Annonce
Livsstil

Tag en dag væk fra alle mennesker: Paradiset ligger på Romsø

De 10 oprindelige huse på Romsø tilhører, ligesom øen Hverringe Gods, familien Iuel Reventlow, som har langtidslejere til nogle af dem. Det er venner og familier af godset, der har lejeaftaler, som går i arv fra oldeforældre, bedsteforældre, forældre og siden til børn og børnebørn. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Romsø, seks sømil fra Kerteminde, er en sjælden perle. Den private og ubeboede ø ligger midt i Storebælt og i en anden verden, hvor en uberørt natur lever i fredelig sameksistens med fuglereservatets 60 forskellige fuglearter og store flokke af dådyr på de i alt 108 hektar. Kun Romsøbåden med skipper Bo Andersen har sin daglige "gang" på øen – og onsdage og lørdage i sommerhalvåret kan vi andre komme med på visit.

Der sker ikke noget på Romsø.

Og hvis man har det svært med den konstatering, er Romsø ikke noget for dig. Så kort kan det siges, og så kort skal det siges. Bo Andersen, Romsøs vogter og skipper af Romsøbåden gennem de sidste 13 år, værner om de 108 øde hektar, hvor det er naturen og dyrelivet, der kommer i første række.

Skipperen og hans bedre halvdel, den lille ruhårede minigravhund Veronika, tager imod os på Søndre Havnekaj 3 i Kerteminde en onsdag morgen. Nattens regn har samlet sig i pytter på kajen, og skyerne på himlen er så småt ved at give plads til junisolen. Den røde Romsøbåd vugger roligt og er klar til at fragte et lille selskab på i alt syv mennesker seks sømil nordøst for Kerteminde til den private ø, der siden 1604 har hørt til Hverringe Gods og familien Iuel Reventlow. Med skumsprøjt og vind i håret forlader vi menneskeheden og ankommer 45 minutter senere til en anden verden.

Annonce

Deres ø, ikke vores

Fra anløbsbroen i udkanten af øens fuglereservat ses en flok dådyr løfte gevirerne. De løber ikke deres vej, men bliver, hvor de er. For Romsø er deres ø og ikke vores, og vi ved godt, at vi skal holde os til øens veje og stier og lade de firbenede øboere leve deres eget liv. De er af en asiatisk art, blev givet i gave til kongen og har været på øen i mere end 800 år. Hvad de formentlig ikke selv ved, er, at de udgør øens største indtægtskilde, for jægerne betaler gerne gode priser per hjort for at glemme tid og sted og leve højt på de unikke øjeblikke, hvor alt smelter sammen i nuet.

65-årige Bo Andersen har ingen planer om at gå på pension. Så længe helbredet og Hverringe Gods synes, det er god ide, fortsætter han hjertens gerne som skipper af Romsøbåden, hvor hans arbejdsopgaver udover at sejle turister til øen i sommerhalvåret også omfatter alt fra vedligeholdelse af øens huse, reparation af skovhegninger til fodring af dådyrene om vinteren. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Hvis man tager sig god tid, vil det tage halvanden time at gå hele vejen rundt om øen. Turen er på tre og en halv kilometer, måske fire, forklarer Bo Andersen og udleverer en toiletnøgle til Romsøbådens gæster, inden han lader dem gå fra borde.

Vær tilbage klokken 14, og ellers ses vi igen på lørdag, siger han med glimt i øjet til de tre søstre fra henholdsvis Holstebro, Esbjerg og Videbæk, Solveig Øllgaard, Eva Øllgaard-Nicolajsen og Marit Damgaard, hvor de to sidstnævnte også har deres mænd med, Jens Øllgaard-Nicolajsen og Jens Damgaard.

Søstrene Solveig Øllgaard, Eva Øllgaard-Nicolajsen og Marit Damgaard samt de to sidstnævntes mænd, Jens Øllgaard-Nicolajsen og Jens Damgaard, tog turen til Romsø en onsdag i juni. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Familien er på et af årets to udflugter sammen, og denne gang er turen gået til Kerteminde. De kendte ikke noget til Romsø, før søstrene et par dage forinden kom hjem fra en shoppingtur i Kerteminde, hvor de havde hørt om den øde ø. Og her står de så med vindjakker, madpakker og termokander i rygsækken på kanten af et jordisk paradis og begynder at gå ind i maleriet, som var det den nordfynske kunstner Johannes Larsen, der havde ført penslen. Og hvis dette scenarie havde været blot et maleri og ikke en del af en gemt virkelighed midt i Storebælt, kunne det faktisk sagtens have været Johannes Larsen, der har sat sin signatur i nederste, højre hjørne. For som Bo ”Skipper” Andersen fortæller, da vi når op på nordsiden af øen, holdt Johannes Larsen af at stå netop her på toppen af Romsøs stejle klinter og male sine landskaber i det klare lys, øen og Kerteminde er kendt for.

Skipperhunden Veronika har sin faste plads ombord på Romsøbåden. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Annonce

En livsstil i pagt med naturen

Skipperen er herovre hver dag, når vejret er til det. Det vil sige, når det ikke blæser fra sydøst, for så er det ikke nogen let tur for Romsøbåden. Bo Andersen blev ansat af Hverringe Gods i 2008. Da var han 53 år og havde i en årrække været marketingchef for Zendium og senere underviser i afsætningsøkonomi på Handelsgymnasiet. En dag fortalte hans ældste søn Martin, der gik i gymnasiet og havde et feriejob på Romsøbåden, at den nuværende skipper havde fået et andet job. Han fodrede dådyr og fasaner om vinteren, lavede indhegninger, vedligeholdt øens 10 huse og ja, sejlede Romsøbåden. Det job kunne Bo Andersen godt tænke sig, og han kontaktede godsejer Niels Reventlow.

Romsø

Seks sømil nordøst fra Kerteminde midt i Storebælt ligger den private ø Romsø.

En sand naturperle med rigt dyreliv, der har været ubeboet siden 1975.

Har siden 1604 hørt under godset Hverringe ejet af familien Iuel Reventlow.

Romsøbåden sejler i perioden 1. april til 31. august onsdage og lørdage fra Søndre Havnekaj 3 i Kerteminde klokken 9, og man er retur igen kl. 14.45.

Der kan være 17 passagerer pr. sejlads. Børn under 12 år tur/retur koster 130 kroner. Voksne tur/retur koster 260 kroner.

Læs mere om Romsø: www.romsoe.dk

- Jeg kunne virkelig godt tænke mig at have et arbejde, hvor jeg skulle være udenfor i naturen efter at have siddet indenfor på et kontor hele mit arbejdsliv. I starten skulle jeg vænne mig til, at jeg ikke havde en arbejdsdag med mange deadlines og budgetter at holde styr på. Jeg havde helt dårlig samvittighed over ikke at hænge i en klokkestreng, fortæller den 65-årige skipper fra Langeskov, der i dag bor i et af de gamle byhuse med en lille, smal have inde i Kerteminde sammen med den lille, ruhårede Veronika.

Men han har heller ikke brug for en stor have, når han har Romsø – og det meste af året helt for sig selv.

- Det er ikke bare et job at passe Romsø. Det er en livsstil. Nu er jeg fraskilt, men hvis jeg havde haft en kone, havde jeg måske overvejet at bo på øen. Men nej, det ville blive for ensomt for mig at bo her alene, erkender han.

Skov- og Naturstyrelsen har købt omkring 270 træer på Romsø med det sigte, at de får lov til at stå til død og henfald på roden. Det vil sige, at træerne skal blive stående, til de selv vælter - og på den måde giver gode levevilkår for dyr og insekter. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Annonce

Lerklumpen med de mange landskaber

Bo Andersen har ledt os gennem en eng af blomstrende hvidtjørn, der er gnavet i timeglasformer af dyrene og forbi et utal af små, grønne pukler i græsset, som hver især huser mellem 15.000 og 25.000 af øens gule engmyrer.

- Min yndlingstid på øen er faktisk om vinteren, hvor jeg er her helt alene. Det er noget helt specielt at komme herover, gå denne vej hen til øens gamle fyrtårn, hvor jeg i et lille hus ved siden af tænder op i brændeovnen, inden jeg går ud og arbejder, fortæller han, da vi har passeret Skovfogedhuset og er nået frem til fyret.

Da det gamle fyr blev erstattet af et nyt, automatiseret et af slagsen forlod de sidste romsinger øen i 1975. Lige siden har Romsø været overladt til naturen, dådyrene og de mere end 60 forskellige fuglearter. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Da fyrtårnet blev erstattet af et automatiseret i 1975, flyttede de sidste romsiner fra Romsø. Der var ikke længere brug for de fire familier, der havde været ansat til at passe det her gamle fyr. Der havde været en fyrmesterfamilie, to medhjælperfamilier og en afløserfamilie.

Et af de oprindelige huse på Romsø. Her er det Skovfogedhuset. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Bo Andersen kan fortælle mange historier om menneskene, dyrene og øen. I 1920’erne boede der faktisk 51 mennesker på Romsø, hvoraf 14 af dem var børn. De kunne gå i skole på øen frem til syvende klasse, hvis der vel at mærke var mere end syv børn i skolealderen. Hvis der var færre end syv, måtte forældrene selv undervise. Og han fortæller om krigen mellem England og Danmark i 1807 til 1814, hvor englænderne erobrede Anholt, en ø uden skov. For at holde gang i lyset i Anholts fyr sejlede de videre sydpå for at lede efter en ø med masser af træ. Romsø var den første skovklædte ø, de fandt, og sådan gik det til, at al træ i hoftehøjde blev hugget nådesløst ned, og at alle huse nedbrændte i de år. Det var først, da den daværende ejer af Hverringe Gods, Hans Rudolph Iuel får samlet landsbyernes mandfolk, at Romsø bliver generobret og efter en omfattende genplantning af øens træer lige siden har været Hverringes perle.

Historien om Romsø er mejslet ind i naturen. Skipperen kan fortælle mange historier om menneskene, dyrene og øen. I 1920’erne boede der faktisk 51 mennesker på Romsø, hvoraf 14 af dem var børn, der gik i den lokale skole på Romsø. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

- Det særlige ved Romsø er, at øen indeholder så mange forskellige landskaber. Skove, moser, søer, enge, strande og overdrev. Og så står de oprindelige huse her stadig, hvor man andre steder ser, at man bygger nye sommerhuse, forklarer Bo Andersen og når hen til skolen, som i dag er familien Iuel Reventlows sommerhus.

- Romsø er en lerklump formet som en dyb tallerken. Det er årsagen til, at der er vand på Romsø, forklarer Bo Andersen, da vi er nået tilbage til anløbsbroen og bliver nødt til at tage tilbage til menneskeheden, larmen, bilerne, flisebelægningerne og ishusene.

Det særlige ved Romsø er, ifølge skipper Bo Andersen, at øen indeholder så mange forskellige landskaber. Skove, moser, søer, enge, strande og overdrev. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Bo Andersen har ikke opfundet den dybe tallerken, for jobbet og jobbeskrivelsen som skipper på Romsøbåden har eksisteret i årtier. Men der hersker ingen tvivl om, at han i den grad har trukket det længste strå. På Romsø.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Lego-familien stopper solcelleplaner ved fynsk Gods: Skaber kæmpe naturprojekt i stedet

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Letbanens åbning vaklede i ugerne før valget: Comsa havde meldt ud, at tidsplanen ikke holdt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Pletter på succes med åben plads: Selvbestaltede betjente er på nakken af bilister på Torvet

Erhverv

Claus klar til at sætte sin jord under vand for at redde klimaet: Men vi skal jo lige være enige om prisen først

Odense

Letbanen er endnu en gang forsinket: Nu vil borgmester vente med beslutning om mere letbane

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Navne For abonnenter

Han byggede H.C. Andersen Hotel  og var ikke færdig med forretninger: Richard Wilhjelm blev 93 år

Navne For abonnenter

Dødsfald: Else Hinke var en af Fyns fineste akvarelmalere

Nyborg

25-årig overtager en af Fyns største bilforhandlere: Med biler for flere millioner og et varelager på 100-150 biler

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odense

Korsløkkeparkens imponerende forvandling: Nu vil boligdirektør gøre op med bandenavn

Assens For abonnenter

Forladt bindingsværkshus jævnet med jorden: Først købte lokale gammel rønne - nu skal de beslutte, hvad grunden skal bruges til

Kerteminde

Øv, øv, øv: Søren var i god tro, men vinduer er ulovlige og skal skiftes

Annonce