt for mig, at der ikke er dokumentation for, at racerne har iboende egenskaber, der kan retfærdiggøre raceforbud. Man skal i stedet fokusere på hundeejerne, for det er typisk dem, der bærer skylden for hundenes adfærd.

Maria Gjerding (Ø) - Afskaf raceforbuddet

- Det er tosset symbolpolitik uden hold i virkeligheden. Vi vidste allerede i 2010, da loven blev vedtaget, at det ikke ville have nogen effekt, fordi man ikke kan knytte aggressivitet til enkelte hunderacer. Og hvis du som hundeejere står med et gadekryds uden stamtavle, så er din retssikkerhed fuldstændig gået af fløjten, for du kan ikke bevise, at din hund er lovlig. Vi stillede for nylig et ændringsforslag til hundeloven om at fjerne forbudslisten, som desværre blev stemt ned, men jeg er meget glad for, at Alternativet, SF og De Radikale støttede forslaget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF's dyrevelfærdsordfører, Trine Torp.

Annonce

Raceforbuddet

Hundelovens forbudsordning forbyder besiddelse og avl af nedenstående 13 hunderacer og krydsninger, hvori en eller flere af de 13 racer indgår:


  1. Pitbull terrier
  2. Tosa inu
  3. Amerikansk staffordshire terrier
  4. Fila brasileiro
  5. Dogo argentino
  6. Amerikansk bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk ovtcharka
  10. Kaukasisk ovtcharka
  11. Sydrussisk ovtcharka
  12. Tornjak
  13. Sarplaninac

Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010 (Pitbull terrier og Tosa inu har dog været forbudt siden 1991).

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet.

Der er i hundeloven ikke fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Annonce