x
Annonce
Klima

Paradoks: Global opvarmning gør verden grønnere

Klimaforandringerne leder ikke bare til global opvarmning, men sætter også fut på plantevækst og fotosyntese – og det kan omvendt være med til at modvirke global opvarmning. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen
Global opvarmning gør verden grønnere – og paradoksalt nok kan det være med til at modvirke den globale opvarmning.

Imens både CO2-indholdet i atmosfæren og temperaturen stiger, bliver kloden grønnere og grønnere. Forskere fra NASAs Ames Research Center har nærstuderet 250 forskningsprojekter og -artikler, der har brugt satellitbilleder, datamodellering og feltobservationer, og de konkluderer, at de øgede CO2-mængder i atmosfæren har øget planters vækst og fotosyntese. Det er altså på en dårlig baggrund, nemlig klimaforandringerne, at verden nu er grønnere end i 1980.

”Grønningen” er ikke ligeligt fordelt over planeten, men er sket i specifikke områder, især regionerne højt mod nord. Eksempelvis er den arktiske ø Svalbard blevet 30 procent grønnere, anslår NASA-forskerne.

- De nordlige breddegrader er blevet grønnere, siger Rasmus Fensholt, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og selv forsker i brugen af satellitbilleder til at forstå menneskers og klimaets betydning for plantevækst og økosystemer.

- I de egne er det guf for planters fotosyntese, at det bliver varmere. Der gror flere planter, og de gror i længere tid i løbet af året, siger han.

Annonce

I det sydlige Kina, der er blevet meget grønnere, har man eksempelvis lavet gigantiske naturgenopretningsprojekter, hvor man har brugt flyvemaskiner til at så frø fra luften.

Planter ”sveder”, og det køler os

Det paradoksale er, at den ekstra plantevækst ifølge NASA-forskerne også bidrager til at modvirke den globale opvarmning. Det skyldes en proces i planterne, der hedder evapotranspiration, forklarer Rasmus Fensholt fra Københavns Universitet.

- Ved fotosyntese fordamper der vand fra planterne, på samme måde som mennesker sveder, og det køler luften, siger han. Man kender det selv, hvis man går i en skov på en god sommerdag, så er der svalt og køligt, selvom det åbne landskab kan være helt afsvedet.

Omvendt betyder øget plantevækst også, at jorden bliver mørkere og derfor absorberer mere af solens varme i stedet for at reflektere den tilbage i rummet. Det kaldes albedoeffekten, forklarer Rasmus Fensholt, og normalt regner man med, at de to processer udligner hinanden på globalt plan. Men nu mener forskerne fra NASA, at den kølende effekt fra plantevæksten faktisk kan have oversteget den opvarmende albedoeffekt. Siden 1980 kan det have afkølet kloden med op til 0,25 grader, siger forskerne. Det lyder måske ikke af meget, men man anslår, at verden er blevet omkring 1 grad varmere siden den industrielle revolution.

Verden ville altså være endnu varmere, hvis det ikke var for den øgede plantevækst, mener de.

Landbrug og skovrejsning

Selvom verden er blevet grønnere, betyder det ikke, at store, nye skove bare har skudt op af jorden. Det ville ellers også gavne klimaet, fordi større planter binder mere CO2 fra atmosfæren.

- At kloden bliver grønnere, er ikke det samme som, at der kommer meget mere biomasse. Hvis et tidligere bart område har fået et græsdække, giver det ikke meget mere biomasse, siger Rasmus Fensholt.

På samme måde er øget landbrug i især Kina og Indien med til at gøre verden grønnere, og selvom det øger evapotranspirationen, giver landbrug heller ikke nogen karbongevinst.

- Men, siger Rasmus Fensholt, en del af den grønne udvikling skyldes også skovrejsning. I det sydlige Kina, der er blevet meget grønnere, har man eksempelvis lavet gigantiske naturgenopretningsprojekter, hvor man har brugt flyvemaskiner til at så frø fra luften.

Omvendt kan man stadig se voldsom afskovning i troperne, understreger han.

Herhjemme er 14,5 procent af Danmarks areal er nu dækket af skov, fordi vi også har plantet mere skov de sidste mange år – ligesom vores europæiske naboer.

- Også Europa har i de sidste 50 år været ret effektive til at genoprette skov, siger Rasmus Fensholt.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Sommerrevyer i pakke-klemme

Nyborg

Virtuel standerhejsning

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce