Annonce
Nyborg

Park på havnen: Det ønsker seniorbofællesskabet sig

Erling Pedersen, medlem af bestyrelsen i Seniorbofællesskabet Færgelejet, mødte frem til arrangementet om den nye havnepark med en lang ønskeseddel. Foto: Kasper Riggelsen.
Seniorbofællesskabet Færgelejet bliver nabo til den kommende park på DSB-området. De mødte op til åbent-hus arrangement med en lang ønskeseddel til det kommende frirum.

Nyborg: Beboerne i Seniorbofællesskabet Færgelejet i Toldbodgade bliver nærmeste naboer til den kommende havnepark i færgehavnen.

Og bofællesskabet har da også mange ideer til, hvordan parken kan gøre livet i færgehavnen endnu sjovere. Erling Pedersen fra bofællesskabets bestyrelse mødte op på destilleriet med en lang ønskeseddel til indretningen af parken og molen:

Motionsredskaber for børn og voksne, legeredskaber, badebro/ponton, udspringstårn, omklædning, toiletter eventuelt med sauna, pentanquebane, læpladser, bord-bænkesæt, bålplads er bare nogle af ideerne på listen.

- Vi foreslår lave træer og buske, der blomstrer og dufter og giver læ, men ikke tager udsigten over fjorden, siger Erling Pedersen.

Seniorbofællesskabet foreslår også områder med "vild natur", der tiltrækker fugle.

Ulla Påske, der også bor i Seniorbofællesskabet, har personligt ét stort ønske til den kommende park.

- Jeg synes, det kunne være fantastisk med en sauna, der kunne bruges i forbindelse med vinterbadning. For mig må det gerne være en sauna, der ligger ude i vandet, siger hun.

En tredje deltager ved åbent-hus arrangementet, en beboer i Kanalbyen, havde en noget anden vinkel på den kommende park:

- Vi ønsker os først og fremmest ordnede forhold herude. Altså sådan, at det bliver lidt pænt, sagde han.

Annonce
Ulla Påske, beboer i seniorbofællesskabet har et stort ønske til den nye havnepark: En sauna, så man kan vinterbade i fjorden. Foto: Kasper Riggelsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce