Annonce
Debat

Parathedsvurderingen er et stempel, ingen ung skal have

Synspunkt: Afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen - eller upv, som det hedder i sin korte form, bliver i øjeblikket debatteret.

Jeg mener, den skal afskaffes, for den har på intet tidspunkt opfyldt sit mål om at motivere skoleelever. Den har gjort det modsatte, for der findes nok ikke noget mere demotiverende, end at man allerede i 8. klasse får at vide, at man ikke er egnet til sit ønskede uddannelsesvalg. Derfor bør vi afskaffe den, men på en måde hvor den efterfølgende hjælp i form af handleplaner og uddannelsesvejledning stadig består, hvis man altså får den slags.


Annonce

Når vi ser det fra den ikke-erklærede uddannelsesparate elevs perspektiv, er det et unødvendigt stempel, som efterlader eleven med følelsen af ikke at være god nok.


Problemet med vurderingen er, at der allerede i 8. klasse skal tages stilling til, om eleven er egnet til en eller flere ungdomsuddannelser. Altså får eleverne allerede i 8. klasse at vide, om de er egnet til den uddannelse, de ønsker, såfremt de er sikre på det, hvilket jeg tvivler på, de fleste er.

Når vi ser det fra den ikke-erklæret uddannelsesparate elevs perspektiv, er det et unødvendigt stempel, som efterlader eleven med følelsen af ikke at være god nok og tanken; ‘’så kan det hele også være lige meget, for jeg kan alligevel ikke det, jeg gerne vil”.

Man hører slet ikke begrundelserne, for ens verden falder fuldstændig sammen, så snart man hører ordene; ‘’du er ikke uddannelsesparat’’. Det er de følelser, jeg husker, fra dengang jeg fik erklæringen i 8. klasse og til dels i 9. klasse.

For at undgå at elever i en alder af 14-15 år sidder med den følelse, skal vi afskaffe vurderingen og erstatte den med noget mere motiverende, der giver de samme muligheder for støtte, og samtidig udvide muligheden for dem, der er erklæret parate, men stadig er i tvivl. Det skal vi gøre for at sikre eleverne de bedste muligheder senere hen og for at sikre, at de stadig tror på sig selv, for man kan sagtens tage en snak om et hensigtsmæssigt uddannelsesvalg, uden at det skal udløse førnævnte følelser.

Måden hvorpå, vi kan sikre eleverne de bedste muligheder, er blandt andet ved bedre uddannelsesvejledning, enten fra en lærer eller uddannelsesvejleder.

Når man gør det vil det også bidrage til at færre dropper ud, fordi de ved hvad de går ind til. Det vil selvfølgelig koste penge at efteruddanne lærerne, så de er ordentlig klædt på til at tage den slags samtaler og har viden om uddannelserne, for der er over 100 erhvervsuddannelser.

Det er penge, der på den lange bane er givet godt ud, for hvis flere gennemfører en uddannelse, vil det gavne staten uanset om det er en gymnasial uddannelse, hvor der går tid, inden man er i arbejde, eller en erhvervsuddannelse hvor samfundet med det samme får den faglærte arbejdskraft, vi så desperat mangler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde

Fynsk kulturarv havner i hænderne på ’gribbe’: En type bolig har endnu ikke nydt godt af opsvinget

OB

Det klædte OB igen at overfalde modstanderen

Erhverv For abonnenter

Fra pædagogmedhjælper til udvikler i stort it-firma: Nu kan indiske Deepti igen bruge sine kompetencer: Jeg er meget taknemmelig

Kerteminde

Trods glohedt ejendomsmarked: Ingeborg kan ikke sælge sin historiske ejendom

Annonce