Annonce
Odense

Pakkes ind frem til jul: Tårnet på Odense Domkirke skal renoveres

Fredag morgen var stilladsarbejdere i fuld gang foran Odense Domkirke. Om fire uger er stilladset rejst og renoveringsarbejdet kan gå i gang. Foto: Mia Augustinus
Fra maj til december kommer et stort stillads til at omfavne domkirkens tårn. Renoveringen har været længe undervejs, og det er nødvendigt at arbejdet ligger i turistsæsonen.

Tårnet på Odense Domkirke slår revner og trænger til en kærlig hånd. Derfor er en langvarig renovering gået i gang, hvor de næste fire uger skal bruges på at få et enormt stillads klar til det omfattende arbejde.

Menighedsrådsformand Gudmund Bager sidder på Kirkekontorets øverste etage med et ringbind foran sig, der er fyldt med tegninger og underskrevne papirer. Sidste underskrift er sat så sent som fredag morgen.

- Vi har haft en ingeniør og en arkitekt oppe at kigge på tårnet. Det er efterhånden længe siden, men det er en meget lang proces. Det er en stor historie, og der er mange instanser, der skal involveres. For eksempel har Nationalmuseet været inde og godkende renoveringen, fortæller Gudmund Bager og tilføjer:

- Man kan faktisk ikke slå et søm i herude uden, at vi skal spørge andre først.

Annonce
Fredag morgen var stilladsarbejdere i fuld gang foran Odense Domkirke. Om fire uger er stilladset rejst og renoveringsarbejdet kan gå i gang. Foto: Mia Augustinus

Slutter til jul

Selve domkirken er fra midten af 1500-tallet, og tårnet er bygget til i midten af 1700-tallet. Derfor er der ikke noget at sige til, at både inderside og yderside skal have en opdatering. Tårnet skal blandt andet fuges om, da flere af stenene er forvitrede.

- Murerarbejdet går i gang, når stilladset er rejst, og så skal renoveringen helst være afsluttet per 1. december, siger Gudmund Bager.

At renoveringen netop løber over sommerperioden, hvor byen fyldes med turister, er ifølge menighedsrådsformanden irriterende, men en nødvendighed.

- Vi ved, at når vi selv er i udlandet og skal se en katedral, så er der stillads omkring. Sådan er det med gamle bygninger, fortæller Gudmund Bager og fortsætter:

- Men vi bliver nødt til at gøre det på denne tid af året, for den mørtel, der skal bruges til at fuge med, tåler ikke temperaturer under fem grader. Så vi håber på en mild november.

Store fremtidsplaner

Stilladset kommer til at være hele vejen rundt om tårnet, men kirken kan stadig besøges. Der vil i perioder være adgang på normal vis fra forsiden, og ellers tager man dørene i brug på siden af kirken.

Det er cirka 20 år siden, at der sidst har været en større renovation, hvor man kalkede kirken. Men i fremtiden venter et større renoveringsprojekt.

- Vi skal have nyt blytag på, og så skal vi have kalket kirken igen og installeret anden del af et varmeanlæg. Og vi skal have restaureret vores prædikestol. Det betyder, at kirken kommer til at stå lukket i et helt år. Vi ved ikke præcis, hvornår det bliver, men nok i 2023-2024 eller deromkring, fortæller Gudmund Bager.

Fredag morgen var stilladsarbejdere i fuld gang foran Odense Domkirke. Om fire uger er stilladset rejst og renoveringsarbejdet kan gå i gang. Foto: Mia Augustinus
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce