Annonce
Fyn

Pædagogernes formand: - Vi svigter vores børn

Arkivfoto: Maroinca Parra Lauridsen
Som samfund risikerer vi, at både børn og pædagoger taber i det lange løb. Det er budskabet fra Rikke Hunsdahl, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL på Fyn, og som har tæt kontakt til medlemmerne rundt om i børneinstitutionerne. Lørdag taler hun til stor demonstration i Odense.

Hvordan står det til i daginstitutionerne?

- Det står slemt til. Det står så slemt til, at der mangler mange tusinde pædagoger for overhovedet at nå op på det, vi synes, er en rimelig normering.

Hvordan er hverdagen for pædagoger?

- Den er barsk. Den opgave, som både kommunen, forældre og ministeren tænker, der skal udføres, kan ikke lade sig gøre. Og vi risikerer, at både børn og pædagoger taber i det lange løb.

Hvad har det af konsekvenser?

- Vi har pædagoger hver uge, som bliver sygemeldt med stress og udbrændthed. De kan ikke få lov til at udføre det stykke arbejde med omsorg, dannelse og læring, som de faktisk mødte ind for at udføre. Når man ikke udfører sit fag, svigter børn og ikke kan se sig selv i øjnene, holder man ikke, til man er 67.

Hvordan ser en normal hverdag ud for pædagoger?

- Det der med at stå alene oplever rigtig mange hver eneste dag. Helt almindeligt, basalt omsorgsarbejde har de ikke tid til at lave.

Annonce

'Totalt misvisende'

Men problematikken med at være alene med børn eksisterer kun i ydertimerne?

- Nej. Hvis der er to pædagoger til 24 børn, og den ene går ud, står man alene med 12 eller 18 børn. Det er hele dagen, der skal være nok personale til. Der skal være tid til både omsorg og de tiltag, der får børn til at trives og udvikle sig. Det er derfor, de er i en daginstitution. Ellers kan det jo være lige meget.

Børne-og socialminister Mai Mercado sagde i januar, at der i halvdelen af kommunerne er en tilsvarende eller bedre normering, end det I hos BUPL anbefaler. Hvad siger du til det?

- Det er fordi, hun tager Danmarks Statistiks gennemsnitstal, hvor man tæller leder og både en medarbejder på barsel samt barselsvikaren med. Det er totalt misvisende.

Ifølge Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd er pædagoger den gruppe af offentligt ansatte, der har den største forekomst af stress. Hvad tilskriver du det?

- Det tilskriver jeg de arbejdsvilkår, der er. De løber så stærkt, de kan, og uanset hvor stærkt de løber, ved de, at der er mange børn, der svigtes. Det kan man ikke holde til.

Børnene svigtes

Men bliver børnene svigtet?

- Ja. Nogle børn bliver decideret svigtet.

Jeg har talt med en forsker, som siger, at man ikke kan påvise, at de her børn tager varig skade. Hvad tænker du om det?

- De bliver jo heller ikke svigtet hvert minut hele dagen, og så længe der er nogen, der kan samle dem op på deres vej, tror jeg da ikke, man ender på gaden, fordi man har gået i daginstitution. Men de får ikke det, forældrene, og måske også ministeren, har en forventning til.

Bevægelsen er jo dannet af forældre, der er meget bekymrede. Hvordan bliver forældrene mødt af pædagogerne – med holdningen, at der er grund til bekymring, eller at det nok skal gå?

- Forældrene skal være trygge, når de afleverer deres børn, og det er ikke pædagogernes job at snakke om dårligdomme. Men pædagoger har med udsendelsen (DR2’s dokumentar ’Hvem passer vores børn?’, ) fået et talerør, hvor forældre kan se, hvor slemt det står til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce