Annonce
Danmark

Paludan efter chikaneafsløringer: Vælgerne har masser af indtryk af mig som menneske

Udøvelsen af grov og systematisk chikane hører under privatlivets fred, mener Rasmus Paludan. Han siger dog, at han er et menneske, der vil arbejde på at få journalister fyret, så de f.eks. i stedet kan arbejde i renovationsbranchen. Foto: Lasse Waarsøe Witt
Rasmus Paludan mener ikke, at vælgerne har krav på at få at vide, hvorfor han i årevis chikanerede en ung mand, eller om han fortryder det.

Hidtil Har Rasmus Paludan kunnet gemme sig og undlade at svare på avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor han i årevis systematisk har chikaneret og forfulgt en 24-årig mand i en grad, så politiet tildelte Paludan et tilhold på fem år.

Onsdag var han på gaden på Nørrebro i København for under massiv politibeskyttelse at dele foldere ud i valgkampen. Medierne var også mødt talstærkt op og måtte kæmpe sig vej gennem vrede nørrebroborgere, der brølede "INGEN RACISTER I VORES GADER", uniformeret politi og civilklædte agenter, der tog sig af den næreste beskyttelse af Rasmus Paludan.

Kort efter klokken 14 ankom Paludan og hans politibeskyttelse fra Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor de vrede nørrebroborgere slog ring om ham og vanskeliggjorde den videre færd ud af Nørrebro for at dele foldere ud.

Fem minutter inde i optogets gang fra Blågårds Plads lykkedes det avisen Danmarks journalist at komme helt ind gennem det uniformerede politi og tre civilklædte agenter og komme ind på Rasmus Paludans højre side for at stille spørgsmål til ham.

Annonce
Rasmus Paludan på vej ud af Nørrebrogade onsdag. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Foreslår et job i renovationsbranchen

- Rasmus Paludan, hvorfor har du chikaneret en mand så meget, at du har fået et tilhold i fem år?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Rasmus Paludan, mens han helt bevidst undgår øjenkontakt med avisen Danmarks journalist.

- Hvorfor har du ikke det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

- Har vælgerne ikke krav på at vide, hvilket menneske de kan stemme på?

- Jo, og det synes jeg også, de har masser af indtryk af, og det er blandt andet et menneske, som synes, det er meget vigtigt, at man ikke lyver i pressen, som der er enormt mange journalister, der gør. Derfor vil jeg selvfølgelig arbejde aktivt for at fjerne mediestøtten, så der er enormt mange journalister, der kan blive fyret, fordi der ikke er penge til at betale dem længere. Så vil de kunne finde sig et andet job, og jeg forslår for eksempel et ærligt job inden for renovationsarbejderbranchen, hvor jeg mener, der er mange journalister, der ville egne sig bedre.

Svarer gerne på andre spørgsmål

Rasmus Paludan vender sig nu helt væk fra avisen Danmarks journalist for at slippe for at svare på flere spørgsmål. En journalist fra Ekstra Bladet træder ind i kredsen og begynder at fyre en byge af spørgsmål om chikanesagen afsted, som Paludan også ignorerer.

I stedet begynder han at svare en tredje journalist, der begynder en lang spørgerække om partiet Stram Kurs' og Rasmus Paludans strategi på sociale medier. Dem svarer Paludan længe og velvilligt på, mens optoget fortsætter sin knubbede vej gennem byen.

Da Paludan bliver færdig med sin udredning om, hvilke profiler han benytter sig af på Facebook og Twitter, kommer avisen Danmark igen ind med et spørgsmål:

- Rasmus Paludan, erkender du, at du har chikaneret en ung mand, så du har fået et tilhold?

Paludan kigger væk og lader som om, spørgsmålet ikke er stillet.

- Jeg prøver lige at spørge igen. Erkender ...

Her bryder en af de tre civile betjente ind og beder avisen Danmarks journalist om at gå væk fra Rasmus Paludan.

Det var blot et minimalt antal foldere Rasmus Paludan kom af med. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Hvad med folderne?

Optoget fortsætter ud ad Nørrebrogade med kurs mod Nørrebro Station, mens avisen Danmark forsøger at trænge gennem politibeskyttelsen igen for at spørge Paludan om den tilholdssag og den dokumentation for årelang, systematisk chikane, som avisen fremlagde onsdag.

De civile betjente helt tæt på Paludan har dog nu - formentlig helt rigtigt - tolket Paludans signaler sådan, at hvis der er nogen i det optog, han ikke ønsker at tale med, er det journalisten fra avisen Danmark, så de skrider hurtigt ind.

- Du har haft din chance, siger en af betjentene og lukker klart og tydeligt af for adgang.

Omkring Jagtvej danner en del af politiet en blokade midt over vejen, så langt hovedparten af de råbende nørrebroborgere bliver efterladt tilbage, og herefter kan de 10-12 betjente i gule veste og de tre civile eskortere Rasmus Paludan videre frem mod ydre Nørrebro i langt mere fred og ro.

Stakken af valgfoldere i Rasmus Paludans hånd er på dette tidspunkt af stort set samme størrelse, som da han ankom til Blågårds Plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce