Annonce
forside

Pakkeposten: Strynøs forbindelse til verden

PostNord afleverer dagens leverence til strynboerne. Foto: Martin Ramsgaard.

Den voldsomme stigning i nethandelen betyder, at beboerne på småøer pludselig har samme mulighed for at få leveret varer til døren som resten af landet. Det benytter de sig af på Strynø, hvor færgen har pakker med til øen hver dag.

Strynø: Der er trængsel ved den daglige afgang klokken 9.30 ved Strynøfærgen. Først kommer de forskellige pakkepostfirmaer, der afleverer dagens pakker i en kasse ved færgen. Herfra tager færgens medarbejdere pakkerne om bord og stiller dem i en lignede kasse på Strynø, hvor modtagerne selv skal hente dem på havnen. PostNords bil kører direkte om bord og afleverer dagens forsendelser.

- Jeg ved ikke, hvor mange pakker vi har med, men der er altid nogen, og det bliver flere og flere, siger Jonny Christensen, der er skibsfører på Strynøfærgen.

Da færgen ankommer til Strynø, står postbud Asta Lundsgård klar. Det er hende, der kører pakkerne ud på øen - og almindelig post selvfølgelig, men det er ikke hver dag som med pakkerne.

- Det kører bare. Der er pakker hver dag, og der er ikke de store problemer i det, fortæller Asta Lundsgård.

Hun har været fast postbud på øen 12 timer om ugen siden oktober, og PostNord er det eneste selskab, der bringer pakkerne helt ud til kunderne. De andre pakkepostfirmaer leverer kun i pakkekassen på havnen, hvor strynboerne selv skal hente dem.

Annonce
Asta Lundsgård henter dagens pakker på færgen. Foto: Martin Ramsgaard.

Nemmere øliv

I land på øen møder vi social- og sundhedshjælper Bitten Andersen, der er på vej til købmanden. Hun er en af de strynboere, der gør flittigt brug af nethandelen.

- Det er dejligt. Vi bestiller alt muligt hele tiden. Så får vi det leveret herhjemme eller henter det i Rudkøbing alt efter, hvor mange penge vi vil bruge på det, fortæller hun.

Som oftest kommer varerne dagen efter, de er bestilt - i hvert fald hvis de er købt i Danmark.

Benny Buchberg, der driver Strynø Kro, modtager også en lind strøm af pakker, selvom han jævnlig kører til Svendborg for at købe ind til kroen.

- Jeg har lige købt 380 multiplader, et køleskab og en computer. Alt, jeg skal bruge til computeren, køber jeg på nettet, siger Benny Buchberg.

Nethandelen og den effektive pakkelevering har på mange måder ændret livet som beboer på en lille ø.

- Generelt er det rigtigt dejligt som øbo, siger Mette Meldgaard, der driver Strynø Frugthave, hvor hun producerer frugt og most.

- Vi har hele udvalget og kan bestille det. Det er lidt ærgerligt, at PostNord er dyrere, men det er rart at få det leveret hjemme, og jeg synes, det er lidt usikkert, hvis det skal stå på havnen, fortsætter hun.

Strynø Frugthave får alt, hvad de skal bruge, fra tomme flasker over labels til printerpapir leveret med pakkepost.

Der er trængsel hver morgen ved Strynøfærgen, hvor flere budfirmaer leverer i pakkekassen. Foto: Martin Ramsgaard.

Også udfordringer

Selvom pakkeposten har gjort det nemmere at få varer til Strynø, giver det også udfordringer.

Købmanden på Strynø, Wojtek Zochowski, har bemærket, at nogle ganske få strynboer er begyndt at få fødevarepakker fra Coop og Årstiderne, selvom de fleste støtter den lokale købmand.

- Det er ikke, fordi de er billigere, siger han.

- Men de færdige madkasser er inspirerende, og der er opskrifter med, så jeg har faktisk overvejet at lave mine egne kasser, fortsætter han.

Også Mette Meldgaard påpeger, at selvom nogle ting bliver mere tilgængelige, er der også det med, at lokale muligheder og specialviden rykker længere væk.

- For eksempel kan jeg ikke længere få repareret min traktor i Rudkøbing, den skal på en lastbil og køres langt væk, fortæller hun.

Nogle timer senere er Strynøfærgen igen i Rudkøbing. Når bilerne er kørt fra borde, er det første, Jimmy Christensen gør, at tjekke, om der skulle være kommer nye pakker i kassen, der skal med til Strynø.

-

Der kigges efter pakker i kassen efter færgen er anløbet Strynø. Foto: Martin Ramsgaard.
Benny Buchberg køber både byggematerialer, frysere og computere på nettet. Foto: Martin Ramsgaard.
Kømand Wojtek Zochowski er opmærksom på konkurrencen fra nettet. Foto: Martin Ramsgaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Borgmester efter DF'ers kritik af omstridt chef: - Overvej dit ansvar som arbejdsgiver

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];