Annonce
Danmark

Paradigmeskifte er som en molbohistorie - bare værre

Peter Lauritsen

På kant: Der findes en molbohistorie, der lyder sådan her: En mand skulle jage en stork ud af en mark, fordi molboerne mente, at fuglen trampede kornet ned. Men da manden skulle til at gå ind på marken, kom de i tanke om, at han jo også ville ødelægge kornet. Det gik selvfølgelig ikke, så løsningen blev, at otte mand bar den ene ind på marken, så han kunne få storken væk. Sådan klarer man det.

Det kunne være en historie om det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Også her finder man problemer blæst ud af proportioner og løsninger, som hverken gør Danmark bedre eller danskerne gladere, men nærmere det hele meget værre.

Som når nu regeringen vil sende 8.700 udlændinge ud af Danmark. De er i arbejde, så konsekvensen bliver, at virksomhederne mister kvalificeret arbejdskraft. Det er selvsagt et problem, og regeringen foreslår derfor, at man i stedet for dem, man viser ud, inviterer nogle andre udlændinge ind.

Men hvad vinder man egentlig ved det? Ingenting. Tværtimod. En masse mennesker, der hver dag passer deres arbejde, og bidrager til den fælles velstand, må nu indstille sig på at sige farvel til venner og kollegaer og rejse ud af landet. I lufthavnen kan de så lige nå at hilse på dem, der kommer for at overtage jobbene.

Det er vel så langt fra fornuftig, nyttig politik, man kan komme. Det er molboerne om igen. Bare meget værre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

OB scorer millioner

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce