Annonce
Indland

Paludan har i flere år søgt om oplysninger på politifolk

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Ifølge Berlingske har Paludan i perioden 2012 til 2019 bedt om aktindsigt i oplysninger på 81 politifolk.

Partileder Rasmus Paludan har i flere år systematisk bedt om aktindsigt i mindst 81 politifolks personaleoplysninger.

Det skriver Berlingske, der har gennemgået udleverede oversigter fra Rigspolitiet. Aktindsigterne er indgivet i perioden 2012 til 2019.

Stram Kurs-lederen har også i mindst 16 tilfælde søgt om aktindsigt i personalemapper på blandt andet politianklagere og jurister, viser oplysninger fra Justitsministeriet, skriver Berlingske.

Desuden har partilederen i 18 tilfælde kørt klagesager mod konkrete betjente. Ingen har sagerne har han dog fået medhold i.

Ifølge Berlingske peger flere politifolk på, at det er paradoksalt, at Paludan gør krav på politiets beskyttelse for at kunne demonstrere, men samtidig forfølger betjentene.

Berlingske har sammenholdt Paludans anmodninger med andre dokumenter. Ifølge avisen tyder det på, at Paludan i en række tilfælde har indhentet personaleoplysninger på de samme politifolk, som har beskyttet ham ved demonstrationer.

I en mail til Berlingske skriver Rasmus Paludan blandt andet, at han værdsætter, hvis politifolk er dygtige til deres arbejde, men at hvis politifolk handler kritisabelt, så vil han som udgangspunkt klage over det.

Han skriver også, at en betingelse for at være offentligt ansat er, at borgerne kan søge aktindsigt i ganske få oplysninger om de ansatte. Han skriver, at politifolk er godt beskyttet mod kritik og klager.

Det er desuden hans opfattelse, at ”en eller flere af Berlingskes anonyme kilder er politifolk, som ønsker med Berlingskes hjælp at påvirke valget ved at sprede fake news.”

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce