Annonce
Faaborg-Midtfyn

Parat til valg: 71-årig klar til at krydse klinger

71-årige Lars Ehlers Egmose stiller mest af alt op til kommunalvalg for at krydse klinger med de andre politikere.

Frihedspartiets Lars Ehlers Egmose stiller gerne op til næste kommunalvalg, men ikke nødvendigvis for at blive valgt.

Faaborg-Midtfyn: Selv om han har rundet de 71 år, og det er over tyve år siden, han sidst sad i kommunalbestyrelsen i den daværende Faaborg Kommune, så er Frihedspartiets formand, Lars Ehlers Egmose, klar til at stille op til næste kommunalvalg i 2017.

Hvis ellers helbreddet tillader det.

- Der er alligevel et stykke tid til, næste valg finder sted, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor frisk jeg er til den tid. Hvis ikke der er sket en hel masse med mit helbred, så kan det godt være, siger Lars Ehlers Egmose, der sidst sad i en kommunalbestyrelse fra 1990 til 1993.

Ved kommunalvalget i 2013 fik han blot 37 personlige stemmer. Hans parti, Frihedspartiet, fik i alt 57 stemmer.

Den 71-årige partiformand forventer da heller ikke at komme ind, hvis helbreddet tillader, at han stiller op.

- Jeg har stillet op de senere gange, fordi det var sjovt, og fordi jeg kunne lide at tage snakke rundt omkring. Det er ikke fordi, jeg forventede at blive valgt ind, siger Lars Ehlers Egmose.

Men er det ikke vigtigt at blive valgt ind?

- Jo, selvfølgelig er det vigtigt, hvis man kommer ind. Men det er simpelthen også fordi, at jeg faktisk et eller andet sted synes, det er demokratiets vilkår, at man deltager i det, hvis man har noget sige, forklarer Lars Ehlers Egmose.

- Og det er lige præcis det at komme ud at krydse lidt klinger med de andre, der stiller op. Min opfattelse af demokratiet er, at man skal splitte hele partiapparatet op. Vi har behov for et direkte demokrati i Danmark frem for partisystemer, der banker folk på plads for at få deres flertal igennem, tilføjer Lars Ehlers Egmose, der henviser til det fynske socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Johansen, der gik imod partilinjen i dagpengesagen og efterfølgende fik frataget syv ansvarsområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce