Annonce
Nyt om navne

Paolo Caserotti udnævnes til professor i træning og sundhed på SDU

Cand.scient., ph.d. Paolo Caserotti (54), Institut for Idræt og Biomekanik, Leder af Center for Aktiv og Sund Aldring, Syddansk Universitet (SDU) er blevet udnævnt til professor.

Paolo Caserotti har dedikeret en stor del af sin forskning til at undersøge effekten af aldring, stillesiddende adfærd, daglig fysisk aktivitet og forskellige typer af struktureret trænings indflydelse på den neuromuskulære funktion, funktionsevner og risikoen for funktionstab blandt ældre.

Paolo Caserotti har en europæisk kandidatgrad i Aging and Physical Activity samt en kandidatgrad i idræt fra University of Motor Science i Rom (Forot Italico).

Han har opnået en ph.d.-grad ved Syddansk Universitet samt tilbragt 3,5 år som postdoc på the Laboratory of Epidemiology, Demography and Biometry (LEDB), National Institute of Health, National Institute of Aging (NIA), Bethesda, Washington USA.

Han har været ansat som special volunteer ved NIA indtil 2017 og har på nuværende tidspunkt flere internationale samarbejder, med f.eks. NIA, University of Pittsburgh og University of Motor Science, Rome. Paolo Caserotti har siddet i bestyrelsen for Dansk Gerontologisk Selskab siden 2016.

Paolo Caserotti er opvokset i Rom og flyttede til Danmark efter at have afsluttet sin europæiske kandidatuddannelse. Han bor i Fredericia med sin kone, Gitte, og to piger, Nicoline (13) og Alberte (17).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce