Annonce
Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Rasmus Paludan, da avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist onsdag forsøgte at få ham til at forhold sig til chikanesagen på Blågårds Plads i København. Her afviste Paludan med den begrundelse, at han mener, at sådan en chikanesag hører til privatlivets fred. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I 2011 mente Rasmus Paludan ikke, at hans chikanerier og forfølgelse af en ung mand hørte under privatlivets fred. Han sendte en lang orientering om sagen til omkring 500 mennesker og planlagde at holde offentlig møde om den. Samtidig begyndte han at udvide sin chikane til også at omfatte venner og venners familier.

Avisen Danmark har de seneste to dage frembragt dokumentation for, at Rasmus Paludan i årevis foretog systematisk chikane og forfølgelse af en dengang 24-årig mand i en grad, så Københavns Politi endte med udstede et tilhold på fem år.

Chikanen bragte den 24-årige og hans familie fra Ribe på sammenbruddets rand, havde store økonomiske konsekvenser for dem, og den udviklede sig også til at omfatte en bred kreds omkring den 24-årige. Rasmus Paludan har overfor avisen Danmark nægtet at forholde sig til sagen, fordi han mener, at det hører under privatlivets fred.

Det mente Rasmus Paludan ikke i 2011, hvor chikanen stod på. Avisen Danmark kan nu afsløre, at Rasmus Paludan dengang forfattede et brev, hvor han sammenfattede sagen, som han så den. Brevet blev sendt med posten til alle, som Paludan mente kunne have hørt om sagen på det tidspunkt. Omkring 500 mennesker, skulle have modtaget brevet, som avisen Danmark er i besiddelse af.

I brevet, der er dateret 16. maj 2011, skriver Rasmus Paludan blandt andet:

"Jeg er bekendt med, at xxx har bagtalt mig over for en række personer, jeg ved ikke hvem - bortset fra de få, som selv har henvendt sig til mig. Derfor må jeg skrive til de ca. 500 mennesker, som XXX har haft kontakt med i de seneste par år."

Annonce
Dokumentation: Rasmus Paludans anmodning om indsigt i sit chikaneoffers vens fars ansættelsesforhold.

Paludan: Kontakt mig

Generelt omhandler det tre sider lange, tætskrevne brev, hvad Paludan blandt andet beskriver som "sociale problemer" mellem Paludan og chikaneofret, og Rasmus Paludan forsøger at beskrive sagen ganske "harmløs", og at det på mange måder var ham, der var ofret, selv om politiet senere kom til en ganske klar konklusion ved at først forsøge at advare Paludan mod at chikanere den 24-årige og i januar 2013 skride til at udstede det længstvarende polititilhold, som der er mulighed for at udstede.

I brevet inddrager Paludan en række andre studerende og ansatte på Københavns Universitet. Han beskylder blandt andet en studievejleder for at opfordre ham til at begå selvmord, og han mener, at personer i den 24-åriges omgangkreds er kriminelle, fordi de angiveligt skulle delt nogle gymnasieelevers eksamensopgaver i en bredere kreds.

"Efter min opfattelse kan XXX ikke forstå, at når han vælger sine venner, så reflekterer deres kriminelle handlinger også mod ham," skriver Rasmus Paludan blandt andet.

Han slutter brevet med disse linjer: "Jeg håber nu, at jeg har påvist, at forholdet mellem XXX og mig er mere nuanceret, end hvad XXX muligvis har påstået over for Dem! Ønsker De ovenstående uddybet, så er De velkommen til at kontakte mig."

Avisen Danmark har forsøgt at få sagen uddybet ved Rasmus Paludan, men er endnu engang blevet afvist med meldingen "ingen kommentarer".

Indkaldte til møde om sagen

I brevets indledning, hvor Rasmus Paludan skriver, at han har sendt det cirka 500 mennesker, skriver han også:

"Det er ganske vist mange mennesker, men jeg har købt en frankeringsmaskine og sender brevene som B-post for på den måde at holde portoen nede. Udgiften på på 5 kr. per brev giver en portoudgift på 2.500 kroner ved 500 breve."

Samtidig med at Rasmus Paludan sendte brevet ud til de 500 mennesker, som han mente den 24-årige havde haft kontakt med i årene op til, sendte han også en mail til en bred kreds af blandt andet studerende på Københavns Universitet. Her inviterede Paludan til et offentligt møde, hvor han ville orientere om chikanesagen fra hans synsvinkel. Ingen af de kilder, avisen Danmark har talt med, mødte dog op, så det er uvist om mødet rent faktisk blev afholdt.

Ville overvåge bopæl

Avisen Danmark er også kommet i besiddelse af et brev, som Rasmus Paludan i foråret 2012 sendte som et led i at udvide sin systematiske chikane til den 24-åriges venner, familie og venners familie.

Brevet blev sendt til en far til en af den 24-åriges venner, cirka et halvt år efter Rasmus Paludan havde skrevet til farens arbejdsplads og bedt om oplysninger om farens uddannelse, løn, tjenesterejser, arbejdsopgaver og evt. disciplinærsager.

I brevet skriver Paludan blandt andet:

"Det er min hensigt, at jeg resten af XXX og XXX liv må fortælle andre mennesker om, hvordan de opfører sig."

Paludan skriver også, at han har forsøgt at interviewe vennens fars chef, men at chefen havde afslået, og at Paludan herefter vil begynde at henvende sig til farens kolleger.

"Jeg anmoder om interviews for at udrede, hvordan XXX dog er blevet, som han er blevet, og om De er ansvarlig for det."

Og så slutter Rasmus Paludan med disse linjer:

"Jeg vil også foretage observationer af Deres bopæl i Ribe under Tulipanfesten de kommende dage. Jeg vil også henvende mig til XXX's søskende og deres venner for at udrede XXX's adfærd."

Dette års udgave af Tulipanfesten i Ribe finder sted i netop denne weekend, og Rasmus Paludan har meldt sin ankomst fredag klokken 12 for at uddele foldere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce